- Det er dyrt at starte en specialskole op

MARIBO/LOLLAND Sashia Duvier Brøndtved var sammen med øvrige forældre til børn på centerafdelingen 22. september til forældremøde på Specialskolen Lolland i Maribo.

Men i stedet for at gå tryg og tillidsfuld derfra gik hun frustreret derfra. Ovenikøbet med en følelse af, at det, som både sektorchefen for Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune og lederen af Specialskolen Lolland gav udtryk for på mødet, ikke rigtig stemte overens med hverken hendes eller de andre forældres oplevelse af, hvordan det var fat på skolen. Nemlig, at der sker forringelse på forringelse i deres børns tilbud og hverdag.

Hun valgte derfor at sætte sig til tasterne.

- Fysioterapi er fjernet, ridefysioterapi tilbydes ikke længere, varmtvandsterapi er skåret væk, lærere er fyret og gået på pension, opsigelser bliver ikke genbesat, vikarer er fravalgt, imens de tilbageværende fantastiske lærere må forsøge at dække spareknivens huller, skrev hun i en mail til Folketidende i håb om hjælp til at få sat fokus på miseren på centerafdelingen, som udgør kommunens mest specialiserede tilbud målrettet børn med alvorlige og komplekse fysiske, psykiske og emotionelle funktionsnedsættelser.

Hun efterlyste desuden, at politikernes løfte om, at etableringen af tilbuddene i Specialskolen Lolland skulle være en opgradering af tilbuddene til børn med brug for specialiseret hjælp, blev holdt, og at det, hvis det ikke lod sig gøre, blev erkendt, og at der så blev taget ansvar for det og fundet en løsning.

For det, hun oplevede, var en sektorchef og en leder, som stod og forsvarede det uforsvarlige, kastet "under hjulene på sparebussen" af politikerne, som hun formulerede det. I klemme uden at kunne sige: ja, den er gal, det holder ikke, der sker forringelser. Kæmpende for at få pengene til at række.

Skolebestyrelsen for Specialskolen Lolland var inden forældremødet på centerafdelingen velorienteret om, at flere forældre til børn på centerafdelingen følte sig presset, fordi de ikke følte, at der blev lyttet til dem, når de ytrede deres bekymringer over forringelserne i deres børns tilbud. På baggrund af henvendelserne fra flere forældre valgte formanden og næstformanden for forældrebestyrelsen derfor at deltage i mødet, uagtet at de ikke selv har børn på centerafdelingen, men i nogle af specialskolens øvrige tilbud.

Ifølge dem er der ingen tvivl:

- Der er forringelser, siger formanden for skolebestyrelsen, Martin Simonsen.

Han forstår derfor til fulde frustrationerne hos forældrene til børn på centerafdelingen - samt frustrationerne i de øvrige afdelinger.

Ifølge Anne Skytt Christensen, der er medlem af skolebestyrelsen og plejemor til et barn på centerafdelingen, står to stillinger ubesatte på grund af et meddelt ansættelsesstop frem til 1. marts 2022. Det betyder, at de grupper, børnene er organiseret i, er blevet større. Hvor de før var opdelt i fire grupper, er de det nu i tre, og det mærker børnene, bemærker hun.

Der er nemlig tale om sårbare børn, som reagerer på selv de mindste ændringer.

Ifølge Jannie Barfoed-Høj, der også er medlem af skolebestyrelsen og mor til et barn på centerafdelingen, har ansættelsesstoppet desuden afstedkommet, at forældrene netop har fået oplyst, at skolens medarbejdere i oktober måned ikke deltager i opfølgningsmøder med sagsbehandlere. Det skyldes, at de ellers ikke har tid til at lave de elevplaner, som skal bruges i forbindelse med den årlige revisitation af børnene.

Disse opfølgningsmøder holdes hver tredje måned, hvor både forældre, lærer/pædagoger og sagsbehandler er til stede for at drøfte barnets trivsel, samt hvilken indsats skolen og hjemmet kan gøre frem mod det næste møde, forklarer hun og lufter så sin bekymring:

- Vi er bange for, at viden går tabt, når lærer/pædagoger ikke deltager i disse møder, men sender lederen, fordi det forhindrer, at vores samlede refleksion og oplevelser kan komme i spil.

Ifølge Jannie Barfoed-Høj er udmeldingen om, at ingen kan tage over, når der skal laves elevplaner, et bevis på, at der er for få hænder på centerafdelingen.

Skolebestyrelsens medlemmer er enige om, at der skal ske noget nu.

I et høringssvar til budgetforslaget for 2022, som byrådets partier lige nu er i gang med at forhandle, og 7. oktober skal have til anden behandling i byrådet, påpeges de økonomiske udfordringer:

"Vi overskrider budgettet markant, hvilket må tilskrives opstartsvanskeligheder, eller et budget som ikke var realistisk."

"Vi nævner dette, da vi frygter, at det kommende budget tager udgangspunkt i nuværende budget, hvilket har vist sig umuligt at drive skole for".

Ifølge skolebestyrelsen er det nu så grelt, at specialskolen er i risiko for ikke at opfylde folkeskoleloven, hvis det fortsætter som nu i 2022, vurderer skolebestyrelsen.

Skolebestyrelsens bekymringer omhandlende økonomi, normeringer og ikke mindst faglighed deles af Lolland-Falsters Lærerforening. Allerede af medlemsbladet nummer 4 april 2021 fremgik det, at Lolland-Falsters Lærerforening var stærkt bekymret i forhold til elevernes retskrav på at modtage fagfaglig undervisning. Den udmelding kom efter forårets revisitation, hvor elevtallet på Specialskolen Lolland faldt fra cirka 300 i skoleåret 2020/21 til cirka 270 i skoleåret 2021/22, fordi elever enten blev ført tilbage til almenområdet, gik ud af skolen eller simpelthen ikke blev nyvisiteret. Det fald i elevantallet udløste opsigelser og forflyttelser af personale i Specialskolen Lolland, som vakte bekymring hos Lolland-Falsters Lærerforening. En bekymring, der dengang blev afvist af både sektorchefen og lederen, der i stedet betonede den pædagogiske succes ved, at specialskolen havde fået hjulpet børn tilbage til almenområdet. Lolland-Falsters Lærerforening kritiserede også allerede dengang, at økonomien på Specialskolen Lolland var alt for lille.

I høringssvaret til budgetforslaget for 2022 fra MED-udvalget på Specialskolen Lolland anføres det ligeledes, at: "Specialskolens virke opleves som generelt underfinansieret...".

Følgerne er til at tage at føle på.

"Det er MED-udvalgets opfattelse, at denne underfinansiering medfører et betydeligt øget pres på arbejdsmiljøet og indebærer dermed risici for øget sygefravær i medarbejdergruppen, nedslidning, medarbejderflugt og heraf følgende erfaringstab og ultimativt væsentlige serviceforringelser for borgerne/eleverne."

Ifølge skolebestyrelsen er det også opfattelsen, at lærerne er ved at løbe livet af sig, som formanden formulerer det.

- Men de gør det bedste, de kan, understreger formanden.

Lederen af specialskolen, Jørgen Kelm Danielsen, afviser imidlertid overfor Folketidende, at der sker forringelse på forringelse på centerafdelingen.

Han er ikke enig i, at der er hænder, der forsvinder.

- Hænder kommer og går, siger han og henviser til, at centerafdelingen nok har været ramt af afgang af personale, men at det netop skyldes, at elever enten er blevet revisiteret til andre tilbud eller til almenområdet. Der er derfor blot tale om den løbende tilpasning af antal børn og antal ansatte, som nu engang foregår på en skole.

Der står dog en stilling midlertidigt ubesat, fordi en medarbejder har skiftet job, oplyser han.

Adspurgt, om det er rigtigt, at børnenes adgang til fysioterapi er væk, bekræfter han, at også en fysioterapeut har sagt op, og at ingen af de to ubesatte stillinger vil blive genbesat lige nu, fordi der er ansættelsesstop på specialskolen indtil 1. marts 2022.

I ydelseskataloget for specialundervisning i Lolland Kommune står ellers, at: Personalegruppen i centerafdelingen skal bestå af: "lærere, pædagoger, vejledere, ergo- og fysioterapeuter samt psykolog og konsulenter".

- Hvis jeg havde pengene, ansatte jeg en ny fysioterapeut, men specialskolen har underskud lige nu, fordi vi har brugt flere penge, end vi har fået tildelt, så lige nu har vi ikke pengene, siger han.

- Der er et budget, der skal gå op.

Ordene faldt, som det nok fremgår, inden børne- og skoleudvalgets feberredning på 6 millioner kroner, men den vender vi tilbage til senere.

Adspurgt om årsager til, at budgettet ikke går op, siger han:

- Det er dyrt at starte en specialskole op.

I kvartalsregnskabet for børne- og skoleudvalget 30. juni står grundene til merforbruget i specialskolen listet som "ubalance", "tilpasning til færre elever" og "merforbrug til kørsel".

Når det gælder ridefysioterapi, har han rigtig nok afskaffet den, oplyser han og tilføjer, at det ligger to-tre år tilbage.

- Jeg syntes ikke, at mine medarbejdere skulle bruge tid på at transportere elever til ridefysioterapi. Jeg vil hellere have, at de laver noget med eleverne på skolen. Så uanset økonomi havde jeg ikke prioriteret det, siger han.

For så vidt varmtvandsterapi skyldes det øgede sikkerhedskrav, som kræver mindst to medarbejdere til et barn.

- Men det er også en pædagogisk afvejning, hvordan vi bruger undervisningstiden bedst, siger han.

Han afviser desuden, at de større grupper er en udløber af færre hænder. Det handler derimod om, at børnene er blevet i stand til at indgå i større grupper, sådan som specialskolestrategien sigter mod.

- Det er et udtryk for noget, der pædagogisk er lykkedes.

Om den manglende deltagelse i opfølgningsmøderne i oktober siger han, at det handler om, at specialskolen gerne vil støtte op om lærernes arbejde med at lave elevplanerne, idet der netop har været lagt mange kræfter i at lære medarbejderne at lave dem.

Han forstår dog godt, hvor forældrene kommer fra, når de ytrer deres bekymringer.

- Jeg forstår godt, at forældrene kæmper. De vil have det bedste ud af de støttemuligheder, der er for deres børn. Jeg havde gjort det samme, siger han.

Adspurgt afviser han selv at være bekymret.

- Min opgave er at få tingene til at hænge sammen, så godt jeg kan, med de penge, jeg får i hånden, siger han.

Faktisk vil han slet ikke ind i det der med at være bekymret. Ifølge ham har børnene nemlig ingen gavn af at være omgivet af usikre vokse. Han ser det derfor som sin opgave at skabe mest mulig tryghed blandt børn og forældre, så det prøver han.

Formanden for børne- og skoleudvalget, Thomas Østergaard (S), der tiltrådte 1. september efter Signe Lund (S), blev ikke desto mindre alarmeret, da han begyndte at snakke med formanden for skolebestyrelsen om situationen og læste høringssvarene til budgetforslaget for 2022.

Et hastemøde blev torsdag 30. september holdt i børne- og skoleudvalget, og her besluttede et enigt udvalg at tilføre midler til specialskolen, så budgettet for i år kommer i balance. Det blev desuden besluttet, at økonomidelen af en netop igangsat evaluering (se faktaboks, red.) skulle fremskyndes. Derudover har formanden, i lighed med sin øvrige fremgang på børne- og skoleområdet, et ønske om en løbende dialog med skolebestyrelsen på specialskolen fremadrettet.

Ifølge ham er børne- og skoleudvalgets ageren udtryk for rettidig omhu.

- Vi reagerer, når vi finder ud af, at der er noget, der ikke er, som det skal være, siger han.

I 2020 kom specialskolen ellers også ud med et underskud, nemlig på 5,5 millioner kroner, og tallene i årets kvartalsopgørelser har ligeledes gennem året talt deres tydelige sprog om et budget, der ikke hang sammen. I kvartalsregnskabet fra 31. marts fremgik et merforbrug på 2,4 millioner, som så nu er vokset til seks millioner.

Til det peger formanden for børne- og skoleudvalget på, at udvalgets arbejde har været præget af mange udskiftninger, og at han selv er nytiltrådt.

Han oplyser, at de seks millioner ekstra kroner til specialskolen bliver fundet ved, at børne- og skoleudvalget i stedet for at aflevere knap 10 millioner tilbage til kommunekassen på grund af et samlet mindreforbrug kun afleverer 4 millioner.

Lederen af specialskolen takker for pengene.

- Jeg siger tak for, at man gerne vil hjælpe os og komme en betrængt specialskole i møde, siger Jørgen Kelm Danielsen.

Det samme gør sektorchefen for skole og dagtilbud, Espen Fossar Andersen.

- Jeg er glad for, at politikerne har lyttet til høringssvarene, siger han.

Formanden for skolebestyrelsen er direkte imponeret over formanden for børne- og skoleudvalget.

- Jeg har stor respekt for ham og hans hurtige handlen, siger han.

Sashia Duvier Brøndtved blev derimod mest provokeret.

- Vi er igen og igen blevet forsikret om, at forringelserne ikke skyldtes økonomi.

Men hun er glad for, at pengene er givet, og at politikerne er kommet med en løsning for nu og her.