Annonce
Lokal nyt

Udlændinge har overtaget næsten al transport over danske grænser

Arkivfoto Foto: Claus Hansen

Professor: Hvis der ikke sættes en stopper for dén udvikling, risikerer vi, at der en dag ikke er flere danske chauffører tilbage.

Nye tal fra Vejdirektoratet viser, at 16 procent af de lastbiler, der i 2018 kørte over grænsen og ind i Danmark, var danske. Hele 84 procent var udenlandske.

Det er ny rekord med det henholdsvis laveste og højeste tal i 10 år. Det skriver Fagbladet 3F.

- Det underminerer den danske transportbranche, at danske chauffører fravælges. Hvis der ikke sættes en stopper for dén udvikling, risikerer vi, at der en dag ikke er flere danske chauffører tilbage, siger professor Flemming Ibsen, Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet

Deler man op på Vest- og Østeuropa, sætter tallene flere rekorder. 47 procent af lastbilerne var fra Østeuropa, og det tal er det højeste i 10 år. I 2008 var kun 18 procent af lastbilerne fra Øst.

53 procent var fra Vesteuropa – det laveste tal i 10 år. I 2008 var 82 procent af lastbilerne fra Vest.

- Det er vanskeligt at dæmme op for. Man kan jo ikke forhindre lastbilerne i at køre over grænsen, da der er fri bevægelighed. Skal der gøres noget, skal det ske på EU-niveau, siger Flemming Ibsen.

Vejdirektoratets tal viser, at der i 2018 dagligt i snit kørte 5.916 lastbiler ind over den den danske grænse – de 2.805 fra Østeuropa.

Det afspejler sig tydeligt på tre rastepladser langs Køge Bugt Motorvejen, som Fagbladet 3F tjekkede en tilfældig lørdag eftermiddag. Ud af 102 lastbiler var de 101 med udenlandske nummerplader:

På rastepladsen Karlslunde Vest var 32 ud af 32 lastbiler udenlandske. På Skandinavisk Transportcenter var der 40 lastbiler med udenlandske nummerplade og blot en enkelt med dansk. På rastepladsen Karlslunde Øst var 29 ud af 29 lastbiler med udenlandsk nummerplade.

Administrerende direktør Erik Østergaard i DTL, Dansk Transport og Logistik, der er brancheorganisation for transporterhvervet, pointerer, at udviklingen presser den danske transportbranche ekstremt meget.

- Vi har råbt op om det her i årevis. Det er fuldstændig horribelt at se, hvordan antallet af lastbiler fra Østeuropa med lavtlønnede chauffører bare stiger og stiger. Det giver en fuldstændig urimelig skævvridning for de danske vognmænd, der skal betale løn efter dansk overenskomst, siger Erik Østergaard.

Han håber på, at EU’s Vejpakke træder i kraft og dæmmer op for den skæve udvikling med flere og flere lavtlønnede chauffører, der kører i højtlønsområder.

- Men der er også brug for, at regeringen griber ind nationalt her og nu, siger Erik Østergaard.

Næstformand i 3F’s Transportgruppe Flemming Overgaard, pointerer, at danske lastbilchauffører er ramt hårdt på deres levebrød.

- Konkurrencen er jo ikke fair på nogen måde. Danske chauffører kan se deres job forsvinde, og det går hurtigt. Der skal sættes en stopper for det, siger han.

Han peger på, at flere udenlandske og østeuropæiske chauffører også betyder, at der er øget risiko for misbrug.

- Den værste sag i 2018 var vognmand Kurt Beier Transports udnyttelse af filippinske chauffører, der levede i slum i Padborg og havde lange arbejdsdage med en timeløn på ned til 15 kroner i timen. Sagen er desværre ikke enestående, siger han.

Vejpakken, der for nylig blev vedtaget af EU-parlamentet, skal forhindre social dumping på landevejene.

Den betyder blandt andet, at udenlandske chauffører skal have dansk løn, når de kører i Danmark. Ligesom det for eksempel bliver sværere for arbejdsgivere at etablere selskaber i andre lande og hyre arbejdskraft på eksempelvis rumænske vilkår. EU-Parlamentet, Ministerrådet og Kommissionen mangler dog at blive enige om den endelige lovtekst.

  • Arkivfoto Foto: Claus Hansen
Annonce
Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland