Annonce
Lokal nyt

Lolland gemmer måske på ukendt vikingeborg

På Borgø i Maribosøerne har man faktisk fundet tømmer, som kunne dateres til den periode i vikingetiden, hvor Harald Blåtand har fået ringborgene bygget. Foto: Anders Knudsen

I et nyt studie fremlægger tre danske forskere bud på, hvor der i landskabet er størst chance for at finde en ringborg. Borgø ved Maribo er sammen med Sønderjylland udpeget.

Måske gemmer Danmark på flere af vikingetidens ringborge, end vi kender til?

Siden fundet af Borgring nær Køge i 2014 har de danske arkæologer funderet over, om Harald Blåtand mon byggede mere end de nu fem kendte ringborge: Trelleborg, Fyrkat, Aggersborg, Nonnebakken og altså Borgring.

Hidtil har det dog været et omfattende arbejde at finde ud af, hvor man skal starte med at lede. Men nu kan der være godt nyt på vej, skriver Videnskab.dk.

I et nyt studie fremlægger tre danske forskere nemlig en ny tilgang, der via kunstig intelligens kan komme med bud på, hvor der i landskabet er størst chance for at finde en ringborg. Og den har allerede fundet to kandidater i henholdsvis Sønderjylland og på Lolland.

- Vi har lavet et program, der ved hjælp af vores beskrivelser af hvordan en ringborg typisk ser ud, kan lede efter dem i hele Danmark og udpege og prioritere steder, som vi måske bør undersøge nærmere, siger Søren Munch Kristiansen, der er lektor i geoscience ved Aarhus Universitet.

Studiet om metoden er netop udgivet i tidsskriftet Remote Sensing.

Det nye program er trænet i at finde cirkler i det danske landskab ud fra en avanceret matematisk model baseret på Danmarks Højdemodel.

- I princippet bad vi programmet om at lede efter ‘pizzaslices’. En rund cirkel delt i fire dele, hvor der er en lav vold ude ved kanten, ligesom på en pizzaskorpe, er nemlig en ret god beskrivelse af formen på resterne af en ringborg her 1000 år efter, den blev forladt, fortæller Søren Munch Kristiansen.

Med de instrukser fandt programmet dog også en masse rundkørsler, idrætsanlæg, industrigrunde og gylletanke. Og selv efter forskerne fik sorteret dem fra, stod de med et beskedent tal på 2.800 resultater.

- Så mange ringborge er der selvfølgelig ikke. Så vi tilføjede flere krav. Det er for eksempel forventeligt, at en ringborg ligger på en bakke, at der er en vis hældning på dens brede volde - og så er en borgring typisk helt perfekt rund, forklarer Søren Munch Kristiansen.

Efter en mere finmasket filtrering, finder computeren frem til de angiveligt to mest sandsynlige bud på områder, der kan gemme på ringborge i Danmark.

De to steder ligger henholdsvis på Borgø på Lolland lige syd for Maribo og Trælbanke nord for Højer i Tønder Kommune tæt på den tyske grænse. Og fælles for begge steder er, at de allerede er kendte voldsteder fra enten før eller efter vikingetiden.

Ved Trælbanke har man nemlig gået ud fra, at der var tale om en jernaldervold, da der er gjort fund af flere huse og genstande fra jernalderen i området. Og på Borgø har der ligget en borg i middelalderen, som hedder Refshaleborg.

- Når man ser på udformningen på højdemodellen, stemmer de godt overens med de kendte ringborge, og derfor er det måske værd at kigge på stederne igen med åbne øjne og undersøge dem nærmere, siger Søren Michael Sindbæk, der har været med til at oplære computeren i, hvordan en ringborg ser ud.

Han er arkæolog og professor MSO ved Aarhus Universitet, og han medvirkede i udgravningen af Borgring, hvor han også tidligere har arbejdet sammen med Søren Munch Kristiansen.

Lige netop ved Borgø, som computeren udpeger, har man faktisk fundet tømmer, som kunne dateres til den periode i vikingetiden, hvor Harald Blåtand har fået ringborgene bygget, fortæller han.

- Der er i hvert fald sket noget i vikingetiden her, men man har tilsyneladende ikke tillagt det så stor betydning (da man gjorde de første fund, red). Derfor er det måske værd at grave lidt for at se, om der kunne gemme sig spor af en ringborg under middelalderborgen, funderer Søren Michael Sindbæk.

På Borgø i Maribosøerne har man faktisk fundet tømmer, som kunne dateres til den periode i vikingetiden, hvor Harald Blåtand har fået ringborgene bygget. Foto: Anders Knudsen
På Borgø i Maribosøerne har man faktisk fundet tømmer, som kunne dateres til den periode i vikingetiden, hvor Harald Blåtand har fået ringborgene bygget. Foto: Anders Knudsen
På Borgø i Maribosøerne har man faktisk fundet tømmer, som kunne dateres til den periode i vikingetiden, hvor Harald Blåtand har fået ringborgene bygget. Foto: Anders Knudsen
På Borgø i Maribosøerne har man faktisk fundet tømmer, som kunne dateres til den periode i vikingetiden, hvor Harald Blåtand har fået ringborgene bygget. Foto: Anders Knudsen
  • .

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lokal nyt

Nyhed om præsts død har ramt hende hårdt: Han ringede hjem hver dag

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Guldborgsund

Kolleger i sorg: Lokal sognepræst død

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Indland

Politi: Kan tage måneder at finde brandårsag i Børsen

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Efter påsat brand: Ejendomsmægler flytter hjem igen

Leder

Dragernes vagtskifte

112

Mand er død efter frontalt sammenstød med lastbil

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet

Guldborgsund

Yngste nogensinde: 18-årige David gør lynkarriere

Guldborgsund

- Det er en prøveballon, mener Dølle-formand

Lolland-Falster

Efter kæmpe-brand: Nu hænger den i en tynd tråd