Et landbrug under forandring

Der var engang, hvor landbrugsjorden var fordelt på omkring 200.000 selvstændige landmænd, hvoraf mange var små husmandsbrug. Hver især dyrkede de korn og havde grise, køer og høns.

Den tid er for længst forbi.

Landbruget anno 2020 er et andet. Her har stordriftsfordele, maskinudvikling og teknologiske løsninger gjort bedrifterne større, mindre mandskabstungt og mere specialiseret. Og den udvikling vil kun blive forstærket de næste 10 år.

- Vi ser relativt klare og entydige tendenser. Vi får færre og større bedrifter. Flere malkekøer pr. malkeko-bedrift, flere svin pr. svinebedrift. Der er ikke tegn på, at udviklingen vender. Udviklingen er drevet af teknologi og stordriftsfordele, og disse kræfter er svære at påvirke.

Sådan lyder det fra Henning Otte Hansen, cand.agro. og ph.d. fra den tidligere Kongelige veterinær- og Landbohøjskole.

Han er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og forfatter til flere bøger om strukturudviklingen i dansk landbrug.

Når vi ser på antallet af bedrifter og deres størrelse, så var der i 1960 i alt 196.100 bedrifter på landsplan. I 2008 var det tal faldet til samlet 41.836, hvoraf kun cirka 11.000 var heltidslandbrug.

I samme periode var det gennemsnitlige dyrkede areal steget fra 15,8 hektar til 63 hektar.

De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2018 på landsplan var 9.563 heltidslandmænd, mens den gennemsnitlige bedriftsstørrelse for heltidsbedrifter nu var på hele 193 hektar.

Hos Dansk Landbrug Sydhavsøerne (DLS) kan formand John Nielsen nikke genkendende til den tendens.

- Udviklingen går mod færre og større bedrifter. Hvis man sammenligner bedriftsstørrelser, er vi på Lolland-Falster i snit dobbelt så store som på Sjælland, fortæller han.

De nyeste tal fra 2018, som Landbrug & Fødevarer har beregnet ud fra opgørelser fra Danmarks Statistik, viser, at 1.176 er beskæftigede med landbrug, gartneri og fiskeri i Lolland Kommune og 1.034 i Guldborgsund Kommune.

Hvis man tæller hele fødevareklyngen med, der også inkluderer forarbejdningsvirksomheder som sukkerfabrikker, slagterier og mejerier, og forsynings- og servicevirksomheder, der dækker over effekten af, når landmanden skal have en tømrer ud eller have en bankmand til at udforme et banklån, så tæller fødevareklyngen 1.713 beskæftigede i Lolland Kommune, hvilket er 10,6 procent af den samlede beskæftigelse i kommunen.

I Guldborgsund beskæftiger fødevareklyngen 1.831, hvilket svarer til 7,6 procent af den samlede beskæftigelse i kommunen.

Der er i dag 570 aktive medlemmer i DLS. Medlemstallet er faldet med 3,5 procent siden sidste år først og fremmest på grund af strukturudviklingen.

Dem, der vælger at forpagte jorden ud, er ikke længere medlemmer.

- Kreditinstitutioner kræver mere sikkerhed, så det bliver sværere at etablere sig som selvstændig landmand. De unge vil skulle starte op på mindre bedrifter. De får ikke lov at starte op med en stor enhed. De skal først bevise, de kan tjene penge. Derfor vil vi også se flere forpagtninger de kommende år, siger John Nielsen, som også ser flere udenlandske fonde investere i dansk landbrugsjord.

- Den liberale landbrugslov betyder, at udenlandske investorer er begyndt at købe landbrug op. Det er bestemt ikke en udvikling, der er groet i min have. Jeg går ind for selveje. Jeg synes, at landbrugsloven er liberaliseret for meget, og jeg undrer mig over, at udenlandske investorer får lov at bruge det danske realkreditsystem.

Opkøbene af udenlandske investorer kan ifølge John Nielsen være til skade for landdistrikterne.

- Vi skal holde liv i landdistrikterne. De udenlandske fonde skal bare have forrentet deres jord. De skaber ikke mere liv på landet. Hvis der bliver for langt mellem de aktive landmænd, bliver der mindre liv på landet, siger John Nielsen.

Henning Otte Hansen noterer sig også, at landbruget står foran en udfordring med gennemsnitsalderen.

- En gennemsnits-heltidslandmand er tæt på 60 år, så der er et betydeligt generationsskifte foran os. De nye "landmænd", som kan overtage deres landbrug, vil dels være naboejendommen, som køber og får mulighed for at vokse, dels investorer, dels unge landmænd, måske med en passiv investor eller penge fra familie i ryggen eller nøglemedarbejdere som medejere. Arveafgiften bliver nok delt mellem køber og sælger, men den vil sandsynligvis lægge en dæmper på generationsskifter i landbruget, forklarer Henning Otte Hansen.

Der er i dag rene økologiske planteavlsbedrifter på Lolland-Falster, og på sigt vil der ifølge John Nielsen sandsynligvis blive flere økologiske bedrifter, hvis forbrugernes efterspørgsel er til det.

Og så går udviklingen mod flere højværdiafgrøder.

- Vi får flere aftaler hjem på højværdiafgrøder, og vi har også alle muligheder for at dyrke dem på Lolland-Falster, når vi har Danmarks bedste landbrugsjord. Byg, roer og hvede er ikke højværdiafgrøder mere. Frø fylder til gengæld meget, og vi kan udvide endnu mere. DLF (global frøvirksomhed, red.) gør det rigtig godt, og jeg ser gode udviklingsmuligheder i frøavlen på sigt, fortæller John Nielsen.

- Trenden går også mod flere proteinafgrøder, så vi ikke er så afhængige af importeret soja. Det er et område, hvor vi kan udvikle os meget. Hestebønner og græsprotein kan blive et stort projekt, forklarer John Nielsen.

DLS-formanden har også store forhåbninger til to nye biogasanlæg, som landbruget og sukkerfabrikkerne ønsker opført på henholdsvis Lolland og Falster for at forsyne de to sukkerfabrikker med miljøvenlig biogas.

Det kræver dog først, at der bliver etableret en 115 kilometer lang gasledning til Lolland-Falster.

- Hvis vi får de to biogasanlæg, kan vi omdanne halm, græs og roeaffald til biogas. Det gavner klimaet og kan give ekstra arbejdspladser til Lolland-Falster. Vi har dannet en leverandørforening, nu venter vi bare på, at vi får gasledningen, siger John Nielsen.

2020'erne bliver også et årti, hvor der bliver sat yderligere skub på den teknologiske udvikling.

GPS-teknologi og digitaliserede jordbundsanalyser gør landmanden i stand til at tildele lige præcis det, der skal til i hver ende af marken, både når han skal så, sprøjte og gøde markerne.

Det vil give højere udbytter og spare miljøet for unødvendig sprøjtning. Teknologien bruges allerede i dag, men vil vinde endnu større indpas i landbruget.

Også robotter vil blive en del af landbruget.

- Robotter vil gavne både økologisk landbrug, men også yderligere stordrift i dansk landbrug. Økologiske sukkerroer på Lolland-Falster vil sandsynligvis få gavn af denne teknologi, siger Henning Otte Hansen.

Allerede i dag er robotter taget i anvendelse for at luge ukrudt i økologiske roemarker. Hvor man i gamle dage kunne se et helt hold gå og luge roemarker, klarer robotten i dag det meste. Og her har vi således en god forklaring på, hvordan teknologi og stordrift betyder færre hænder i landbruget.

Det mandskabstunge landbrug er en saga blot.