Modtager af Nordisk Råds Litteraturpris: I Danmark har vi statsracisme

Statsminister Mette Frederiksen var på plads på forreste række i Konserthuset i Stockholm, da Nordisk Råd tirsdag aften uddelte priser. Litteraturprisen gik til danske Jonas Eika for novellesamlingen "Efter Solen", men da han havde holdt sin takketale, klappede statsministeren ikke.

Hun og hendes regering fik nemlig skarp kritik af prismodtageren.

- Jeg taler til den danske statsminister. Mette Frederiksen, som står i spidsen for et socialdemokrati, der er kommet til magten ved at overtage den forrige regerings racistiske sprog og politikker. Mette Frederiksen, som kalder sig for Børnenes Statsminister, men fører en udlændingepolitik, der splitter familier ad, gør dem fattige, og udsætter børn og voksne for en langsom, nedbrydende vold i landets såkaldte udrejsecentre. Luk Sjælsmark, luk Kærshovedgård, luk Ellebæk, afskaf hele lejrsystemet, lød hans opfordring, inden han fortsatte:

- Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, der siger, at de kæmper for velfærd og billige boliger, men gennemfører det hidtil største angreb på den almene boligsektor. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, der siger, at "I Danmark er vi alle lige", men med den såkaldte ghettoplan vil forskelsbehandle borgere efter herkomst og klasse. I Danmark er racismen både kulturel og juridisk, i Danmark har vi statsracisme, lød bandbullen fra Jonas Eika.

Han rettede dog ikke kun sin kritik mod den danske regering.

- Jeg taler også til de andre nordiske ministre. Også i jeres lande placeres flygtninge og migranter i lukkede fængsler eller afsidesliggende lejre. Og de bliver nedbrudt og syge, nogle forsøger at tage deres eget liv. Fra alle jeres lande er der folk, der bliver deporteret til steder, hvor de ikke er i sikkerhed. Og mange af jeres lande er med til at finansiere udvidelsen af militariseringen af EU's grænser, en proces, der koster tusindvis af flygtninge og migranter livet, mens den på samme tid kommer sikkerheds- og våbenindustrierne til gode, herunder flere nordiske firmaer.

Efter prisuddelingen ønskede han ikke at kommentere sin tale.

- Jeg har sagt det, jeg ville sige, forklarede han.

Mens Mette Frederiksen altså synligt var misfornøjet, er der ros fra partifællen kulturminister Rasmus Prehn.

I en pressemeddelelse skriver han:

- At vinde en af Nordisk Råds priser er en kæmpe anerkendelse. Stort tillykke til både Jonas Eika og hele holdet bag ’Dronningen’. Priserne er et kronvidne om, at dansk litteratur og film står stærkt i hele Norden. Nordisk Råds priser fejrer både det fælles og det mangfoldige på tværs af landegrænser. Samtidig er priserne også en god anledning til at sætte fokus på kultur og forhåbentlig få åbnet kulturen og kunstens verden op for endnu flere, så flere hiver bøger ned fra bibliotekshylden eller tager en tur i biografen. Alle os, der elsker kunst og kultur, har et fælles ansvar at få bredt kulturen ud til alle, siger han.

Læs hele Jonas Eikas tale her:

Jeg står her med taknemmelighed og ømhed over for dem, jeg deler livet med, dem der inspirerer mig, dem jeg tænker sammen med, dem jeg laver politik og litteratur med, dem jeg organiserer mig sammen med. Bogen, som får den her pris, findes også på grund af dem. På grund af mennesker, som bruger deres kræfter, ikke for at tjene den herskende orden, eller for at indtage en lukrativ position i den, men fordi de tror og håber på en anden. En kultur, der ikke hviler på patriarkalske magtforhold, et fællesskab der ikke kræver racistisk eksklusion, et klasseløst og magtløst samfund, hvor vores kreative og kærlige kræfter ikke tjener staten og kapitalens dødsmaskiner, men tjener os alle og livet, i alle dets former, menneskelige såvel som ikke-menneskelige.

Jeg tror, der i litteraturen findes en drøm om et sprog, der ikke kræver glemsel for at betyde noget. Et sprog der er på højde med verden, i al dens undertrykkelse og fortvivlelse, men samtidig er åbent for det ubestemmelige det uudsigelige, som findes i alle ting, og hvorfra en ny orden skal komme.

Nordisk Råds arbejde med at oversætte og udbrede bøger fra både større og mindre sprogområder bidrager muligvis til dét. Men lad os ikke glemme, at Nordisk Råd også er en institution, en del af et officielt samarbejde mellem nogle af de rigeste nationalstater i verden.

Jeg tror, at den racistiske og islamofobiske nationalisme, der i disse år vinder frem i de nordiske nationalstater, er afhængig af en hvidhed, af en forestilling om den hvide majoritets eksklusive ret til national velstand og sikkerhed. Og jeg ser hvidhed som en arv fra den koloniale fortid, der også gennemkrydser Norden, og som ingen af de magter, der tidligere har koloniseret og undertrykt oprindelige befolkninger, har vist en vilje til at konfrontere. Tværtimod. Mange af dem viser en vilje til at bruge den.

Jeg taler til den danske statsminister. Mette Frederiksen, som står i spidsen for et socialdemokrati, der er kommet til magten ved at overtage den forrige regerings racistiske sprog og politikker. Mette Frederiksen, som kalder sig for Børnenes Statsminister, men fører en udlændingepolitik, der splitter familier ad, gør dem fattige, og udsætter børn og voksne for en langsom, nedbrydende vold i landets såkaldte Udrejsecentre. Luk Sjælsmark, luk Kærshovedgård, luk Ellebæk, afskaf hele lejrsystemet.

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, der siger, at de kæmper for velfærd og billige boliger, men gennemfører det hidtil største angreb på den almene boligsektor. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, der siger, at "I Danmark er vi alle lige", men med den såkaldte ghettoplan vil forskelsbehandle borgere efter herkomst og klasse. I Danmark er racismen både kulturel og juridisk, i Danmark har vi statsracisme.

Men eg taler også til de andre nordiske ministre. Også i jeres lande placeres flygtninge og migranter i lukkede fængsler eller afsidesliggende lejre. Og de bliver nedbrudt og syge, nogle forsøger at tage deres eget liv. Fra alle jeres lande er der folk, der bliver deporteret til steder, hvor de ikke er i sikkerhed. Og mange af jeres lande er med til at finansiere udvidelsen af militariseringen af EU's grænser, en proces, der koster tusindvis af flygtninge og migranter livet, mens den på samme tid kommer sikkerheds- og våbenindustrierne til gode, herunder flere nordiske firmaer.

Men først og fremmest taler jeg til alle og enhver, der vil noget andet.

Uanset om vi er privilegerede eller undertrykte af de her samfund - og mange af os er begge dele - så er vi fælles om ikke at have valgt dem. Ingen af os har valgt at leve i undertrykkende samfund. De har ikke krav på vores troskab. Men det kræver noget af os at desertere fra dem.

Særligt i de situationer, hvor vi er privilegerede, kræver det en opmærksomhed over for den undertrykkelse og de kampe, som mange års neoliberal og nationalistisk politik har forsøgt at gøre os blinde og døve overfor. Hvis vi har ekstra penge og ressourcer, kræver det, at vi omfordeler dem solidarisk. Og for os alle tror jeg, det kræver, at vi ødelægger det afgrænsede, uniforme selv, som staten og kapitalen har skabt i os, og lærer os at handle sammen igen, på tværs og i kraft af vores forskelle. Det kræver, at vi finder hinanden.