Annonce
Lokal nyt

Refa: Sådan skal vi sortere vores affald

I fremtiden skal vi sortere vores husholdningsaffald på en anden måde, end vi gør i dag. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Refas bestyrelse har valgt den løsning, selskabet anbefaler til fremtidig sortering af husholdningsaffald.

LOLLAND-FALSTER Inden udgangen af næste år skal alle i Danmark sortere deres husholdningsaffald i 10 fraktioner af hensyn til klimaet og den grønne omstilling. Men for at nå det mål kræver det nogle andre affaldsbeholdere og containere end dem, de fleste af os benytter i dag.

På Lolland-Falster er det de to lokale kommuner Lolland og Guldborgsund, som efter indstilling fra det lokale affalds- og energiselsskab Refa sætter rammerne for, hvordan det rent praktisk skal foregå i de enkelte husstande, og den indstilling er nu på vej.

Refas bestyrelse har netop gennemgået fem mulige løsningsmodeller og udvalgt en, som man anbefaler. Det er ifølge selskabet samtidig den billigste, mest overskuelige og hygiejniske løsning.

- Vi har fundet en klimavenlig løsning, som fuldt ud lever op til kravet om en ensartet national affaldssortering i 10 fraktioner. Den betyder, at kunder, der bor i parcelhus, kan nøjes med to affaldsbeholdere og en plasticsæk.

- Jeg vil kalde det en god og snusfornuftig løsning, siger Refas bestyrelsesformand Poul-Henrik Pedersen, der også er byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune, i en pressemeddelelse.

Torums-beholder på vej

Det betyder, at den nuværende beholder til restaffald skiftes ud med en torums-beholder til restaffald og madaffald. Den nuværende torums-beholder til papir og glas/metal fortsætter med den væsentlige ændring, at rummet til papir i den nye ordning skal rumme både papir og småt pap.

Dertil kommer en plasticsæk til al plast samt drikkevare- og mælkekartoner.

- Plastiksækken til plast og mælkekartoner er mere hygiejnisk og mere fleksibel end endnu en beholder, påpeger Poul-Henrik Pedersen i pressemeddelelsen.

Derudover vil der blive indsamlet farligt affald og tekstiler efter en tilmeldeordning.

- Dermed har vi fundet plads til alle fraktioner, uden at vi skal have flere beholdere end dem vi har i dag. Det har været vigtig for bestyrelsen, understreger bestyrelsesformanden.

Som udgangspunkt er det anbefalingen, at beholderen med rest- og madaffald bliver tømt hver 14. dag, men med mulighed for, at man kan tilkøbe, så man i stedet får tømt en gang om ugen.

Med de gældende priser og nuværende affaldsmængder anslår Refa ifølge pressemeddelelsen, at prisen for den nye ordning bliver mellem 1.000 og 1.500 kroner dyrere end det, kunderne i dag betaler.

- Vi kan ikke komme tættere på prisen lige nu. Der er mange ubekendte. Dels har kunderne i dag forskellige løsninger, dels kender vi ikke de faktiske omkostninger, før vi har haft indkøb af nye beholdere og selve tømningerne i udbud, siger Poul-Henrik Pedersen.

Den nye ordning ventes at kunne træde i kraft 1. oktober næste år. Inden da skal den dog behandles politisk i begge lokale kommuner.

Ordningen kommer også til at omfatte sommerhusområder og boligselskaber.

  • I fremtiden skal vi sortere vores husholdningsaffald på en anden måde, end vi gør i dag. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Annonce
Annonce
Lolland

De begik en brøler midt i Peders sorg: - Det er ikke i orden

Guldborgsund

Har været på Dølle i årevis: I år bryder de traditionen

Indland

Se videoen: Ikonisk bygning i København er i flammer

Udland

Knivstikkeri i kirke i Sydney betragtes som terror

112

Genbrugs-problemer: Det er ikke deres job, fastslår politiet

Indland

Kæmpe uro i Venstre på Langeland: Fire ud af fem medlemmer skrider

112

33-årig kvinde gik amok på bar

Lokal nyt

Over 100 fartdjævle blitzet: Særligt én kørte alt, alt for stærkt i Nakskov

Lolland

Slog lokofører flere gange i ansigtet og ragede på kvinde

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Indland

87 procent stemte ja til offentlig overenskomst

Renovation

Gem dem til genbrug: Kan hjælpe børn og unge

Guldborgsund

Overrasker: Markant ændring på årets Dølle

Lolland

Kurt standsede bilen og skyndte sig ud: - Hernede går vi meget op i storken

Vejr

En uge med blandet vejr: Forårsvarmen holder sig væk

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
112

Lå på lur: Tip førte til 48 sager

Lolland

Tre års kamp for en købmandsbutik: Nu mangler de kun én afgørende brik

Erhverv

Forbud mod snus og nikotinposer på jobbet breder sig og giver dilemmaer

Sport

Dommerfejl irriterer Rune efter nederlag

Lolland

Overraskende drejning i babydrabssagen: Er bange for faderen

Guldborgsund

Blodrøde tal: Stort millionunderskud hos lokale spisesteder

Sport

Ærlig keeper efter drop: - Det er bare piv elendigt