cookie-og-privatlivspolitik
Dobbeltinterview med Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), og Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), fotograferet om bord på færgen "Lolland".
Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF) - her fotograferet sammen med Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S) - glæder sig over, at regeringen har afsat 125 millioner kroner til at forbedre Rute 9 på Lolland.
Foto: David Arnholm

Lokal nyt

På Langeland glæder de sig over millioner til vej på Lolland

Selvom langt størstedelen af millionerne til en opgradering af Rute 9 lander på Lolland, vækker den nye aftale glæde på Langeland.




13. marts 2019 kl. 18:32 Af Citat: TV2/Fyn

Annonce

Onsdag præsenterede regeringen og Dansk Folkeparti en aftale for flere trafikprojekter, hvoraf flere er på Fyn. Som en del af aftalen er partierne enige om, at der skal gøres noget ved Rute 9, der går over Fyn, Tåsinge og Langeland - og videre over Lolland.

Rute 9 skal forbedres, og til det har politikerne sat 125 millioner kroner af til en omfartsvej ved Nørreballe på Lolland. Men til den øvrige del af ruten - herunder strækningen over Fyn, Tåsinge og Langeland - er der blevet sat fem millioner kroner af til at undersøge forbedringer af ruten.

Selvom langt størstedelen af millionerne lander på den anden side af Langelandsbæltet, vækker den nye aftale glæde på Langeland.

- Når man starter på Lolland, er det fint nok for mig. Man laver jo ikke tingene ovre på Lolland, hvis ikke man gør det færdigt herovre på den anden side. Så vi skal lige væbne os med lidt tålmodighed. Men man har startet projektet, man har anerkendt, at det er et godt projekt. Det er simpelthen super godt, lyder det fra Langeland Kommunes borgmester, Tonni Hansen (SF) til TV2/Fyn.

Tonni Hansen udtrykker glæde over, at samarbejdet mellem Svendborg Kommune, Langeland Kommune og Guldborgsund Kommune mod at få opgraderet rute 9 er lykkedes.

- Jeg er simpelthen bare så glad. Man kan næsten ikke få en bedre nyhed på sådan en regnvejsdag, siger han til TV 2/Fyn. Og selvom størstedelen af millionerne til projektet nu ender hos naboøen, er han ikke skuffet.

- Jeg er faktisk glad på Lollands vegne. De kæmper jo med stort set de samme udfordringer som os, siger han.

Han forklarer, at det især er vejnettet henover Tåsinge, der skal på plads på den fynske del af ruten.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

vedr. bjørnebrønden 24. maj 2019 kl. 08.57

AF: LEIF A. JENSEN

Byrådet lader… 23. maj 2019 kl. 19.03

AF: LINDA SOMMER

Lokallisten Lolland siger… 20. maj 2019 kl. 20.22

AF: JENS RANE HOLCK

Nej til havbrug, ja til… 20. maj 2019 kl. 00.05

AF: JOHN WENNERWALD

Bananrepublikken Danmark 19. maj 2019 kl. 23.27

AF: LEIF A. JENSEN

Gylden mammon S garanti for… 16. maj 2019 kl. 21.25

Annonce