cookie-og-privatlivspolitik

Foto: Grafik fra Statens Serum Institut

Lokal nyt

Stigende smitte giver test-køer

Opfordrer til at tage en kviktest.




22. november 2021 kl. 11:40 Af Margit Olsen

LOLLAND-FALSTER Med en stigende smitte er der behov for, at mange bliver testet i øjeblikket. Og det giver kø ved teststederne.

På regionens testcentre oplever borgerne, at det kan være svært at få en tid.

Ifølge TV2 Øst så finder Anne Hjortshøj, der er enhedschef og testansvarlig i Region Sjælland, at situationen ikke er tilfredsstillende.

Hun fortæller, at man løbende kigger på, om man kan fordele tiderne på en anden måde.

- De borgere, som ikke kommer ind via smitteopsporingen, som måske har et coronapas, er færdigvaccinerede, ikke har symptomer eller er nære kontakter, dem anbefaler vi at tage en hurtigtest, siger Anne Hjortshøj til TV2 Øst.

Annonce

Falck opskalerer

Projektchef Mikael Kokseby hos Falck i Region Sjælland, oplyser, at Falck i denne uge fordobler deres testkapacitet i regionen fra 13.000 ugentlige test til fredag at være oppe på 26.000 test.

På Falcks testeder i Maribo, Nykøbing og Nakskov har man foretaget omkring 2.000 kviktests den seneste uge.

De seneste syv dage er godt 11.000 borgere blevet testet på regionens PCR tescentre i Guldborgsund Kommune og godt 8.500 i Lolland Kommune.

Region Sjælland kan ikke på samme måde blot opskalere PCR-test-tider, da det er Sundhedsmyndighederne, som på landsplan sætter rammerne for, hvor mange test, som tilbydes.

Smittetallene lokalt viser, at de nyeste tal fra Statens Serum Institut - som iøvrigt kun gælder PCR-test - bringer Guldborgsund op på 314 smittede den seneste uge, hvor tallet i Lolland er 213 de seneste syv dage. Dermed er det netop nu i Lolland Kommunes, at den største stigning registreres.

Annonce

Smitten i de to kommuner betød i sidste uge, at kommunerne har indført tiltag. Primært i skolerne, hvor elevere igen skal holdes adskilt fra andre end egne klasser.


Går i beredskab

En stor stigning i covid-19 patienter og pres på sygehusene fik i fredags Region Sjælland til at gå i beredskab. Det kommer til at betyde, at behandlinger og operationer kan blive udskudt.

Samtidig vil covid-19 patienter i højere grad blive fordelt på tværs af sygehusene.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens Buket 24. november 2021 kl. 14.38

AF: MICHAEL SKOVBON

Hallo Folketidende!!!! 17. november 2021 kl. 11.59

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen vil… 16. november 2021 kl. 01.15

AF: JONAS SYLVESTER KASPERSEN

CO2 pris forklaret for Konservative 15. november 2021 kl. 16.12

AF: CHRIS MCKAY

Aftenskole ånder lettet op.… 15. november 2021 kl. 15.06

AF: MICHAEL SKOVBON

Er der en voksen til stede??? 15. november 2021 kl. 13.37

Annonce

ANNONCE