cookie-og-privatlivspolitik

Foto: Scanpix/Michael Bothager

Lokal nyt

Næsten hver anden dansker frygter for fremtiden på dagpenge

Kan jeg betale min husleje? Hvordan klarer børnene sig? Og hvad med hunden?




24. september 2018 kl. 09:59 Af Citathistorie

Annonce

Et stigende antal danskere frygter at få svært ved at klare udgifterne i hverdagen, hvis de havner på dagpenge.

Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet for LO-fagbevægelsen.

I undersøgelsen erklærer mere end fire ud af ti løn- og dagpengemodtagere sig uenige i, at dagpengesystemet giver tryghed omkring deres økonomiske situation.

Ifølge Bent Greve, professor ved Roskilde Universitet, er danskernes bekymring "helt forståelig", for langt de fleste lønmodtagere vil få et alvorligt hug i privatøkonomien, hvis de mister jobbet.

- Problemet er, at det i dag kun er danskere med en meget lav indtjening, der oplever at få lønnen bare nogenlunde dækket af dagpengene, hvis de bliver fyret. siger Bent Greve til Avisen.dk.

Hos Danske A-kasser peger direktør Verner Sand Kirk på de sidste ti års ændringer af dagpengesystemet som noget, der "helt naturligt gør folk utrygge ved systemet".

Han henviser blandt andet til, at dagpengeperioden er blevet forkortet, og at det er blevet sværere for de danske lønmodtagere at genoptjene retten til dagpenge, når de kommer i job efter at have været ledige.

- Man er i gang med en salamitaktik, hvor man hvert år skærer skive efter skive af dagpengenes dækning. Og vi er altså ved at nå til sidste skive, hvis de danske lønmodtagere stadig skal have nogen form for tillid til, at systemet kan holde hånden under dem, når de mister deres job, siger Verner Sand Kirk til Avisen.dk.

I undersøgelsen svarer mere end hver tredje, at der skal stilles krav om længere fyringsvarsler og større fratrædelses-godtgørelser, når der om fire år skal forhandles nye overenskomster. Det mener LO-formand Lizette Risgaard er et klart tegn til de danske politikere om, at tilliden til dagpengesystemet har nået et farligt lavt niveau.

- Derfor er det altafgørende, at man nu investerer i dagpengesystemet, så også fremtidige generationer har lyst til at bakke op om den danske arbejdsmarkedsmodel, siger Lizette Risgaard.

- Ellers risikerer vi, at flexicurity-modellen bryder sammen, og det tror jeg, at de færreste arbejdsgivere og politikere ønsker sig, tilføjer hun.

Hos den borgerlige tænketank Cepos ser man dog med sindsro på den nye undersøgelse, og ifølge cheføkonom Mads Lundbye Hansen er det oplagt med endnu flere reformer af dagpengeområdet.

- En sænkelse af dagpengene er et af de mest effektive greb overhovedet til at få flere mennesker i arbejde. Hvis man sænker dagpengene med ti procent, vil man kunne få 13.000 flere i job, og derfor er det et oplagt håndtag at trække i for de danske politikere, siger Mads Lundbye Hansen til Avisen.dk

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen inden deadline.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: FRANCOISE ANDERSEN

HÆRVÆRK I RØDBY 15. december 2019 kl. 14.07

AF: BJARKE ROSENKILDE

Indenrigsministerens… 12. december 2019 kl. 23.09

AF: KENNETH WINTHER

Tænk hvis præsident Trump… 09. december 2019 kl. 15.37

AF: JOHN WENNERWALD

Hverdagens daginstitutioner 08. december 2019 kl. 22.31

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsnet får et løft i 2020 01. december 2019 kl. 21.30

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Så er det nok! 01. december 2019 kl. 17.10

Annonce