cookie-og-privatlivspolitik
Tidligere fødevareminister Henrik Høegh (V) giver sit syn på fremtidens landbrug på Lolland-Falster.
Tidligere fødevareminister Henrik Høegh (V) giver sit syn på fremtidens landbrug på Lolland-Falster.
Foto: Anders Knudsen/arkiv

Lolland Falster 2020

Stort udviklingspotentiale i biogasanlæg

Tidligere fødevareminister Henrik Høegh (V) giver sit syn på fremtidens landbrug på Lolland-Falster.




02. november 2020 kl. 19:36 Af Denny Michael Jakobsen

Annonce

LOLLAND-FALSTER Folketidende sætter i denne tid det lange lys på og kigger fremad i forhold til, hvordan 2020'erne vil udvikle sig på Lolland-Falster på en række områder - i disse dage gælder det landbruget, som jo historisk set har fyldt rigtig meget på Lolland-Falster.

Vi har derfor hørt en række politikere med tilknytning til lokalområdet, hvordan de ser på fremtidens landbrug på Lolland-Falster.

I dag Henrik Høegh (V), 1. viceborgmester i Lolland Kommune, tidligere fødevareminister og gårdejer ved Fuglse på Lolland.

Hvordan ser du på fremtiden for landbruget på Lolland-Falster?

- Jeg er sådan set optimistisk. Vi har dygtige landmænd, og vi er dygtige til planteavl. Vi har landets højeste biomasseudbytter per hektar, og det vil blive efterspurgt i fremtiden til proteiner til husdyrproduktionen og til plantebaserede fødevarer. Jeg ser også gode muligheder i sådan noget som quinoa-, protein­ærter og havefrø-produk­tion, men der skal være afsætningsmuligheder for det. Der bliver arbejdet intenst på at producere økologiske sukkerroer, og det giver også nye muligheder for at udvikle den økologiske produktion.

Hvordan ser du gerne landbruget på Lolland-Falster udvikle sig de næste 10 år?

- Med den efterspørgsel, der er på vegetabilske produkter og biomasse, ser jeg gerne, at Lolland-Falster får positioneret sig godt i denne udvikling. Der er et kæmpe udviklingspotentiale i at få to biogasanlæg på Lolland-Falster, både i forhold til at producere grøn biogas, men anlæggene vil også være den nødvendige synergi til at kunne lagre overskuds-el og producere en række flydende brændstoffer samt biokul, som kan lagre CO2 i jorden. Det kan vi udnytte klogt og intelligent med vores halm hernede, hvis ikke Enhedslisten får spoleret denne store mulighed for udvikling af mange nye spændende produktioner og arbejdspladser.

Landbruget har en gennemsnitsalder på 57 år, og der er et stort efterslæb på at få foretaget generationsskifter. Hvordan får vi flere til at gennemføre genera­tionsskiftet?

- Der er for eksempel nogle modeller, hvor man tager en ung ind, og senior hjælper den unge i gang økonomisk, mens senior får en god hjælp de sidste år. Dertil kommer, at skal man være konkurrencedygtig, skal enheden have en vis størrelse for at kunne udnytte de nyeste teknologiske løsninger, robotter, sensorer med videre. Jeg er ikke så nervøs for, om det er kreditinstitutioner, pensionskasser eller kapitalfonde, der finansierer landbruget.

Og hvad med arveafgiften?

- Arveafgiften er et tilbageskridt af de store. Det er et handicap, at man skal have sådan en misundelsesafgift.

Hvordan får vi landbruget til aktivt at bidrage til, at Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 70 procent inden 2030?

- Det er vigtigt, at vi får afgasset husdyrgødningen på biogasanlæg, så vi kan få produceret 100 procent grøn energi. Landbruget skal også til at producere biokul, som kan nedlagres i jordlaget. Biokul kan produceres i en synergi med biogasanlæggene og kan ligge mellem 500 og 1.000 år i jorden. Al den CO2, som planten har absorberet i vækstsæsonen, kan man så lægge ned i muldlaget, og på den måde tilbagefører man CO2 til jorden. Forsøgsprojekter med biokul viser, at det kan blive en økonomisk rentabel produktion i forhold til CO2-kvoteprisen.

I Danmark har vi en liberal landbrugslov, og de seneste år er flere udenlandske investorer begyndt at opkøbe landbrugsjord på Lolland-Falster. Hvad er dit syn på det?

- Om man er obligationsejer, pensionsejer eller en fond, har alle en interesse i, at kapitalen skal holde værdien, så derfor vil man passe godt på jorden. Hvis de giver landmanden rimelige vilkår, er det ok med mig. Men det er også nødvendigt, at kapitalejerne giver landmanden ordentlige økonomiske vilkår, og at han kan få mulighed for en større del af ejerskabet, når han har bevist sit værd. Som landmand skal man gøre sig det klart, at knowhow og ekspertise er efterspurgt. Derfor kan landmanden tillade sig at stille nogle krav til investoren og gennem overskud gøre sig fortjent til en større og større del af ejerskabet.

Hvor vigtig er landbrugets rolle i forhold til at holde liv i landdistrikterne?

- Vi må desværre konstatere, at den er mindre, end den har været. Der er færre landbrugsfamilier. Derfor skal nedlagte landbrugsejendomme udstykkes, så de er attraktive for en børnerig familie, som har brug for plads til for eksempel at have hobbydyr.

Sukkerfabrikkerne risikerer at lukke på grund af nye emissionskrav fra 2022 og ønsker adgang til gasnettet, og der arbejdes på oprettelse af to biogasanlæg på Lolland-Falster. Hvad er dit syn på det?

- Det er ufatteligt, at der er byrådspolitikere, der kan have så meget imod, at der kan være biogasanlæg på Lolland-Falster. Det er essentielt vigtigt for landbrugssektoren, at vi får biogasanlæg. Det giver masser af bæredygtige udviklingsmuligheder, som Enhedslisten burde være interesserede i. Jeg synes, vi skal bevare vores sukkerproduktion med dens mange arbejdspladser. Sukkerroer er ikke den samme forretning som tidligere, men vi producerer høje udbytter per hektar, så vi bør også være konkurrencedygtige fremover.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her