Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
5
Billeder
Nyt juletræ sat op på Torvet onsdag morgen. Juletræstænding klokken 16
Historien har det med at gentage sig. Det ses i mange af livets henseender.
Og således er det heller ikke første gang, at byens juletræ har skabt ballade i Nykøbing, som det har været tilfældet, efter Cityforeningen Nykøbing Falster i sidste uge pillede juletræet på Torvet ned.
Fjernelsen har den seneste uges tid fået kritikken til at haglet ned over Cityforeningen, som nu har lyttet til kritikken: I morges blev et nyt juletræ sat op på Torvet.
For 25 år siden udspillede en lignende situation sig i Nykøbing. I oktober 1990 besluttede Østergågadeforeningen, Strøgets aktivitetsudvalg og den daværende Nykøbing Falster Kommune nemlig, at der den jul ikke skulle opsættes noget juletræ på Torvet.
Det viser et kig i Folketidendes arkiv. Dengang afstedkom beslutningen kritik fra borgere, som stod vagt om traditionen med et juletræ på Torvet, som havde været holdt i hævd siden 1934.
Du kan læse den gamle artikel under denne.
En lignede reaktion er opstået denne gang. Især på folketidende.dks Facebook-side har Cityforeningen Nykøbing Falster fået kritik for at bryde med traditionen.
- Vi vil gerne understrege, at vi ikke har haft nogen intention om at genere folk, og vi har længe drøftet de fysiske udfordringer, der er. Men der er ikke plads til både træ og en juleby, sagde Jan Scwaner og Carsten Pedersen, henholdsvis næstformand og projektleder i Cityforeningen Nykøbing Falster i fredagens Folketidende.
Nu er der imidlertid kommet nye boller på suppen. Derfor satte folk fra Guldborgsund Kommunes entreprenørvirksomhed i morges et nyt juletræ op på Torvet for Cityforeningen. Den plads, som man i sidste uge ikke kunne finde, har man altså fundet nu.
- Hvis vi kunne spille kampen om, ville vi gøre det. Selvfølgelig skal der være et juletræ på Torvet, siger Carsten Pedersen.
Han understreger, at man i Cityforeningens bestyrelse og aktivitetsudvalg ingen intentioner har haft om at gøre nogen kede af det.
- Vi har i mange år kun haft den ambition at gøre Nykøbing til en attraktiv handelsby med masser af gratis aktiviteter for store og små. Vi erkender blankt, at vi ikke har tænkt os godt nok om, inden vi fjernede juletræet - det vil aldrig ske igen, lyder det fra Carsten Pedersen.
Efter det nye træ i morges blev sat op, blev det udsmykket med julelys. Klokken 16 kommer NFHs nye håndboldspiller og tænder træets lys. Regningen for gentagelsen lander hos Cityforeningen.
- Der er kun én til at betale for det nye træ, og det er Cityforeningen. Det første træ kostede omkring 10.000 kroner inklusiv alt - levering, opsætning, udsmykning og så videre. Så denne gang vil det nok koste os cirka det samme, siger Carsten Pedersen.
Tilbage i 1990 endte sagen ifølge Folketidendes artikler fra dengang med, at der blev opstillet et juletræ på Lille Torv. Dengang sørgede en skovfoged for et træ.
KOMMENTARER