Annonce
Lokal nyt

Slut med hetero-seksualundervisning

Det er meget bevidst, at Siri Darcy Wilson og Pernille Sarah Hansen kalder sig forpersoner fremfor formænd eller forkvinder, da de ikke vil bruge kønnede betegnelser. Foto: Claus Hansen

Ungerådet arbejder for en mere vidtfavnende seksualundervisning i kommunens folkeskoler og et alsidigt mødested for unge, som giver mulighed for at mødes om andet end kun at feste.

MARIBO/LOLLAND Der har længe været alt fra et ældreråd til et udsatteråd og et sportsråd i Lolland Kommune, og i sidste halvdel af 2021 kom der også et ungeråd.

Ungerådet er tænkt som et samlende, rådgivende og udførende organ, som skal udgøre et talerør for unge i Lolland Kommune, arrangere aktiviteter for unge samt repræsentere unge mellem 13 og 25 år og gøre det attraktivt at bo i kommunen.

Efter lidt turbulens på posterne, fordi den først valgte forperson fraflyttede kommunen, satte 19-årige Siri Darcy Wilson sig i slutningen af november på posten som forperson, mens 19-årige Pernille Sarah Hansen blev næstforperson.

Så hvem er de to, hvorfor har de valgt at gå aktivt ind i arbejdet for at forbedre forholdene for unge, og hvor har ungerådet indtil videre valgt at sætte ind?

Trygt og hjemligt

Siri Darcy Wilson er opvokset i Søllested og bor i dag i en ungebolig i udkanten af Maribo. Hun går på htx på Celf i Nykøbing.

Pernille Sarah Hansen er opvokset i Fløng og på Fejø og bor i dag også i en ungebolig i udkanten af Maribo. Så udover at de to forpersoner har et parløb i ungerådet, er de faktisk også naboer. Hun går desuden i 3.G på Maribo Gymnasium.

Og selvom de begge er flyttet hjemmefra, er de altså forblevet på Lolland.

- Jeg er meget glad for at bo på Lolland - men især nu, hvor vi har et ungeråd, hvor vi selv har mulighed for at udvikle muligheder for unge, siger Siri Darcy Wilson.

Lidt det samme gælder Pernille Sarah Hansen:

- Jeg kan godt lide de trygge rammer, der er her. Jeg havde også syntes, at det ville være skræmmende, hvis jeg havde skullet flytte væk fra hele mit netværk, da jeg blev 17 og startede på gymnasiet. Jeg kan godt lide den hjemlighed, som jeg føler her, siger hun.

Men dermed ikke sagt, at meget ikke kunne være bedre, hvilket også har drevet de to til at stille sig i spidsen for ungerådet.

Som Pernille Sarah formulerer det:

- Der er det liv, der er på Lolland, og så er der det liv, der kunne være.

Egentlig havde Siri slet ingen planer om at gå ind i ungerådet. Men det ændrede sig efter en snak med blandt andet kommunens ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen.

- I starten var jeg ikke super interesseret, men i løbet af samtalen gik det op for mig, at der var flere ting, jeg ikke var helt tilfreds med i Lolland Kommune. Desuden ramte han mig på et tidspunkt, hvor jeg lige havde fået min ADHD-diagnose og var begyndt at få medicin, og så mistede jeg ligesom min undskyldning for ikke at deltage i så meget, fortæller hun.

Så ikke blot fik hun et frirum til at gå ind i ungerådet, hun blev også frivillig i Røde Kors.

Pernille Sarah er rundet af forældre, der engagerede sig på Fejø, og det har nok smittet af på hendes lyst til at gøre noget for andre, mener hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Materiale fra LGBT+

Noget af det, der især ligger Siri på sinde, er at få rettet op på seksualundervisningen i kommunen.

- Den er meget rettet mod hetero og ciskønnet. Der er ikke noget for dem, der er medlem af LGBT+ (en politisk organisation for homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner og andre, der bryder med normerne for køn og seksualitet, red.), siger hun.

- Men mange af mine venner - og jeg selv - er en del af LGBT+, og vi har manglet at høre om, hvordan man kan forholde sig til det, hvis man har en anden seksuel orientering, eller hvordan man beskytter sig, hvis man er lesbisk.

Hendes plan er derfor at få fat i noget materiale fra LGBT+, som kan deles ud til skolerne i kommunen som et supplement til seksualundervisningen i 6.-7. klasse.

Derudover har ungerådet ifølge dem begge et stor fokus på at udvikle mulighederne i Huset på Blegen, som lige er blevet sat i stand.

- Jeg tror, at de unge gerne vil have et sted, hvor de bare kan være sammen med andre unge, ligesom jeg tror, at mange unge mangler viden om, hvordan de opsøger andre og hænger ud, uden at det nødvendigvis behøver at være for at feste.

Ungerådet arbejder derfor med en masse ideer til aktiviteter i Huset på Blegen - lige fra madlavningskurser for unge, der skal flytte hjemmefra, til brætspilsaftener og koncerter.

Ifølge Pernille Sarah Hansen bliver den helt store opgave så at få det meldt ud, når mulighederne i huset etablerer sig.

- De unge er en meget svær gruppe at nå ud til, konstaterer hun.

Men hun tror på, at det kan lykkes.

  • Det er meget bevidst, at Siri Darcy Wilson og Pernille Sarah Hansen kalder sig forpersoner fremfor formænd eller forkvinder, da de ikke vil bruge kønnede betegnelser. Foto: Claus Hansen
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd