cookie-og-privatlivspolitik
CS-Vagt i Maribo er blandt landets 10 største vagtfirmaer og har fået til opgave at sørge for vagt og sikkerhed på brobyggeriet på begge sider af Storstrømmen.
CS-Vagt i Maribo er blandt landets 10 største vagtfirmaer og har fået til opgave at sørge for vagt og sikkerhed på brobyggeriet på begge sider af Storstrømmen.
Foto: Anders Knudsen

Lokal nyt

Maribofirma er brovagt

CS-Vagt har vundet vagtopgaverne på Storstrømsbrobyggeriet.




27. juni 2019 kl. 18:10 Af Henning Kørvel

Annonce

STORSTRØM CS-Vagt, Maribo, der er blandt landets 10 største vagtfirmaer, har vundet entreprisen på vagt- og sikkerhedsopgaver på byggeriet af den nye Storstrømsbro.

Vagtfirmaet overtog opgaven med virkning fra 19. juni. I praksis betyder det, at der er etableret vagt- og adgangskontrol på begge byggepladser i henholdsvis Orehoved og på Masnedø, og vagtfirmaets skilte ses nu de to steder.

- Det er en opgave, vi både er stolte af og glade for at skulle løse. CS-Vagt har lang erfaring med løsning af lignende opgaver og har stået for sikkerheden ved byggeriet af statsfængslet på Nordfalster, Øresundsforbindelsen og metrobyggeriet i København, siger konsulent Jesper Simonsen, CS-Vagt.

Han mener, at ordnede forhold bærer æren for, at firmaet har fået ordren fra STJV - Storstroem Bridge Joint Venture.

- Når man skal vinde en ordre, så har det stor betydning, at man har en velordnet virksomhed med overenskomst, godt omdømme og en fornuftig fordeling af arbejdet, siger Jesper Simonsen, der har forhandlet opgaven hjem, og som mener, at firmaet har fået den, fordi der er orden i tingene.

CS-Vagt forventer, at samarbejdet med STJV vil versere, indtil Storstrømsbroen står helt færdig i 2023, og han venter, at opgaven kan blive meget stor, fordi der skal udarbejdes beredskabsplaner, ligesom vagter skal være fysisk til stede på de to byggepladser stort set hele tiden.

- Hvis der ikke er fastansat personale nok at trække på, så har vi heldigvis et netværk af uddannede vagter at trække på. Vi skal således nok løse opgaven, selv om den formentlig vokser i omfang hen over sommeren, siger Jesper Simonsen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Kærligheden til vort folk. 15. juli 2019 kl. 14.44

AF: JOHN WENNERWALD

AF: BJARKE ROSENKILDE

De kære konventioner. 11. juli 2019 kl. 15.26

AF: MARTIN WOUTERS

cykelbro, lille ekstra ø og… 08. juli 2019 kl. 09.07

AF: JOHN WENNERWALD

Fattigdomsgrænsen genindføres 07. juli 2019 kl. 22.38

AF: BJARKE ROSENKILDE

Sandheden er ilde hørt 07. juli 2019 kl. 16.31

Annonce