Annonce
Lolland

- Det begyndte med gulvtæppet

Det begyndte med gulvtæppet, men så greb det om sig. Nu bliver der malet og lavet om i hele forbutikken. Den smukke disk fra Magasins storhedstid er nu solgt til en fra Hørsholm. Foto: Jan Knudsen

Forretning bruger coronanedlukning til at renovere hele butikken.

MARIBO Gulvtæppet i Broderimagasinet i Østergade vidner om, at den lille håndarbejdsbutik har ganske mange kunder. Man kan på tæppet, der blev lagt i 1992, tydeligt se kundernes vej fra døren, rundt til garnerne og hen til disken.

- Vi har længe gerne villet skifte gulvtæppet, da det er blevet noget slidt efterhånden, fortæller indehaver Herdis Balle.

Derfor havde hun og datteren Annette, der til daglig står i Sportigan i Sakskøbing, planlagt, at der skulle skiftes gulvtæppe i påskeferien. Men så kom coronaen, og den spændte ben for lidt af hvert.

For et par år siden fik Herdis ny hofte og sidste år også nyt knæ. Og nu var Annette sat til også at skulle have ny hofte i februar. Men coronaen har udskudt operationen.

- Så kunne vi jo lige så godt komme i gang nu, siger Annette håndfast.

Problemerne med bentøjet fik mor og datter til at tænke over indretningen af butikken - og så greb renoveringen om sig.

- Vi havde sådan nogle åndssvage, høje podier i vinduerne, fortæller Annette.

- Ja, i gamle dage kunne jeg fint træde op i vinduerne og lave udstillingen om. Men så måtte jeg bruge en trappestige, og nu kan jeg heller ikke det længere. Så noget må der ske, siger Herdis.

Annette kendte en tømrer, som da lige kunne klare opgaven. Men som alle andre håndværkere havde han rygende travlt lige nu. Hans nabo i Radsted, Casper Vallesholm, er dog også uddannet tømrer. Som far til små tvillinger havde han leget med tanken om at blive selvstændig. Så nu har Casper fået sit eget firma CBV Byg, og opgaven i Maribo er en af hans første.

- Det går allerede forrygende! Så det er en rigtig god beslutning, siger 33-årige Casper, der blev udlært som tømrer i 2010.

Han går nu og arbejder på at få lavet nye vindueskarme, som er lettere at gå til. Imens balancerer Herdis rundt i en sand forhindringsbane - under støvafskærmning, hen over planker og ledninger, uden om maskiner, hver gang det banker på døren.

Tømreren har travlt med at gøre vinduerne mere tilgængelige. Foto: Jan Knudsen

Et stykke danmarkshistorie

Kunderne kommer nemlig stadig til Broderimagasinet trods nedlukningen.

- Kernekunderne dukker op, når de lige mangler et nøgle til et projekt. Så ringer de og bestiller, betaler med mobilepay og henter i døren, fortæller Herdis.

Annette har travlt med ombygningen ved siden af sit arbejde i Sportigan.

- Jeg har taget det meste af det, der stod i forbutikken, hjem i kasser. Det har da været lidt af et arbejde at pakke alt det ned, fortæller hun.

Tilbage i rummet står nu den gamle butiksdisk, som Herdis' forgænger Frk. Rasmussen købte i Magasin i 1970'erne, da stormagasinet skulle skifte ud. Disken skulle være helt tilbage fra 1920'erne. Den er nu solgt og får en fremtid i Hørsholm.

I stedet skal der indrettes med hvide rumdelere, der kan fyldes med garner i alle regnbuens farver. Og hele rummet lysnes også, når der kommer nye lysarmaturer, og de gule murstensvægge skal males grå.

Og naturligvis bliver gulvtæppet, der startede det hele, skiftet, så butikken vil synes ny og indbydende, når Herdis og Annette er klar til at genåbne.

- Som det er nu, bliver vi nødt til at satse på at være klar til genåbning 7. februar. Andet ved vi jo ikke, siger Annette.

  • Det begyndte med gulvtæppet, men så greb det om sig. Nu bliver der malet og lavet om i hele forbutikken. Den smukke disk fra Magasins storhedstid er nu solgt til en fra Hørsholm. Foto: Jan Knudsen
  • Tømreren har travlt med at gøre vinduerne mere tilgængelige. Foto: Jan Knudsen
Annonce
112

Område ved indrefjord afspærret efter fund i vandet

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved indrefjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase