Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
2
Billeder
Sejler: - Kong Frederik IX's Bro skal ikke klappe i i en spareøvelse
NYKØBING Broen skal ikke klappe i for evigt. Det er holdningen hos den lokale sejler Gert Wiik, som selv har bådeplads i sejlklubben Vikingen i Nykøbing.
Han har fået fremstillet en masse bagdes og foreslår sejlere ture rundt om Lolland-Falster, hvor ruten går gennem Kong Frederik IX's Bro.
- Egentlig er tanken udsprunget af facebookprofilen "Frederik IX's Bro - vigtig del af livet omkring Guldborgsund", som er oprettet for at udbrede kendskab til broen, som Banedanmark i en spareøvelse mener ikke fremover skal kunne åbnes for sejlere ved gennemsejling, fortæller Gert Wiik.
- Mit bidrag er, at jeg har fået fremstillet nogle badges til sejlerne, som så opfordres til at sejle på ture rundt om Lolland-Falster. Ved start, eventuel overnatning og hjemkomst tager man så en selfie af båd og mandskab og lægger selfien på facebooksiden "Frederik IX's Bro - en vigtig del af livet omkring Guldborgsund", siger Gert Wiik.
På grund af corona er de fleste fællesarrangementer for sejlere aflyst. Man må også sejle "fælles hver for sig".
- Og denne opfordring skulle gerne være med til at kickstarte en aktiv sejlersæson lokalt, som er kommet lidt trægt fra start her i denne coronatid, hvor havnene i starten af sæsonen ikke havde åbne faciliteter for sejlerne, siger Gert Wiik.
Men nu er det tid at komme ud og sejle igen - og tage nogle selfier, siger den lokale sejler.
Gert Wiik oplyser, at badgene med teksten "Klap en bro" kan fås ved Guldborg Havn i Café Lagunen, i Sejlforeningen Vikingens klubhus Nykøbing, i Toreby Sejlklubs klubhus og i Nysted Sejlklubs klubhus.
Badgen viser et stiliseret billede af det skib, som er i Guldborgsund Kommunes skjold omgivet af to skrå streger, som illustrerer klapbroen.
KOMMENTARER