Annonce
Lokal nyt

Opbakning til eget postnummer

Navnet på byskiltet får måske snart sit eget postnummer. Udvalgsformand og erhvervsfolk i byen er i hvert fald fortrøstningsfulde. Foto: Anders Knudsen

Tro på eget postnummer efter politisk opbakning.

MARIELYST Et længevarende og stort ønske er et stort skridt tættere på opfyldelse for handelsdrivende og lokalpatrioter i feriebyen. For mandag eftermiddag blev der stemt for politisk opbakning til en ansøgning om eget postnummer til byen.

Postnummeret 4873, som lige nu dækker Marielyst, hedder nemlig Væggerløse. Det har en arbejdsgruppe længe kæmpet for at få ændret. Med beslutningen i Guldborgsund Kommunes teknik, miljø og ejendomsudvalg kan en ansøgning sendes til PostNord.

- De argumenter, som arbejdsgruppen bag postnummerændringen har fremlagt, er vi enige i. Det handler blandt andet om, at et selvstændigt postnummer vil styrke områdets identitet og bakke op om resort-tanken. Det vil også give mindre forvirring for de udenlandske turister, at der ikke står Væggerløse på deres bookingbekræftelse, når de lejer et sommerhus, siger udvalgsformand Peter Bring-Larsen (G).

Udvalgsformanden tror på en positiv behandling hos PostNord.

- PostNord lægger vægt på en meget stor lokalopbakning. Det har ansøgningerne flere steder faldet på, blandt andet på Islands Brygge. Men der er meget stor opbakning i lokalområdet til ændringen, det har arbejdsgruppen lagt et stort arbejde i at sikre og dokumentere. Derudover er det vigtigt med den politiske opbakning. Og den giver vi nu. Så nu sender vi en ansøgning til PostNord, og så håber vi alle, at det vil gå igennem, siger Peter Bring-Larsen.

Den lokale ejendomsmægler Peter Askholm ser frem til, at Marielyst får eget postnummer. Det er vigtigt for brandingen, mener han. Foto: Anders Knudsen / Arkiv

Brandingværdi

I Marielyst er der stor glæde hos flere af de erhvervsdrivende. Eget postnummer i den populære ferieby giver nemlig ekstra brandingværdi.

- At få vores eget postnummer kommer til at få helt enorm betydning. Det kommer helt sikkert til at trække flere folk herned, fortæller ejendomsmægler Peter Askholm.

Han har selv helt konkret oplevet konsekvensen ved, at Marielyst rent praktisk er en del af Væggerløse.

- Jeg har haft folk, som kigger på sommerhuse hernede, og så tænker de "hvorfor købe sommerhuse i Væggerløse". Folk kender meget mere til byer som Gilleleje og Skagen, så vi har også brug for vores eget navn og postnummer, fortæller Peter Askholm.

Også formanden for Marielyst Grundejerforening, Flemming Mikkelsen, er meget tilfreds.

- Det skaber en stærkere profil for byen. Der er folk, som har arbejdet på det her i mange år, og det er en cadeau til alle dem, som har kæmpet for det, siger han.

Han erkender også, at for nogle kan et postnummer være en lille ting, men for markedsføringen af byen er det helt uundværligt.

- Jeg bruger ikke selv postnumre så meget, da jeg ikke sender så mange breve længere, griner han og fortsætter:

- Så den praktiske betydning er måske ikke så stor, men for Marielyst er det samlende og en rigtig god ting, som jeg hilser meget velkommen, siger Flemming Jensen.

Hvis PostNord godkender ændringen, så kommer 6.807 adresser til at få nyt postnummer. 87 procent af de adresser er sommerhuse.

- Selv om arbejdsgruppen og vi fra politisk side har gjort, hvad vi kunne, så er det ingen garanti for, at Marielyst har sit eget postnummer, når sagsbehandlingstiden er slut. Men vi opfylder de krav, som PostNord tidligere har nævnt i deres sagsbehandling af lignende ønsker andre steder i landet, så jeg håber bestemt på, at PostNord giver os gode nyheder, når de har behandlet ansøgningen, siger Peter Bring-Larsen.

Hvor lang behandlingstid der er, vides ikke.

  • Navnet på byskiltet får måske snart sit eget postnummer. Udvalgsformand og erhvervsfolk i byen er i hvert fald fortrøstningsfulde. Foto: Anders Knudsen
  • Den lokale ejendomsmægler Peter Askholm ser frem til, at Marielyst får eget postnummer. Det er vigtigt for brandingen, mener han. Foto: Anders Knudsen / Arkiv
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Annonce
Annonce
Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan