Annonce
Lokal nyt

Marcus Knuth vil savne samarbejdet med Inger

Marcus Knuth udskifter posten som udlændingeordfører med nogle andre ordførerskaber - han vil savne samarbejdet med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, siger han. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix, arkivfoto

Torsdag gennemførte venstres folketingsgruppe en rokade blandt ordførerne. Marcus Knuth er ikke længere udlændingeordfører

Esben Lunde Larsen forlader Folketinget og bliver afløst af Carsten Kissmeyer, der er tidligere borgmester i Ikast-Brande Kommune.

Det har været med til at udløse en rokade blandt ordførerne i Venstres folketingsgruppe, og det får betydning for Marcus Knuth, der ved det kommende folketingsvalg stiller op for Venstre i Guldborgsund.

Marcus Knuth har hidtil været blandt andet udlændingeordfører. Det ordførerskab overtages nu af Mads Fuglede, der dermed bliver både udlændinge-, integrations- og indfødsretsordfører.

- Det har gennem længere tid været et ønske at samle alle ordførerskaberne på udlændingeområdet hos en enkelt person, og i den forbindelse har Mads Fuglede vist sig som en særdeles kompetent debattør på dette felt, lyder det i en pressemeddelelse fra Venstre.

Marcus Knuth bevarer posten som grønlandsordfører og skal som noget nyt være film- og medieordfører. Derudover skal han være innovationsordfører og uddannelses- og forskningsordfører, og særligt de to sidste - hvor han vil skulle samarbejde med ministrene Tommy Ahlers og Sophie Løhde - bliver store opgaver, vurderer han.

- Hele Tommy Ahlers område og den ændring, han vil lave på uddannelsesområdet, bliver utroligt stort. Og det er et af de områder, der er særdeles vigtigt i vores område med bevarelse af lokale uddannelser, siger han og tilføjer, at han i kraft af samarbejdet i kaffeklubben med Lennart Damsbo-Andersen (S) og René Christensen (DF) allerede har en god dialog med eksempelvis Michael Bang, der er administrerende direktør for erhvervsskolen Celf.

På med finanskasketten

Som innovationsordfører får Marcus Knuth også plads i Finansudvalget, hvor han vil kunne trække på sin erfaring som bankmand - og det glæder han sig til.

- Med de udfordringer, der er, bliver det virkelig fedt at tage finanskasketten på igen. Der kommer meget mere tyngde. Udlændingeområdet er meget værdibaseret, men det at debattere uddannelsespladser og Danmarks finanssituation bliver rigtig spændende.

Glæden over de nye ordførerskaber er dog ikke ubegrænset.

- Man vil altid savne et ordførerskab, man har brændt for så meget for som udlændinge. Eller mit samarbejde med Inger Støjberg. Vi har fået næsten 100 stramninger igennem sammen, og nogle af dem har jeg været bannerfører på - burkaforbuddet og forbudet mod kriminelle romaer. Men der er strammet så meget op, at der er meget ro på udlændingeområdet. Jeg kan godt mærke, at det sidste halve år skete der ikke så meget, siger han og tilføjer en glæde over at skulle arbejde mere sammen med Tommy Ahlers og Sophie Løhde.

- Hvis jeg virkelig skal erstatte mit samarbejde med Inger med nogen, bliver det rigtig spændende, at det er de to. Og jeg er glad for, at Mads Fuglede overtager på udlændinge. Ham har jeg haft et godt samarbejde med længe, og jeg ved, han vil fortsætte i præcis samme retning og stil som mig fremover.

Venstres nye ordførerskaber:
o Carl Holst: Kirkeordfører samt råstof- og undergrundsordfører
o Carsten Kissmeyer: Boligordfører
o Hans Andersen: Familieordfører samt beskæftigelsesordfører
o Jan E. Jørgensen: Kommunalordfører, EU-ordfører samt offentlighedsordfører
o Mads Fuglede: Udlændinge-, integrations- og indfødsretsordfører
o Marcus Knuth: Innovationsordfører, uddannelses- og forskningsordfører, film- og medieordfører samt grønlandsordfører
o Martin Geertsen: Socialordfører samt ligestillingsordfører

  • Marcus Knuth udskifter posten som udlændingeordfører med nogle andre ordførerskaber - han vil savne samarbejdet med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, siger han. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix, arkivfoto
Annonce
Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster