Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Med over 1200 stemmer kunne lokalt ishus tage førstepladsen.
STUBBEKØBING Selvom Vaffelhjørnet i Hundested halede godt ind torsdag formiddag, lykkedes det i går torsdag klokken 12.00 for Marinaens Køkken i Stubbekøbing at blive kåret som bedste ishus i Region Sjælland i OpdagDanmarks årlige kåring af Danmarks bedste ishus.
- Jeg satte mig bare for, at jeg skulle vinde, og så var det det, griner Patrich Leon Ditlev Jensen, der er ejer af Marinaens Køkken på havnen i Stubbekøbing.
Vinderen blev fundet ved sms-afstemning, og her kunne Marinaens Køkken trække sig i front med 1.214 stemmer - 19 stemmer foran nummer to, Vaffelhjørnet i Hundested.
For at blive blandt de nominerede til titlen skal man nomineres af en tredjepart, hvilket den lokale pølsemand opdagede, han var blevet, ved et tilfælde.
- Konkurrencen var i fuld gang, og jeg har ikke hørt noget om det her. Så siger min søn, om jeg har set, at jeg er med i sådan en konkurrence, og at jeg har fire-fem stemmer. De andre i toppen havde fået hundrede, men alle havde kun fået et par stemmer, så vi var oppe på en sjetteplads. Vi var i feltet, men langt fra den gule trøje. Jeg skrev forsigtigt på Facebook til et par stykker, om de ikke lige kunne tænke sig at stemme, og så begyndte det bare at tage kegler, fortæller Patrich Leon Ditlev Jensen, der efterfølgende fik travlt.
- Jeg har været ude at snakke med Gunslevholm, Næsgaard, XL-Byg - alle mulige. Der har være benarbejde. Det er ikke kommet af sig selv, griner han.
Vinderen af Danmarks bedste ishus 2019 bliver fundet 23. april blandt de fem regionale vindere samt de fem opløbere med flest stemmer. Afstemningen foregår ligesom før på sms. Han tror dog ikke på en sejr her.
- Jeg åbner den anden grill i Kragenæs nu her, så nu er der ikke så meget tid, fortæller han.
KOMMENTARER