Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Fra og med i dag torsdag slipper man for at få stukket podepinden langt op i næsen, når man får taget en kviktest for covid-19.
Der er godt nyt fra Region Sjælland til de borgere, der har følt det ubehageligt at få foretaget en kviktest for covid-19, fordi podepinden blev stukket meget langt op i næsen.
Fra og med i dag torsdag tager teststederne nemlig en ny kviktest i brug, som ifølge regionen har samme svar-sikkerhed som de gamle, men til gengæld kan man nøjes med at få stukket vatpinden to-tre centimeter op i næsen. Svartiden er fortsat den samme - et kvarter.
- De nye test kommer på et godt tidspunkt, hvor vi så småt åbner samfundet igen, og hvor vi skal til at vænne os til at blive testet langt oftere end tidligere.
- De nye podepinde er lette at anvende, og det er ikke ubehageligt, at få taget en test. Det tror jeg, at regionens borgere sætter stor pris på, siger Anne Øster Hjortshøj, enhedschef i Region Sjælland, i en pressemeddelelse fra regionen.
Falck, der står for at foretage kviktestene, har den seneste uges tid oplært deres pode-personale i brugen af den nye test. De nye test vil dermed blive brugt på alle kviktest-steder i regionen.
Kviktest er for alle over 12 år, og det kræver ingen tidsbestilling.
KOMMENTARER