I dag bliver måske årets sidste sommerdag. Har du et kamera i lommen, så vil vi gerne bringe dit sommerbillede.
Sommer i september - det er ikke så tit, at man kan tale om det, men sådan bliver det måske i dag, tirsdag, hvor meteorologerne hos DMI lover temperaturer helt op på den lune side af de 25 grader i blandt andet Maribo, Nakskov og Nykøbing midt på eftermiddagen.
Dermed er det formentlig også ved at være sidste chance for at få taget nogle sommerbilleder i år. Her på folketidende.dk elsker vi sol og sommer, og vil gerne dele det med vores læsere og brugere, så vidt det er muligt.
Så hvis du er et sted på Lolland eller Falster eller en af småøerne i dag og tager et godt sommerbillede eller to, er du velkommen til at sende det til os. Så samler vi en del af dem til en billedserie i morgen - hvor meteorologerne i øvrigt også lover rigtigt pænt vejr.
Send dine billeder til nyhedsdesk@folketidende.dk og skriv gerne, hvor de er taget henne.