cookie-og-privatlivspolitik
Knud-Erik Clausen og sønnen Christian Clausen er godt i gang med et generationsskifte på her på Holtegård og Krårupgård.

2

Billeder

Knud-Erik Clausen og sønnen Christian Clausen er godt i gang med et generationsskifte på her på Holtegård og Krårupgård.
Foto: Jan Knudsen

Lolland Falster 2020

Generationskifte sat i gang i moderne familielandbrug

Holtegård og Krårupgård bliver drevet af familien Clausen som et moderne familielandbrug, der har foretaget generationsskifte og dermed står rustet til fremtiden.




29. oktober 2020 kl. 10:06 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

Knud-Erik Clausen driver sammen med sin søn Christian Clausen 400 hektar på Lolland, fordelt på ejendommene Holtegård og Krårupgård ved Maribo. Holtegård, som ligger smukt ned til Maribo Søndersø, har tilhørt Christians mor Hanne Clausens familie siden 1935.

26-årige Christian Clausen er nu fjerde generation på gården.

Sidste år foretog familien et generationsskifte, hvor både Holtegård og Krårupgård blev overdraget til sønnen. Forældrene og Christian har for en femårig periode oprettet et I/S, som jorden er forpagtet ud til.

- Med et I/S kommer jeg stille og roligt ind i det, og mine forældre kommer stille og roligt ud af det, siger Christian Clausen, der er uddannet fra Dalum Landbrugsskole.

- Sådan et generationsskifte er ikke bare lige noget, man gør. Der er rigtig mange ting, der skal tænkes igennem, så det har vi forberedt os på i fem år. Jeg kan kun opfordre ligesindede til at komme i gang med at forberede generationsskiftet og få snakket om det, for det tager bare tid, og der er så mange faldgruber, tilføjer Knud-Erik Clausen, som er 62 år.


Ikke lige til

Christian har en storesøster på 29 år, så det har ikke været ligetil, hvordan generationsskiftet skulle foregå.

- Vores første tanke var, at der skulle være en gård til hver, men der sagde banken og realkreditten, at det ville være dumt, når vi nu havde samlet bedrifterne og fået en rationel drift op at køre. Ellers kunne hun have forpagtet jorden ud. Hun er så blevet begunstiget på anden vis, men det er svært i sådan en proces ikke at komme til at favorisere en part. Det kan ikke være anderledes. Men der er også mange forpligtelser ved at have en gård, det er ikke bare guld og grønne skove det hele, siger Knud-Erik Clausen.

Med tanke på, at Christian nu er fjerde generation, kan man kalde bedriften for et moderne familielandbrug.

Men i modsætning til de mindre familielandbrug op til 1950'erne, der både havde høns, køer, grise, får og korn, som først og fremmest skulle brødføde dem selv, er Holtegård og Krårupgård med den samlede drift på 400 hektar markant større og med ren planteavl.

Afgrøderne består i øjeblikket af roer, byg, hvede, græsfrø og ærter til dybfrost.

Og så afsætter de hvert år 750 ton halm til Sakskøbing Kraftvarmeværk. Halmen har de store forventninger til i fremtiden.

- Alle snakker jo klima nu, og halm har et kæmpe potentiale i fremtiden, hvis vi kan udnytte det til biobrændstof og biogasanlæg. Hvis vi får to biogasanlæg herned, kan halm blive en væsentlig faktor, siger Knud-Erik Clausen.

Han håber inderligt, at gasledningen kommer, hvis ikke sukkerfabrikkerne skal gå en dyster tid i møde.

- Vores sukkerfabrikker er helt afhængige af, at vi får biogasanlæg på Lolland-Falster på grund af nye emmissionskrav fra 2022. Det er soleklart, at hvis der ikke kommer en gasledning herned, så kan sukkerfabrikkerne ikke overleve, siger Knud-Erik Clausen, som selv har været landmand siden 1981, hvor han startede med at forpagte jorden på Krårupgård.


Dårligt omdømme

Med en gennemsnitsalder på 57 år for en landmand har landbrugserhvervet i den grad brug for et generationsskifte.

Men Knud-Erik Clausen ser store udfordringer med at tiltrække flere unge med det ry, som landbruget har fået.

- Gennemsnitsalderen er for høj, og det er et eller andet sted fuldt forståeligt, når landbruget har fået så dårligt et ry. Ude i verden anerkendes Danmark for vores landbrugsproduktion. Bare ikke herhjemme. Selv vores lokale borgmester siger, at vi bare pøser kemikalier ud og forurener, så der ligeså godt kan sættes solceller op i stedet. På det seneste har vi oplevet stiftelsen af et nyt parti, hvis eneste formål er at nedlægge dansk landbrug. Vi må have svigtet et eller andet sted. Og det er et kæmpe problem, for hvem gider gå ind i et erhverv, der er så udskældt, siger Knud-Erik Clausen.

Hvor det meste af samfundet har været hårdt ramt af corona-pandemien, er landbruget sluppet forholdsvis smertefrit igennem.

- Vi har ikke mærket coronakrisen så meget, bortset lige fra når det kommer til maltbyg. Markedet er gået totalt i stå. Øl hører til festivaler, fodboldkampe og nattelivet, og når det er lukket ned, sælges der ikke meget øl. De andre fødevarer skal vi jo have, uanset om der er corona eller ej, men det er de færreste, som sidder og drikker en masse øl derhjemme, siger Knud-Erik Clausen.

Sukkerroer har altid været en del af sædskiftet på Holtegård, der i gamle dage kun havde 200 meter hen til sukkerfabrikken i Maribo. Siden blev roerne leveret til sukkerfabrikken i Sakskøbing, og nu er det så til sukkerfabrikken i Nakskov.

- Så udviklingen har bestemt kunnet mærkes på denne ejendom, som Knud-Erik Clausen siger.

Roerne har været en meget omtalt afgrøde de seneste år på grund af lave roepriser som følge af, at kvotesystemet ophørte, og markedet blev givet frit.

Christian Clausen regner dog med, at roerne vil fortsætte med at være en del af sædskiftet fremover.

- Vi forøger roearealet til næste år fra 55 til 85 hektar. Der er kommet bedre styr på transporten, vi har maskinerne til det, og det er en afgrøde, vi tror på i fremtiden. Det giver også noget arbejde i efteråret. Og så vil vi heller ikke gøre os totalt afhængige af korn, så det handler også om risikospredning, fortæller Christian Clausen.

Han ser også gode muligheder for at udvikle frøavlen og helt nye muligheder med den øgede efterspørgsel på plantebaserede fødevarer.

- Det kan give os en mulighed for at producere flere proteinholdige afgrøder som græs, hestebønner og ærter. Og i forhold til at mindske sojaimporten giver det bestemt god mening at producere protein i Danmark som eksemeplvis hestebønner. Der er et kæmpe potentiale, siger Christian Clausen.


GPS letter hverdagen

Gps-styring og præcisionsteknologi har gjort hverdagen nemmere for familien Clausen, som har egen maskinpark. De har investeret i en ny gødningsspreder med sektionskontrol, som ved hjælp af gps-teknologi kan lukke af selv, så der ikke gødskes på et område, hvor der allerede af spredt gødning. Samme teknologi bruger de ved sprøjtning og såning.

- Det koster også alt sammen, og det er svært at gøre op i kroner og øre, hvor meget vi sparer. Men det har også gjort det nemmere, og man er ikke ligeså udkørt, når man har været ude og så, fordi man nærmest bare skal køre maskinen. Gps'en styrer tildelingen, siger Christian, som styrer hele bedriften med sine forældre og en landbrugselev.

Christian Clausen har ikke umiddelbart planer om at udvide bedriften yderligere end de 400 hektar, men skulle der blive ledig nabojord, vil han overveje at tage dem i forpagtning eller indgå i samarbejde med andre landbrug.

Han regner med, at klimaet vil blive en af de største udfordringer de kommende år.

- Der må vi prøve at spille med i klimaindsatsen og være med til at løse den udfordring, siger Christian Clausen.

De seneste år er vejret også blevet mere ekstremt med perioder med store regnmængder og andre lange perioder med tørke.

- Jeg er spændt på klimaet i fremtiden. Om vejret bliver varmere, som vi har set de seneste år, og om det bliver mere ekstremt, siger Christian Clausen.

- Hvis der er nogle, som kan mærke klimaforandringer, så er det altså os landmænd. Vi er dybt afhængige af vejret, og det er os, der står for skud i første omgang, tilføjer Knud-Erik Clausen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her