cookie-og-privatlivspolitik

Foto: kim Løwenstein

Lokal nyt

Slut med brint i Vestenskov

I alt 32 boliger i verdens første brint landsby, skal have nye varmekilder. Forsøget er slut.




07. februar 2014 kl. 17:55 Af Ole Eriksen (oer@etraposten.dk)

Annonce

Det vakte en del opmærksomhed, da nyheden om, at Vestenskov skulle være den første landsby i verden, der fik installeret brintanlæg i private boliger, kom. Senere bredte nyheden sig langt ud over landets grænser, og Vestenskov har haft besøg fra både Japan og Kina.

Forsøget med brintanlægget blev sat i gang i et samarbejde mellem Lolland Kommune, Seas-NVE og IRD. Tanken bag brintanlægget var at give mulighed for at producere el og varme i enkeltliggende huse eller landsbyer med op til 100 husstande, vel at mærke til en fornuftig pris og mindst lige så vigtigt - i princippet uden at forurene. Det kan lade sig gøre, fordi man anvender oversskudsstrøm fra vindmøller til at producere brint, som omdannes til el og varme. Det eneste restprodukt er rent vand.

Som planlagt startede man med at installere brintanlæg i en håndfuld huse, og ved forsøgets afslutning er 32 husstande tilsluttet.

- Nu tager vi brændselsceller hjem til Svendborg, hvor de bliver skilt ad og målt igennem på alle leder og kanter, siger Lajla Madsen, IRD.

Hun oplyser, at der overvejende har været gode resultater med brintanlæggene. Udfordringen er nu at få prisen ned på et fornuftigt niveau, og det kræver en større produktion. Anlæggene er hidtil fremstillet enkeltvis.

-Vi tilbyder gratis energirådgivning til alle, der har deltaget i forsøget, siger Kristina Fløche Juelsgaard, Seas-NVE. Det vil gøre det lettere at vælge den fremtidige form for opvarmning af boligerne.

De nuværende brintanlæg skulle være fjernet omkring 1. maj.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

God bedring til Prinsen 02. august 2020 kl. 21.26

AF: JOHN WENNERWALD

Forebyg højresvingsulykker 27. juli 2020 kl. 00.27

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

Hvilke tal skal vurdere os 26. juli 2020 kl. 14.19

AF: FRANCOISE ANDERSEN

DIAMANTBRYLLUP 23. juli 2020 kl. 10.44

AF: MARTIN WOUTERS

sejlrende og rensning 21. juli 2020 kl. 20.58

AF: JOHN WENNERWALD

Kan pensionsalderen gå den… 20. juli 2020 kl. 11.28

Annonce