Faldende elevtal lukker muslimsk efterskole i Vesterborg.
Faldende elevtal er baggrunden for, at det onsdag 22. november blev besluttet at lukke Vesterborg Efterskole med øjeblikkelig virkning.
Skolens bestyrelse var nødt til at indgive konkursbegæring, da der ikke længere var økonomisk grundlag for at drive skolen.
- Vi startede efter sommerferien med kun 12 elever, forklarer Ensar Kacar, der har været forstander for den muslimske efterskole i dette skoleår, hvor han afløste Oguz Kuglu.
Læs også artiklen "Efterskole er gået konkurs" om Falster Efterskole her.
- Vi nåede op på 22 elever, inden vi måtte tage beslutningen om at lukke, Det var ikke nok. Vi skulle have været oppe på 30 elever for at få økonomien til at hænge sammen.
Forstander Kacar glæder sig så over, at alle elever har fundet en ny skole, og at alle lærerne nu har fået nyt job. Ud over forstanderen var der ansat tre lærere foruden pedel og køkkenpersonale.
Læs mere om efterskolen og dens historie i tirsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed