cookie-og-privatlivspolitik
Konferencerummet har plads til mindst 60 personer og får en af de næste dage installeret multimedieudstyr. 
Men rummet skal også bruges til familiefester og andre arrangementer, fortæller manager på Stop'n Sleep Richard Nyborg, der bød velkommen til indvielsen.

3

Billeder

Konferencerummet har plads til mindst 60 personer og får en af de næste dage installeret multimedieudstyr. Men rummet skal også bruges til familiefester og andre arrangementer, fortæller manager på Stop'n Sleep Richard Nyborg, der bød velkommen til indvielsen.
Foto: Jan Knudsen

Lolland

- Det gælder om at være med

Indviede konferencecenter og har planer om yderligere udvidelse




12. september 2020 kl. 08:45 Af Birgitta Andersen

Annonce

RØDBYHAVN Endnu et tydeligt tegn på, at Rødbyhavn er et udviklingsområde i disse år, blev tirsdag indviet ved Hotel Stop'n Sleep på Færgestationsvej.

På blot få måneder er et splinternyt konferencecenter skudt op ved siden af p-pladsen og hotellet. Konferencecentret, der blev indviet tirsdag, er det fysiske bevis på, at Stop'n Sleep har indgået en flerårig aftale på 50 værelser med de hollandske firmaer, som graver i forbindelse med Femern-forbindelsen.

- Du hører ikke mig klage. De kom 1. juni, og alt er fyldt, siger hotel manager Richard Nyborg, der sammen med ejerkredsen kigger på en udvidelse af hotellets kapacitet. Men det er ikke nemt.

- Vi havde egentlig planlagt, at bygningen her skulle ligge på den anden side af hotellet. Men lokalplanen giver ikke mulighed for at bygge der. Og vi skulle skynde os. Folk var jo klar til at flytte ind. Så vi måtte vælge et af de byggefelter, der lå i den eksisterende lokalplan, forklarer arkitekt John Jensen fra JMJ Byggerådgivning i Øster Ulslev.

Derfor kigges der da også videre hen ad p-pladsen, når næste udvidelse planlægges.

- Man skulle være et skarn, hvis ikke man udnytter den situation, Rødbyhavn er i lige nu. Du er nødt til at være klar og hoppe på, når "toget kører", smiler Richard Nyborg.

Stop'n Sleep er i den grad hoppet på toget. De har siden 1. juni ansat 10 nye medarbejdere, og Restaurant Marni er ved at blive godkendt til at blive læreplads for en kokkeelev.

Det nye konferencecenter skal helst i brug om 14 dage. Men det kommer an på ibrugtagningstilladelsen. Richard håber på, at der gives tilladelse til 60-70 personer i de lyse lokaler. Han drømmer om, at lokalerne også kan bruges af andre end virksomheder.

- Nu blev håndværkerne færdige i går, så vi har ikke gjort så meget ved udenomsarealerne. Men vi sætter et højt plankeværk op, der forhåbentlig kan tage lidt af støjen, og så laver vi et hyggeligt gårdhavemiljø uden for, så man kan trække ud, hvis man holder konfirmation eller fødselsdag i lokalet, siger Richard.

- Det er vigtigt for os, at vi altid kan stå til rådighed for de lokale. Det er de lokale, der er skyld i, at vi er her - at restauranten er her. De vil også være her, når Femern-forbindelsen er bygget færdig. Så dem værner vi om og er glade for, siger han om de lokale, der lægger vejen forbi.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Tag Coronasnakken med dit barn 27. september 2020 kl. 22.21

AF: ANDREAS ALBERTSEN

Tag stilling til organdonation 25. september 2020 kl. 12.19

AF: MARTIN WOUTERS

rottebekæmpelse og… 22. september 2020 kl. 19.34

AF: DTL - DANSKE VOGNMÆND

Politiet sinker særtransporter 22. september 2020 kl. 11.24

AF: HENNING ABILDGAARD

Liste G 21. september 2020 kl. 21.23

AF: MARTIN WOUTERS

ekstra betalingsiger poul henrik 21. september 2020 kl. 15.13

Annonce