Torsdagen kan måske ende med bulder, brag og en tordenbyge.
Ustabil luft ligger over landet og giver gode muligheder for dannelse af kraftige regn- og tordenbyger, skriver DMI i forbindelse med, at de har udsendt en melding om risiko for skybrud i eftermiddag og de tidlige aftentimer i centrale del af landet inklusive Lolland-Falster.
Kriteriet for skybrud er mere end 15 millimeter nedbør på 30 minutter.
Meldingen fra DMI, som ligger på det laveste niveau af varslinger, lyder på, at der risiko for skybrud over Lolland-Falster fra middagstid til midt på aftenen torsdag.