BILLEDSERIE: Mandag aften blev 75-året for befrielsen mange steder markeret med levende lys i vinduerne.
Allerede inden solen er på vej ned denne stemningsfulde aften, er de første mange lys allerede tændt i vinduerne.
Jeg går en tur ned ad Kirsebærvej i Nykøbing. I nummer 5 er der levende lys. Det er en tradition, fortæller Kirsten Frank, der har tændt lyset.
- En aften som denne er det vigtigt at mindes, lyder det.
Det samme siger Charlotte Stachurska få meter længere nede ad vejen. Her er lysene også tændt.
- Vi skal holde fast i markeringen af denne aften - det er vigtigt, siger hun i døren.
Hos Kirsten og Bent Romme for enden as Kirsebærvej er lysene også ved at blive tændt.
Sådan har det altid været hos dem - og den tradition holder de fast i.
- Jeg var tre år gammel, da befrielsen kom. Og jeg husker, hvordan jeg stod sammen med min far og så de store tyske lastbiler køre bort fra Tårs, hvor jeg boede som dreng. Det billede har jeg stadig i min erindring, beretter Bent Romme.
Jeg svinger til højre og så til venstre ad Strandvej. Her i nummer 26 har Annette Kusk tændt levende lys i vinduet.
- Det er noget, jeg er vokset op med at gøre. Det betyder noget - også i denne corona-tid, lyder det.
Hvor Strandvej mødes med Fjordvej, bor Anni Høj Olsen. Her er lysene også tændt i vinduerne.
- Det er egentlig ikke noget, vi tidligere har gjort så meget. Men i år er noget særligt. Min morfar var med i modstandsbevægelsen på Nysted-kanten. Han talte ikke meget om det. Som ung pige fandt jeg nogle gamle våben i hans lade. Jeg havde også en onkel, der var politibetjent og blev taget af tyskerne, fortæller Anni Høj Olsen.
På den anden side af vejen ligger en af de store beboelsesejendomme. Her er tændt levende lys i mindst 20 af lejlighedernes vinduer - og lysene stråler i skåret fra den sidste sol over Guldborgsund.
Merete Andersen fortæller, at hun er opvokset med traditionen at tænde lys på befrielsesaftenen. Hendes morfar var med i modstandsbevægelsen.
I en anden lejlighed tænder Susanne Henningsen altid lysene 4. maj om aftenen.
- Primært fordi min far var med i modstandsbevægelsen. Han aflyttede tyskernes morsekoder på Hotel Baltic og var med til at hente våben på Østfalster. Han klarede den, men min mor var altid bange, når han var afsted, fortæller hun.
Jeg går langs Strandboulevarden hen til Slotsbryggen og Sophieholmen. Også her er lysene tændt i mange af de store vinduer. Også i Slotsgade og ejendommene langs udløbet af Tingsted Å. På Vestensborg Allé og Thorsensvej.
Nu er solens sidste skær helt forsvundet.
Til gengæld lyser de talrige levende lys i vinduerne.
Også på Vestlolland blev befrielsen mindet med levende lys. Det kan du læse mere om i Folketidendes papiravis tirsdag.
Se flere billeder ved at klikke på billedet herover.