cookie-og-privatlivspolitik
Morten Helsted fra Vejleby er en af de landmænd, som har omlagt til økologi.
Morten Helsted fra Vejleby er en af de landmænd, som har omlagt til økologi.
Foto: Anders Knudsen

Lolland Falster 2020

Stort potentiale i økologi på Lolland-Falster

Ifølge Landbrug & Fødevarer er efterspørgslen på økologiske varer fra forbrugernes side nøglen til, om det økologiske areal kan fordobles på 10 år.




29. oktober 2020 kl. 10:11 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

LOLLAND-FALSTER Det økologiske areal udgør i dag 10,5 procent af landbrugsjorden i Danmark. Men det skal i 2030 fordobles. Sådan lyder målsætningen i hvert fald i det forståelsespapir, som S-regeringen med Mette Frederiksen i spidsen indgik i juni 2019 med støttepartierne SF, Enhedslisten og De Radikale.

Også på EU-plan lyder der lignende toner. Som en del af unionens Green Deal, der skal gøre EU klimaneutralt i 2050, har EU-Kommissionen en fødevarestrategi, hvis målsætning er, at 25 procent af landbrugsarealet i EU i 2030 skal være økologisk. I dag udgør EU's samlede økologiske areal 7,7 procent.

- Vi ser ambitiøse målsætninger fra regeringen og EU's side, og vi ser en markedsudvikling her under corona-krisen, hvor folk køber mere økologi, ligesom vi i øvrigt også så det under finanskrisen. Det viser, at der både er en politisk interesse og en forbrugerinteresse for mere økologi. Derfor er jeg ret overbevist om, at vi når op på 20-25 procent økologi om 10 år. Så er det op til landbruget at kunne levere på efterspørgslen og målsætningen, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

- I 2007 sagde daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen, at vi skulle have en fordobling af det økologiske areal inden 2020, og det er jo blevet indfriet. Så der er god grund til at tro, at den nye målsætning kan indfries. Tendenserne peger på en stigning, tilføjer Per Kølster.

Ifølge Landbrug & Fødevarer er efterspørgslen på økologiske varer fra forbrugernes side nøglen til, om det økologiske areal kan fordobles på 10 år.

- Der er et politisk mål om en fordobling af det økologiske areal i 2030, som udstikker retningen, men om det vil ske, afhænger af markedet, og hvor meget økologi forbrugerne vil købe. Landbrugsmæssigt kan det godt lade sig gøre at nå op på 20 procent. Landmændene dyrker det, der er et marked til, siger Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer.

- Men de rammer, der stilles til rådighed for landmanden, betyder også noget. Hvor nemt er det at lægge om og få foretaget et omlægningstjek, og hvad kan man få af tilskud, fortsætter hun.


Kun lidt økologi på LF

På Lolland-Falster er det økologiske areal langt under landsgennemsnittet på 10,5 procent. I Guldborgsund Kommune er der et samlet produktionsareal på 63.202 hektar, hvoraf det økologiske areal udgør 2.827 hektar, hvilket kun er 4,5 procent.

Det meste økologi i Guldborgsund Kommune er specialiseret planteproduktion efterfulgt af mælkeproduktion.

I Lolland Kommune er der et samlet produktionsareal på 68.760 hektar, hvoraf det økologiske areal udgør 2.312 hektar, hvilket er en andel på kun 3,4 procent. Det meste økologi i Lolland Kommune er produktion af frugt og bær efterfulgt af foderproduktion.

En af de store udfordringer for økologisk dyrkning på Lolland-Falster er manglen på husdyr og dermed husdyrgødning, da man i økologisk drift ikke må bruge kunstgødning.


Græs og biogas

Per Kølster anerkender, at det kan være en udfordring for økologisk landbrug på Lolland-Falster, at der ikke er mange husdyrbedrifter, og dermed heller ikke nem adgang til økologisk gødning.

- Der kan være en udfordring i forhold til næringsstofkredsløbet på Lolland-Falster, og der kan græs være en del af løsningen, og det vil også kunne udvindes til biogas og til nye former for brændstof, siger Per Kølster.

Det statslige energiselskab Energinet har indstillet til regeringen, at Lolland-Falster bliver koblet til det sjællandske gasnet, hvilket giver mulighed for at etablere biogasanlæg her i landsdelen.

Netop biogas er en af vejene frem, når vi skal udvikle den cirkulære bioøkonomi, påpeger Kirsten Lund Jensen.

- Økologer kan få stor glæde af biogasanlæg, og jeg tror, det er meget vigtigt på Lolland-Falster og Sjælland, hvor der ikke er så mange husdyr. Det er dog vigtigt, at der ikke er noget i den afgassede biomasse, som gør, at økologer ikke kan bruge det, siger hun.


Flere proteinafgrøder 

Flere og flere forbrugere efterspørger bæredygtige, plantebaserede produkter, og det vil i de kommende år give et stort udviklingspotentiale inden for økologisk planteavl på Lolland-Falster.

- I de seneste år har vi særligt set en stigning i den økologiske mælke- og ægproduktion. Lige nu er der en mætning, men udviklingen afhænger også af eksporten. Jeg tror, væksten de kommende år vil være inden for frugt og grønt og plantebaserede produkter, som er en trend lige nu. Unge går meget op i plantebaserede fødevarer, og det vil rykke noget i fremtiden. Også inden for økologi. For 10 år siden fandtes sådan noget som havredrik ikke nogen steder, men i dag kan du købe det i alle butikker, siger Kirsten Lund Jensen.

- Hvis forbrugerne fortsætter med i stigende grad at ville have plantebaserede produkter, skal landbruget kunne levere det, der bliver efterspurgt. Vi skal producere flere proteinafgrøder i Danmark, vi skal også trække protein ud af græs og bioraffinere det. Kløvergræs passer godt ind i et økologisk sædskifte, så jo mere man kan bruge græsset til, jo bedre, fortsætter Kirsten Lund Jensen.

For at komme i mål med klimaindsatsen peger hun også på, at det er nødvendigt, at økologer bidrager ved at blive bedre til at binde mere kulstof i jorden.

- Klimamæssigt skal økologer binde kulstof i jorden, have et godt sædskifte og producere proteinafgrøder. Vi skal blive ressourceeffektive og sørge for, at vi ikke har et unødvendigt spild. Vi skal få bragt det mikroliv, der er i jorden, i spil, så vi får et højere udbytte og mindsker vores aftryk, forklarer Kirsten Lund Jensen.


Skovlandbrug 

Per Kølster peger også på proteinafgrøder som et område, hvor der er et stort udviklingspotentiale.

- Jeg tror også, vi vil se en stigende interesse i plantebaserede fødevarer, og tendenserne peger mod flere proteinafgrøder som ærter og bønner til konsum. Samtidig peger tendenserne også på mere græs til protein, som kan erstatte den store import af soja i husdyrfoderet. Det kan ende med at ændre en hel del, siger Per Kølster.

Han nævner også, at økologer kan gå forrest i klimaindsatsen ved at etablere skovlandbrug.

- Vi samarbejder med universiteter og andre inden for landbruget om at udvikle skovlandbrug, hvor træer integreres med dyrene på bedriften, fordi træer er fantastiske til at generere kulstof. På den måde kan landbruget blive en del af løsningen på klimaudfordringerne, understreger Per Kølster.


Stordrift 

I de kommende år vil mekanismerne i landbruget, i takt med at automatisering og stordriftsfordele gør landbrugene større og færre, også slå igennem i økologisk drift.

- Samlet vil det økologiske areal stige, men der kommer ikke nødvendigvis flere økologiske bedrifter. Grunden er den strukturelle udvikling mod større selskaber. Her er økologi ingen undtagelse, siger Per Kølster.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her