cookie-og-privatlivspolitik
Plejepersonalet i kommunerne i Region Sjælland skal nu coronatestes hver 14. dag i stedet for hver sjette uge.
Plejepersonalet i kommunerne i Region Sjælland skal nu coronatestes hver 14. dag i stedet for hver sjette uge.
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Lokal nyt

Plejepersonale skal testes hyppigere

Lokale kommuner skal nu coronateste deres plejepersonale hver 14. dag.




03. december 2020 kl. 06:30 Af Jakob Poulsen

Annonce

LOLLAND-FALSTER Coronavirusset har stadig lidt for godt fat flere steder i det danske samfund.

Det gælder ikke mindst i en række kommuner i hovedstadsområdet, hvor der derfor nu bliver indført flere skærpede lokale restriktioner.

Men smitteudviklingen i og omkring København får nu også indirekte konsekvenser på Lolland-Falster og i resten af Region Sjælland.

På baggrund af de nye restriktioner, og for at hindre smitten i at sprede sig til plejesektoren, har Sundhedsstyrelsen i går meddelt alle kommunerne i Region Sjælland, at deres plejepersonale fremover skal coronatestes hver 14. dag.

I dag sker det i eksempelvis Guldborgsund Kommune hver sjette uge.

Det fortæller leder af Hygiejneenheden i Guldborgsund Kommune, Mariannne Søgaard Hansen, til Folketidende.

Det drejer sig blandt andet om kommunalt ansatte sygeplejersker, personalet på plejecentre og i hjemmeplejen.

I Guldborgsund Kommune alene drejer det sig om cirka 900 medarbejdere, oplyser Marianne Søgaard Hansen.

- Vi har ikke tidligere i Guldborgsund Kommune skullet teste plejepersonalet hver 14. dag, for vi har ikke haft smitte på plejecentrene eller blandt plejepersonalet, fortæller hun.

Man har i kommunen uddannet et antal medarbejdere til at tage sig af podninger af medarbejderne, så de nye krav får ikke betydning for borgernes mulighed for at bestille en tid til test.


Stigende smitte

Desværre sker der i øjeblikket en stigning i smitten blandt indbyggerne i Guldborgsund Kommune. De seneste tal fra Statens Serum Institut, som kom i går onsdag, viser, at der indenfor de seneste syv dage er registreret 56 bekræftede smittetilfælde.

Det er så vidt vides det hidtil højeste antal, der er registreret i kommunen. Mandag og tirsdag lå tallet på 46, og så sent som mandag i sidste uge lå det på det halve, 28.

Incidenstallet (antal smittede pr. 100.000) ligger nu på 92,5.

Marianne Søgaard Hansen fortæller, at man fra Guldborgsund Kommunes side hele tiden følger de anbefalinger, der kommer fra myndighederne og holder øje med smittespredningen lokalt.

Der foregår også et stort arbejde med smitteopsporing, hvis der konstateres smitte hos en ansat eller andre med tilknytning til kommunale arbejdspladser, institutioner og lignende.

Kommunen har også et tæt samarbejde med de omkringliggende kommuner, sygehuse med videre.

Men mens det generelle billede i Guldborgsund Kommune altså er, at smitten stiger i øjeblikket, så ser det generelle billede i Lolland Kommune noget bedre ud. Her er antallet af smittetilfælde faldet fra 17 i tirsdags til 13 i går ifølge Statens Serum Institut.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: RANDI HANSEN

afhentning af affald 23. januar 2021 kl. 22.58

AF: LINDA SOMMER

Varme i en kold tid 17. januar 2021 kl. 20.42

AF: JOHN WENNERWALD

Rigsret? Selvfølgelig 17. januar 2021 kl. 20.16

AF: JENS E NIELSEN

varme i sakskøbing 16. januar 2021 kl. 20.36

AF: LINDA SOMMER

Moralsk støtte til Rødby og… 14. januar 2021 kl. 20.44

AF: LINDA SOMMER

Kapacitetstilpasning i dagtilbud 12. januar 2021 kl. 20.39

Annonce