Skal Frederik IX's Bro klappe i for evigt?

NYKØBING Kong Frederik IX's Bro - broen, der forbinder Falster og Lolland ved Nykøbing - har siden dens indvielse i 1962 været en såkaldt klapbro - altså en bro med en broklap, som kan åbnes og lukkes af hensyn til skibstrafikken.

Men sådan bliver det måske ikke ved med at være. I forbindelse med udvidelsen af jernbanen mellem Ringsted og den forventede kommende Femern Bælt-tunnel er der opstået tanker om måske at lukke broen helt for den del af skibstrafikken, som rager mere end cirka fire meter op over vandspejlet.

Indtil videre er der kun tale om tanker på embedsmandsniveau, og måske bliver det aldrig til mere end det. Sagen har således ikke været behandlet politisk, og måske bliver den det heller aldrig.

Folketidende har fået aktindsigt i en mailkorrespondance mellem Ole Jakobsen, der er direktør i Guldborgsund Kommune, og projektdirektør Klaus S. Jørgensen fra Banedanmark.

Her drøfter de to muligheden for at lade klapbroen erstatte med en fast bro - enten ved at ganske enkelt at lade brofaget med broklappen forblive lukket eller ved at udskifte det med et nyt brofag af beton ligesom broens øvrige brofag.

- Det er mig, der har bragt idéen i spil, og det er nogle drøftelser, der har stået på omtrent, siden Banedanmark fik projektet med den dobbeltsporede jernbane.

- Jeg fik øje på nogle mulige synergier, for der vil også kunne spares nogle penge på bemanding og vedligeholdelse af broen. Der ligger nogle udfordringer i det for Banedanmark, blandt andet med at konstruere en kørestrømsledning, der kan fungere, når broklappen skal åbnes og lukkes, og det var det, vi tog administrativt, fortæller direktør Ole Jakobsen fra Guldborgsund Kommune.

Direktørens ræsonnement er, at hvis Guldborgsund Kommune beslutter at sige ja til, at broklappen lukkes permanent, bør det kunne udløse en økonomisk kompensation fra Banedanmark. Penge, som vil kunne bruges på en måde, så de kommer borgerne til gode.

I en mail fra 21. december sidste år skriver Ole Jakobsen blandt andet, at han i forbindelse med den kommende kommuneplan, hvor blandt andet omdannelse af Nykøbing F. Havn indgår, vil drøfte med økonomiudvalget, om kommunen skal gå i forhandlinger med Banedanmark omkring mulig kompensation til Guldborgsund Kommune, såfremt kommunen indgår aftale med Banedanmark om at etablere det nye spor over broen som en fast brofag og ikke en klapbro.

Ole Jakobsen skriver videre, at projektet forventes at kunne gøres billigere, hvis der etableres et fast brofag ved at svejse broklappen fast, og at det vil give større driftssikkerhed på togtrafikken.

Til det svarer Klaus S. Jørgensen blandt andet: "Som nævnt tidligere vil en besparelse på anlægsomkostningen kunne bruges til kompenserende tiltag som følge af brolukningen. (...) Selve beløbet er lidt usikkert lige nu. En model kunne være, at Guldborgsund Kommune kommer med forslag til, hvilke anlæg man kunne forestille sig, og at vi derefter ser, hvor langt økonomien rækker?"

Ole Jakobsen er klar over, at overvejelserne næppe vil blive modtaget lige positivt af alle, og måske især ikke af lystsejlerne.

- Der er over 20.000 trafikanter, der kører over broen hver dag, og det er en relativt lille skare af borgere, der sejler gennem broen i en kort periode af året. Og hvis man politisk kunne forhandle en aftale om et større millionbeløb hjem i kompensation, kunne det så være en god idé? Men jeg ved godt, at der er et dilemma i det, siger Ole Jakobsen.

- Men lige nu ligger idéen kun hos Klaus (Klaus S. Jørgensen fra Banedanmark, red.) og mig, og hvis det ender med, at man politisk på forhånd siger "no go", så bliver det ikke til noget, tilføjer han.

Hos Banedanmark understreger Klaus S. Jørgensen også, at der p.t. blot er tale om en korrespondance på embedsmandniveau og en sondering af muligheder.

- Det er en klapbro, vi vil bygge, og anlægsloven siger også, at der skal bygges en klapbro, men hvis der er nogen, der kan se en fordel i, at det ikke bliver en klapbro, så kigger vi på det, men vi vil ikke løfte opgaven alene, siger Klaus S. Jørgensen.

Projektchefen kan dog godt se nogle fordele i at lukke broen permanent for sejlende trafik, der ikke kan komme under broen.

- Det er lidt mere besværligt at have en klapbro. Det kræver mere vedligehold, og der er større risiko for fejl, som vil få indflydelse på togtrafikken. Det giver også nogle bindinger i forhold til at lave køreplaner. Det er også billigere i drift med en fast bro, forklarer Klaus S. Jørgensen.

Derudover fremhæver Klaus S. Jørgensen også, at støjniveauet fra jernbanen vil kunne reduceres med cirka tre til seks decibel, hvis man vælger at lukke broen.

En opgørelse fra Banedanmark viser, at gennemsejlinger på Frederik IX's Bro - altså antallet af skibe, der skal have hjælp til at få broklappen åbnet for at passere gennem broen - har været faldende de senere år, og det spiller også ind i overvejelserne om at lukke broklappen permanent.

Ifølge opgørelsen, som er lavet af brofogeden, er antallet af gennemsejlinger af lystfartøjer faldet fra 4.061 i 1990 til 3.158 i 2000, 2.442 i 2010, 1.688 i 2017 og 1.844 i de første ni måneder af 2018 (til og med 21. september 2018).

I samme periode er antallet af erhvervsfartøjer, der passerer broen, faldet fra 96 til 16 (i 2017).

En del af problematikken er som tidligere omtalt, at jernbanen skal elektrificeres, og da man selvsagt ikke kan have køreledninger hængende på en bro, der skal kunne åbnes og lukkes, vil det betyde, at man skal finde på en anden løsning.

- På S-togsbanen i København kører toget inde i en tunnel mellem Østerport og Nørreport Station. Der er der heller ikke plads til køreledninger, men der har de løst det ved at montere en strømskinne i loftet af tunnelen, og det er i princippet det samme, vi vil lave på Frederik IX's Bro. På selve broklappen og et lille stykke på hver side vil vi montere nogle master, hvor strømskinnen sættes fast.

- Så kan skinnen køre med op og ned ligesom togskinnerne. Men kørestrømmen skal tændes og slukkes hver gang, broen skal åbnes. Derfor vil det også komme til at tage længere tid, før trafikken henover broen kan fortsætte, forklarer Klaus S. Jørgensen.

Det har i flere år været planen, at der groft sagt skal hænges et ekstra jernbanespor på broen, så jernbanen bliver tosporet. Men da der fra politisk hold endnu ikke er givet grønt lys til at gå i gang med alle de forberedende arbejder på strækningen mellem Nykøbing og Holeby, er det i princippet stadig muligt at ændre i planerne.