Annonce
Lokal nyt

Par tager over på Pomle Nakke

Maria og Simon Bjerregaard, her med tvillingerne Alfred og Anna, er nyt forpagterpar på traktørstedet Pomle Nakke. Foto: Claus Hansen

Nye folk på gammelt traktørsted.

POMLE NAKKE Traktørstedet på Pomle Nakke har fået nye forpagtere.

I går skrev Simon og Maria Bjerregaard under på en kontrakt med Det Classenske Fideicommis, som ejer traktørstedet. Forpagtningen gælder derfor fra mandag 10. september.

- Vi holder åbningsreception 7. oktober, hvor alle er velkomne. Indtil da har vi åbent for enkelte arrangementer. Blandt andet har vi et bryllup på lørdag, fortæller Simon og Maria Bjerregaard.

- Vi glæder os til at komme i gang. Her er så flot, siger Maria og Simon Bjerregaard. Foto: Claus Hansen

Arbejdsnarkomaner

Parret kommer fra Sydsjælland. Her driver de Bårse Samlingshus med plads til 200 gæster, og desuden har Maria Bjerregaard en smørrebrødsforretning.

Man skulle derfor tro, at parret, som har tvillingerne Alfred og Anna på fire år sammen og tre andre børn, har nok at se til.

Men alligevel søgte de forpagtningen på Pomle Nakke, da de i sommer så en annonce på forpagtningen af traktørstedet.

- I Bårse foregår det efterår, vinter og forår, men om sommeren er der ikke noget at lave. Så er der tid til Pomle Nakke, der jo mest er en sommerforretning, siger Simon og Maria Bjerregaard.

De understreger også, at de er et par arbejdsnarkomaner.

Desuden er de så heldige at have et stort netværk. Det er blandt andet bedsteforældre, der gerne træder til for at passe tvillingerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stor erfaring

Begge har stor erfaring fra restaurationsbranchen, hvor de har arbejdet i mange år.

- Jeg er udlært tjener fra Mogenstrup Kro. Herfra kender jeg i øvrigt Kim (den tidligere forpagter Kim Jakobsen, red.). Han var i lære som kok samme sted, fortæller Simon Bjerregaard.

Siden har han været ansat i Påfuglen i Tivoli og på Hotel Kirstine i Næstved som restaurationschef. Han har også drevet et par hoteller på Bornholm.

- Jeg er autodidakt kok og har haft et par cafeer på Bornholm. Det var dér, at vi traf hinanden, fortæller Maria Bjerregaard.

Hun siger, at hendes forældre også var i restaurationsbranchen.

Parret vil have sæson på Pomle Nakke fra påske til sidste weekend i august. Der bliver åbent hver dag mellem klokken 12 og klokken 22.

- Vi har også åbent om mandagen, hvor der hidtil har været lukket, siger Simon Bjerregaard.

Derudover bliver der åbent omkring højtiderne, blandt andet med mortensaften og julearrangementer. Og endelig er der plads til selskaber i alle weekender hele året rundt.

Parret medbringer et par ansatte fra Bårse til Pomle Nakke.

- Og så skal vi ud og ansætte personale, som kan arbejde både her og i Bårse, efter hvad der er behov for, siger Simon Bjerregaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mere klassisk

Hvad angår menukortet, bliver det mere klassisk, understreger parret.

- Vi er mere til det gamle, men kan også eksperimentere, hvis det er det, som folk vil have, siger de.

Som noget nyt bliver der frokostplatter og smørrebrød, og folk, der kommer forbi, skal også kunne få en snack midt på dagen. Og kiosken med Møn-is vil stadig være åben.

Over traktørstedet er der en lejlighed, og den vil familien gøre brug af.

- Den er ikke så stor, men stor nok til os. Vi behøver ikke så meget plads. Vi bor på samme måde i Bårse, hvor der også er en lejlighed i samlingshuset, siger Maria Bjerregaard.

Parret glæder sig til at komme i gang på traktørstedet, der ligger med en flot udsigt over Østersøen.

- Da vi så det, sagde det bare "wauw". Vi bliver her i mange år, siger Simon og Maria Bjerregaard.

  • Maria og Simon Bjerregaard, her med tvillingerne Alfred og Anna, er nyt forpagterpar på traktørstedet Pomle Nakke. Foto: Claus Hansen
  • - Vi glæder os til at komme i gang. Her er så flot, siger Maria og Simon Bjerregaard. Foto: Claus Hansen
Annonce
Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

112

Klip og bøder på Vestlolland

Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget