Guldborgbroen skal repareres. Derfor er der ikke plads til større biler, lastbiler og landbrugsmaskiner
Guldborgbroen skal have nyt asfaltslidlag og fugtisolering af brodækket. Reparationsarbejdet udføres i to etaper.
Første etape begynder mandag og slutter den 6. november. Anden etape sættes i gang til næste forår.
Den ene vejbane lukkes i perioden, og der opsættes signalanlæg, så det stadigt er muligt at passere broen i begge retninger med personbiler, skriver Guldborgsund Kommune på deres hjemmeside..
Broen holdes åben for gående og cyklister. Der vil dog være perioder, hvor gående og cyklister vil blive fragtet over broen i minibusser af hensyn til arbejde, der udføres.
Kørebanebredden vil i perioden være 2,75 m, det vil derfor ikke være muligt at passere broen med større biler, lastbiler og landbrugsmaskiner.
Movias busser har dog fået lov at køre over broen, mens reparationsarbejdet står på.