Annonce
Lokal nyt

Tunnel som en "død hest" eller projekt på rette vej

Rapporten viser, at den kommende faste Femern Bælt-forbindelse ikke er en trussel mod Scandlines' eksistens: Der vil fortsat være noget at sejle med også efter tunnel-åbningen. Foto: Anders Knudsen

Tysk uenighed om tolkningen af revisorers vurdering af Femern Bælt-tunnelens betydning for Scandlines' færgedrift.

FEMERN BÆLT Mens forbundsdagsmedlem Konstantin von Notz, De Grønne/B90, erklærer den faste Femern Bælt-forbindelse som en "død hest" på baggrund af en tysk rapport om forventeligt langt mindre tunnel-trafik end forudsat, har erhvervs- og trafikminister Bernd Buchholz, Slesvig-Holsten, i dag erklæret sin fortsatte tiltro til projektet:

- Det dansk finansierede tunnelprojekt er godt på vej, hedder det fra ministeren. Fra erhvervs- og trafikministeriet i Kiel hedder det, at rapporten ikke sætter spørgsmålstegn ved retfærdiggørelsen af planen.

Konstantin von Notz er blot en af flere tyske modstandere af Femern Bælt-projektet, der hæfter sig ved, at en rapport udarbejdet i forbindelse med den tyske godkendelsesproces forventer mindre tunneltrafik end den prognose, der ligger bag tunnelprojektets forudsætninger.

Konstantin von Notz mener, rapporten viser, at tunnelen vil få en fjerdedel mindre indtægter end forudsat.

Hos Femern A/S ryster man ikke på hånden efter offentliggørelsen af dele af rapporten.

- Rapporten skal ses i sammenhæng med, at Scandlines har indgivet en klage over den tyske myndighedsgodkendelse af Femern Bælt-projektet, og vi anser tolkningen af den som endnu et forsøg fra rederiets side på at skabe usikkerhed omkring et projekt, der er bredt vedtaget politisk i både Danmark og Tyskland, hedder det fra kommunikationsdirektør Tine Lund-Bretlau. I forhold til spørgsmålet om den fortsatte sejlads på overfarten henviser hun til tidligere rapporter:

- De tyske trafikeksperter, Intraplan og BVU, som lavede trafikprognosen for Femern-forbindelsen (Fehmarnbelt Forecast 2014), vurderer det ikke som et økonomisk rentabelt projekt at fortsætte færgedriften mellem Rødby og Puttgarden, når tunnelen under Femern Bælt åbner. Derfor er det i prognosen forudsat, at færgeforbindelsen mellem Rødby og Puttgarden indstiller driften, når tunnelen åbner. Trafikprognosen er efterfølgende eksternt kvalitetssikret af COWI.

Men samtidig henviser Tine Lund-Bretlau til, at der i den finansielle analyse af tunnelprojektet også er taget højde for eventuel fortsat færgefart.

I forbindelse med behandlingen af godkendelsen af Femern Bælt-forbindelsen bad den tyske godkendelsesmyndighed i oktober det internationale revisionsfirma PwC om svar på følgende spørgsmål: "Vil firmaet Scandlines Deutschland GmbH som driftherre på færgeoverfarten Rødby Puttgarden - under hensyntagen til etableringen af den nye tilslutning til færgehavnen - være truet på sin eksistens eller tilintetgjort gennem ibrugtagningen af den faste Femern Bælt-forbindelse (forventeligt i 2030)?"
Den "strengt fortrolige" rapport blev afleveret til myndighederne 28. januar.
Rapportens svar på myndighedernes spørgsmål er, at det kan ikke forventes, at den faste forbindelse vil true Scandlines' eksistens: Med de forudsætninger, revisorerne hos PwC har lagt ind, vil det med åbningen af Femern Bælt-forbindelsen, og betragtet efter fem år med både tunnel og færger, ganske vist komme til "signifikante tilbagegange i omsætning og resultat", men rederiet vil også kunne opnå "gennemgående positive årsresultatet og pengestrøm".
Rapporten regner med, at færgefarten vil miste 70 procent af sine personbiler og 60 procent af godstransporten til tunnelen. Færgernes tab er dermed beregnet til at være langt mindre end det, der er forudsat i trafikprognosen for Femern Bælt-forbindelsen.

  • Rapporten viser, at den kommende faste Femern Bælt-forbindelse ikke er en trussel mod Scandlines' eksistens: Der vil fortsat være noget at sejle med også efter tunnel-åbningen. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken