DR har nye oplysninger i sag om Greves nu fyrede kommunaldirektør, som tidligere var kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune.
Guldborgsund Kommunes tidligere kommunaldirektør Claus Thykjær, som forlod kommunen tilbage i 2016 til fordel for en tilsvarende stilling i Greve Kommune, er atter i mediernes søgelys.
Det er DR, som i en artikel på deres hjemmeside kan fortælle om nye oplysninger i sagen fra Greve Kommune, hvor Claus Thykjær først blev hjemsendt og senere fyret på grund af mistanke om misbrug af kommunale midler.
Ifølge DR har han over for kommunens økonomiudvalg erkendt, at have foretaget et enkelt privatindkøb på kommunens regning.
Men ifølge DR er listen længere end det.
I forlængelse af sagen fra Greve har Guldborgsund Kommunes revision undersøgt, om noget lignende skulle være sket i Claus Thykjærs i Guldborgsund Kommune fra juli 2012 til februar 2016, men man fandt ikke noget, som tyder på, at det skulle være tilfældet.