cookie-og-privatlivspolitik
Der er på Facebook-opslaget i skrivende stund 83 kommentarer, hvoraf langt størstedelen er annoncering af steder med bamser i blandt andet vinduet.

5

Billeder

Der er på Facebook-opslaget i skrivende stund 83 kommentarer, hvoraf langt størstedelen er annoncering af steder med bamser i blandt andet vinduet.
Foto: Ingrid Riis

Lokal nyt

På bamsejagt

Katja Edlund Starzynski har gennem Facebook startet en bamsetrend i Sundby, der giver ekstra sammenhold i coronatiden.




07. april 2020 kl. 16:46 Af Peter Levinsen Hansen

Annonce

SUNDBY I vinduerne, ved postkasser og endda også nogle steder i træerne kan man for tiden finde bamser mange steder i Sundby.

Årsagen finder man på Facebook, hvor Katja Edlund Starzynski foreslog at indlede en bamsejagt, hvor både børn og voksne, når man skal gå en tur, kan lave det til en lille konkurrence at finde bamser i folks vinduer. Og den idé er der mange, der har taget til sig.

- Det er jo helt enormt. Der er p.t. over 80, der har skrevet inde på opslaget. Folk er så meget med på idéen. Det er så dejligt, og man bliver så glad, griner Katja Edlund Starzynski, hvis mand kom hjem fra arbejde med forslaget om at starte bamsejagten.

Med på turene rundt i nabolaget har hun søn og datter Elias og Emma på henholdsvis seks og ni år.

- Det kan være svært at blive ved med at få børnene ud at gå en tur, og så hjælper det, når man især har mindre børn, som jeg har, fortæller Katja Edlund Starzynski.

Men bamsejagten gavner også de voksne.

- Man møder jo folk, når man går rundt, og de kan se, at vi peger på og snakker om bamserne. Så er der nogle, der stopper op og snakker lidt. Der er flere, der har sagt, at det giver en form for sammenhold, når man ser de her bamser og så ved, at der er andre, der er med i det. Så det er også lidt en reminder til os voksne om, at vi holder sammen, og at det nok skal gå alt sammen, fortæller Katja Edlund Starzynski, der også selv har fået noget ud bamsejagterne.

- Vi har fået set nogle andre veje. Og selvom jeg har boet her hele mit liv, så har jeg gået på nogle andre veje, end vi ellers ville have gået på, fordi vi ved, at vi har noget at gå efter. Og jeg har faktisk også lært nogle vejnavne, jeg ikke kunne i forvejen, griner hun.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Socialdemokraterne, de… 03. juni 2020 kl. 11.14

AF: MARTIN WOUTERS

brædder er en lykkelig… 01. juni 2020 kl. 10.57

AF: JOHN WENNERWALD

Tilsyn med specialinstitutioner 31. maj 2020 kl. 22.40

AF: MARTIN WOUTERS

broen og tilbud på 100.mill. 29. maj 2020 kl. 16.26

AF: EMMA MARIE HOLM

Hvad med vores erhvervsliv? 29. maj 2020 kl. 12.34

AF: BJØRN BOESKOV

Svaret blæser i vinden 27. maj 2020 kl. 19.04

Annonce