cookie-og-privatlivspolitik

6

Billeder


Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

Lokal nyt

Maribo har fået landets første faste testcenter

Region Sjælland præsenterede torsdag landets første covid-19-testcenter under tag.




04. juni 2020 kl. 18:35 Af Birgitta Andersen

Annonce

Maribonitterne er ikke vant til at se militærpersonel og gule skilte vrimle i byens industrikvarter. Men den seneste uge er det blevet en del af gadebilledet, efter Region Sjælland har rykket deres nationale covid-19 testcenter fra en lille mobil placering på Falck ved rundkørslen ind på det gamle AMU-center på C.E. Christiansens vej.

Torsdag præsenterede regionen de nye, store rammer, der stadig er inddelt i en drive-in afdeling i den store hal samt en afdeling for gående, der bliver testet i VUC’s gamle undervisningslokaler.

For at blive testet i centret i Maribo skal du være rask og booke dig ind på www.coronaprover.dk. Man skal ikke henvises til centret i Maribo.

Det er kun personer uden symptomer, der kan blive testet i Maribo. Region Sjælland prøver at skille raske og muligt syge ad i to spor, når de tester.

Derudover vil der køre smittesporing fra centret i Maribo. Altså kan man blive testet her, hvis man har været i kontakt med en mulig corona-smittet person, men ikke udviser symptomer selv.

- Vi bruger slet ikke hele vores daglige testkapacitet, så det er vores håb, at folk booker sig ind og lader sig teste, siger præhospital direktør i Region Sjælland, Benny Jørgensen, der oplyser, at der kan køres 180 personer gennem centret i Maribo på en dag.

Testcentret er åbent fra klokken 10 til 15 hver dag og er i de timer bemandet af seks soldater fra hæren, der guider folk ind til enten drive-in testen i den store hal bag det gamle AMU-center, eller til det indendørs testområde.

I det indendørs testområde er det sundhedspersonel, regionen har fundet via deres nye covid-19 jobbank, der poder.

I det udendørs testområde, som bilerne kan køre igennem, er det værnepligtige, der har fået tilbudt job efter endt værnepligt, der poder.
Alle har de gennemgået et stort kursus i at teste via podning.

- Vi har fået de perfekte rammer her. Vi så på tre forskellige steder i Maribo, men det her gjorde forskellen, fortæller lægefaglig enhedschef i Region Sjælland Søren W. Rasmussen om den store drive-in hal.

- Der har været et vanvittigt godt samarbejde mellem CELF, brandvæsnet, Lolland kommune og Region Sjælland, så vi har kunnet sætte det her op på rekord tid, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S) om centret, der er det første af sin art i landet. Alle øvrige nationale testcentre er i telte.

Der var bred enighed om på dagens præsentation, at regionen i fremtiden vil forsøge at etablere flere faste testcentre som det i Maribo.

Læs mere i lørdagens udgave af Folketidende, hvor vi følger en borgers vej rundt i testcentret fra ”ahhh” til svar.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

endnu engang asfalt i… 13. august 2020 kl. 07.43

AF: BUPL SYDØST

BUPL: Stop den onde SFO-spiral 10. august 2020 kl. 14.48

AF: JOHN WENNERWALD

Mundbind i flextrafik 09. august 2020 kl. 21.38

AF: HANS JØRGEN JØRGENSEN

Torvet i Nykøbing 08. august 2020 kl. 14.22

AF: JOHN WENNERWALD

God bedring til Prinsen 02. august 2020 kl. 21.26

AF: JOHN WENNERWALD

Forebyg højresvingsulykker 27. juli 2020 kl. 00.27

Annonce