Annonce
Lolland

- Drop spareforslag om ferielukning i dagtilbud

Medarbejderudvalg og forældrebestyrelser påpeger en række dårlige og utilsigtede konsekvenser for børn, forældre og medarbejdere ved spareforslaget om ferielukning. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Medarbejdere og forældre er stærkt bekymrede over spareforslag

om to ugers ferielukning i dagtilbud.

LOLLAND Medarbejderudvalg og forældrebestyrelser i dagtilbud i Lolland Kommune opfordrer i en række høringssvar politikerne til at trække spareforslaget om to ugers ferielukning tilbage.

Det skyldes både en bekymring for børnenes trivsel og udvikling, især de udsattes, for forældrenes praktiske og økonomiske udfordringer i forhold til transport til alternativ pasning i andre byer i kommunen og for medarbejdernes forringede vilkår i forhold til afvikling af ferie.

MED-udvalget på Horslunde Landsbyordning gør for eksempel opmærksom på, at: "Horslunde Landsbyordning har nogle sårbare børn, hvor forældrene ikke har mulighed for at køre dem langt, for at få dem passet". Det skyldes, at infrastrukturen gør det umuligt at få børnene afsted, fordi de er afhængige af offentlig transport.

Det fremføres også, at "... i forhold til tidlig indsats, vil det være katastrofalt".

Ligesom det vil være en forringelse, at medarbejdere bliver tvunget til at holde ferie under ferielukningen, hvilket gør MED-udvalget "bekymret i forhold til rekruttering og fastholdelse af dygtige og engagerede medarbejdere".

Søllested Landsbyordnings Fællesbestyrelse påpeger, at mange forældre er bekymrede.

"... det tilbud er bare ikke godt nok, mange forældre har ikke mulighed for at fragte deres børn op til 30 km til nærmeste pasningstilbud," skriver formand Kamilla Holmgren på vegne af fællesbestyrelsen.

Hun skriver endvidere, at man på ingen måde kan forsvare, at børnene skal afleveres i en ukendt institution, med ukendte voksne og ukendte børn.

"Det skaber da på ingen mulig måde god trivsel hos hverken børn eller voksne. Som forældre finder vi det på ingen måde acceptabelt at skulle udsætte vores børn for den form for offentligt omsorgssvigt."

MED-udvalget i Søllested Landsbyordning er bekymret for de udsatte børn.

"For nogle af de sårbare børn er der risiko for nedsat trivsel og udvikling, hvis de afskæres fra at være i institution i to uger i træk," skriver landsbyordningsleder og formand for MED-udvalget, Bitten Maria Bendtsen.

Forældrebestyrelsen for dagtilbud område Nakskov er desuden bekymret for, at det vil øge søgningen mod private dagtilbud og skoler.

"Ved at indføre lukkedage kan man med rimelighed forestille sig, at en større andel i forældregruppen vil søge mod de private tilbud. Og dette vil for mange betyde, at man ikke vender tilbage til de offentlige skoler, men vil følge brobygningen fra privat børnehave over i privat skole," skriver formand Anja Mølgaard på vegne af forældrebestyrelsen.

Spareforslaget giver en årlig besparelse på 1,8 millioner kroner ud af de 9,8 millioner kroner, som sparekravet til udvalget lyder på budget 2021.

Børne- og skoleudvalget har indstillet en række spareforslag til forhandlingerne om budget 2021. Det drejer sig om:
BSU3 Nedlæggelse af klasser med internationalt udsyn på Byskolen i Nakskov.
BSU4 Reduktion i skolernes Pædagogiske Læringscentre (PLC).
BSU5 Afskaffelse af brandkadetter.
BSU9 Ændring i norm på Skoletandplejen.
BSU10 Nedlæggelse af redskabet Familiedialog.
BSU14 To ugers ferielukning og øget brug af lukkedage i dagtilbud.
Der er andenbehandling af budget 2021-2024 i økonomiudvalget torsdag 1. oktober og byrådsmøde torsdag 8. oktober.

  • Medarbejderudvalg og forældrebestyrelser påpeger en række dårlige og utilsigtede konsekvenser for børn, forældre og medarbejdere ved spareforslaget om ferielukning. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget