Annonce
Lokal nyt

Vaskebjørn er indfanget og skudt

Preben Hansen havde lånt en rævefælde, og duften af slikket lokkede vaskebjørnen i fælden meget tidligt tirsdag morgen. Foto: Jytte og Preben Hansen

- Vaskebjørne er en invasiv art, og det er en uskik at holde invasive dyrearter som kæledyr, siger vildtkonsulent.

DANNEMARE Efter at have huseret i lokale hønsegårde og taget for sig af retterne er en vaskebjørn nu blevet fanget og aflivet. Omkring 15 høns har Jane Pedersen i Egebølle udenfor Dannemare mistet hen over foråret. Og hønsetyven viste sig at være en vaskebjørn.

Men det er ikke det eneste sted, hvor vaskebjørnen har jagtet høns. Et par kilometer væk hos Preben Hansen på Bygaden i Dannemare er der også blevet tyndet ud i hønseflokken de seneste måneder.

- I flere måneder kunne vi ikke forstå, hvad det var, som tog vores høns. Otte høns er blevet taget i vores hønsegård. Men så fik vi anskaffet et vildtkamera, og på overvågningsbillederne af hønsehuset kunne vi se, at det var en vaskebjørn, som var på spil, siger Preben Hansen.

Jane Pedersen, som i slutningen af maj overraskede vaskebjørnen en nat i familiens hønsehus, tror, at vaskebjørnen var vandt til mennesker og andre dyr, for allerede en halv time efter hun havde jaget vaskebjørnen ud af hønsehuset, dukkede den op på familiens terrasse. Et tjek på husets loft afslørede også både en halvspist høne, udsugede æg og afgnavede knogler fra nogle kadavere, som vaskebjørnen tilsyneladende har slæbt op på loftet for at spise.

Fanget i rævefælde

Men nu er det slut. Tirsdag gik bjørnen i en fælde, som Preben Hansen havde sat op - med skumfiduser som lokkemad.

- Efter at Jane Pedersen havde været i kontakt med Naturstyrelsen for at få hjælp til at fange vaskebjørnen, fik vi også kontakt med styrelsen, og de anbefalede os at bruge skumfiduser som lokkemad.

Tirsdag var der gevinst. Vaskebjørnen blev fanget i en rævefælde i Preben Hansens have, og en jæger blev efter aftale med Naturstyrelsen tilkaldt for at aflive dyret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Undersøges for sygdomme

Hos Naturstyrelsen er man meget glad for, at vaskebjørnen nu er indfanget.

- Vaskebjørne er en invasiv art, og det er en uskik at holde invasive dyrearter som kæledyr. Derfor skal de indfanges og aflives, siger vildtkonsulent Lars Richter Nielsen fra styrelsens Storstrømafdeling.

Man formoder, at vaskebjørnen har været holdt som kæledyr og enten er stukket af eller sluppet fri. Studentermedhjælper hos Naturstyrelsen Jonas Kildegaard har vejledt omkring indfangningen af den lokale vaskebjørn, og han fortæller, at dyret nu er sendt til undersøgelse på Veterinærinstituttet på DTU, hvor den skal undersøges for blandt andet hvilke parasitter og sygdomme, den eventuelt har medbragt.

Preben Hansen fortæller, at dyret med det kære ansigt ikke opførte sig spor kært.

- Den var meget aggresiv, da den først blev fanget i fælden.

  • Preben Hansen havde lånt en rævefælde, og duften af slikket lokkede vaskebjørnen i fælden meget tidligt tirsdag morgen. Foto: Jytte og Preben Hansen
Annonce
Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem