Annonce
Lokal nyt

Museum modtager millionstøtte til udstilling

To fodaftryk fra stenalderen, fundet i Syltholm Fjord nær Rødbyhavn. Fodsporene kommer til at bruges aktivt i den animationsfilm, som Museum Lolland-Falster har fået penge til at producere. Foto: Museum Lolland-Falster

Augustinus Fonden giver en million kroner til permanent stenalderudstilling og animationsfilm på baggrund af Femern-udgravning.

LOLLAND Udgravningen til Femernforbindelsen har givet Museum Lolland-Falster banebrydende resultater i forskning af stenalderen. Det er blevet bemærket, og nu har museet modtaget en million kroner fra Augustinus Fonden.

- Jeg er jublende lykkelig over, at Augustinus Fonden vælger at støtte vores projekt, og det skal fonden have en meget stor tak for. Museumsloven omfatter nemlig ikke midler til formidling, forskning og videnskabelig bearbejdning af dette værdifulde og enestående materiale, som rummer helt nye erkendelser om de mennesker, der levede på Lolland-Falster for 6.000 år siden, siger Ulla Schaltz, direktør på Museum Lolland-Falster, i en pressemeddelelse, hvor hun også gør opmærksom på taknemmelighed for den opbakning, projektet har fået fra Lolland Kommune.

Støtten skal blandt andet bruges på en permanent udstilling om stenalderen på Lolland og Falster. Den kommer til at have et særligt fokus på, hvorfor datidens mennesker gik fra at samle og jage til bondesamfund.

Netop det er et emne, hvor Museum Lolland-Falster har vundet stor viden takket være udgravningerne til Femernforbindelsen. Den viden ligger også til grund for Augustinus Fondens støtte.

- Det er en vigtig udgravning, der kan give os ny viden om livet i stenalderen. Vi er glade for at kunne bidrage til, at der nu kan påbegyndes forskning i den enorme nye mængde materiale, som arkæologerne har fundet, og vi ser frem til formidlingen, der kan gøre fortiden mere vedkommende for alle interesserede, siger Frank Rechendorff Møller, direktør i fonden.

Film og konference

Den permanente udstilling er ikke det eneste, som Museum Lolland-Falster får for pengene. Der skal også laves en animationsfilm med udspring i de opdagelser, udgravningerne har givet, samt en forskningskonference.

- Vi arbejder med tre konkrete tiltag: En forskningskonference, som skal kvalificere forskningen og skabe nye forskningsprojekter. Derudover skal udstillingen og en animationsfilm åbne fundene for publikum, så både fagfolk, museets videbegærlige kernebrugere, og det publikum, som sjældent går på museer, tilgodeses, siger Ulla Schaltz.

I filmen kommer blandt andet til at indgå 5.500 år gamle fodaftryk, som Museum Lolland-Falster har fundet. Den skal nemlig omhandle de mennesker, der levede i stenalderen.

De fund, som Museum Lolland-Falster har gjort sig, kommer fra Syltholm Fjord ved Rødbyhavn. Her er der exceptionelle bevaringsforhold. Det betyder, at arkæologerne har kunnet komme helt tæt på datidens mennesker og få svar på nogle af de spørgsmål, som arkæologerne havde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Åbner i 2020

Den permanente udstilling, som kommer til at vises på Stiftsmuseet i Maribo, åbner i løbet af 2020. Det sker, mens arkæologer stadig graver i Syltholm Fjord. Derfor er det ikke alle svar, som kan vises på udstillingen, ligesom der løbende vil ske nye opdagelser.

Derfor eksperimenterer Museum Lolland-Falster med udstillingen og ændrer den løbende, så den nyeste forskning og de nyeste fund kan vises.

- Vi afprøver et mere agilt udstillingsformat, som er en mellemting mellem den traditionelle særudstilling og den permanente udstilling, fordi vi løbende vil udskifte fortællingerne og genstandene, hvorved udstillingen får en høj grad af aktualitet og præsenterer den allernyeste viden, siger Ulla Schaltz.

Samtidig vil Museum Lolland-Falster afprøve nye formidlingsgreb og digitale løsninger, som kan videreføres i permanente udstillinger i et fremtidigt fysisk museum, som Museum Lolland-Falster drømmer om at etablere.

  • To fodaftryk fra stenalderen, fundet i Syltholm Fjord nær Rødbyhavn. Fodsporene kommer til at bruges aktivt i den animationsfilm, som Museum Lolland-Falster har fået penge til at producere. Foto: Museum Lolland-Falster
Annonce
Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen