Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
11
Billeder
BILLEDSERIE: Lyseventen mandag aften var kulminationen på et firedages program.
Vejret er ingen som bekendt herre over - og i aftes lagde tågen sig tæt over den bebudede lysfest på aftenhimlen over Gedser, Nykøbing, Stubbekøbing, Sakskøbing og Nysted. Faktisk så tæt, at man skulle ganske tæt på lyskanonerne for overhovedet at kunne se lyskeglerne.
- Vi havde håbet på et andet vejr, det skal ingen hemmelighed være. Men det lykkedes for folkene bag lyseventet at få indstillet lyskeglerne, så der kom mest mulig effekt på himlen, fortæller kulturkonsulent Julie Damgaard, Guldborgsund Kommune, der er en af de mange, som har arbejdet på at få skabt hele den lysende begivenhed under titlen "Den første dag i marts".
Lyseventen var kulminationen på et firedages program, hvor blandt andre Ensemble Storstrøm, Museum Lolland-Falster samt Katedralskolen i Nykøbing hver især havde skabt deres bidrag i form af små videofilm, der ledte op til mandag aftens "Den første dag i marts".
- Alt i alt er det gået rigtig godt - og bortset fra at vejret ikke var med os mandag aften, så er alle de øvrige events gået rigtig godt. Og vi er meget taknemmelige for, at så mange har villet være med, lyder det fra Julie Damgaard.
Projektet er blevet til i et samarbejde mellem en række lokale aktører: Museum Lolland-Falster, Kammerensemblet Storstrøm, Guldborgsund-bibliotekerne, Nykøbing Falster Katedralskole samt digter Dennis Buchleitner og lyskunstnergruppen Båll & Brand, der også stod bag lyseventet på Vandtårnet i Nykøbing i oktober 2020.
På "Vores Guldborgsund" på Facebook kan man se film og billeder fra hele eventen.
Klik på billedet herover for at se flere billeder.
KOMMENTARER