Kun bestyrelsen mødte op, da svømmebad holdt ekstraordinær generalforsamling.
Til juni ville det have været 39 år siden, at de første svømmere hoppede i Østofte Svømmebad, men når sommeren vender tilbage til det midtlollandske, er der ikke længere vand i bassinet i Østofte.
På en ekstraordinær generalforsamling tirsdag aften vedtog bestyrelsen bag svømmebadet at nedlægge kommunens sidste friluftsbad.
Man havde før generalforsamlingen meldt ud, at skulle svømmebadet bestå, krævede det nye kræfter. Den femårige aftale med kommunen udløb, og en ny skulle til, og samtidig ønskede samtlige bestyrelsesmedlemmer at trække sig.
Lysten til at gøre en forskel var til at overse. Ingen medlemmer udenfor bestyrelsen mødte op, og dermed var beslutningen nem at tage. Alle var enige om at sige farvel til svømmebadet.
Læs mere om beslutningen i onsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed