- Jeg føler det, som om jeg har købt katten i sækken

BLANS På det seneste byrådsmøde i Lolland Kommune skete der noget usædvanligt: En borger havde bedt om at få foretræde og fremlægge sin sag for byrådet.

Borgeren er Lars Kristensen fra Nivå. Han købte i 2017 ejendommen på Blanshovedvej 17 med drømmen om, at huset med den skønne beliggendhed lige ud til Smålandshavet ville danne en idyllisk ramme om hans otium gennem flexboligordningen.

- Jeg ville bruge stilheden og den smukke natur til at få mulighed for at tænke mere kreativt. Og så ville jeg kunne komme herned mere, når jeg blev ældre, forklarer Lars Kristensen om købet af ejendommen på Blanshoved.

Samtidig havde han et ønske om at drive sin mæglervirksomhed fra stedet. Det skulle der ikke være noget i vejen for. Den tidligere ejer havde også drevet erhverv, og 80 kvadratmeter var godkendt til erhverv, fremgik det af BBR-rapporten. Dette blev ifølge Lars Kristensen bekræftet af Lolland Kommune i et såkaldt arealtjek, da han købte huset.

Men i foråret 2018 foretog kommunen flere ændringer i BBR. Boligarealet blev reduceret, og erhvervsarealet på 80 kvadratmeter blev slettet. Kommunen sagde, at flexbolig og erhverv er uforenelige, og bad Lars Kristensen om at vælge: Enten måtte han flytte ind på ejendommen og drive sit erhverv, eller også måtte han droppe at drive erhverv derfra.

Derfor stod Lars Kristensen i byrådssalen i Maribo torsdag 20. december. Han ville have byrådet til at tage stilling til, om forvaltningen kunne fratage ham hans flexboligstatus og fjerne erhvervsarealet blot halvandet år efter købet.

- Jeg føler, at jeg har købt katten i sækken. Jeg køber et hus, netop fordi der er erhverv tilladt på ejendommen. Nu har de taget retten til at drive erhverv på ejendommen fra mig, og den får jeg aldrig igen.

Udvalgsformand Gert Mortensen (S) svarede på spørgsmålet.

- Hvis man vil have mulighed for at drive erhverv, så kan man ikke samtidig have boligen som flexbolig. Her retter vi os efter landsdækkende regler, sagde udvalgsformanden i salen.

- Det hele bliver kompliceret af, at Lars Kristensen har købt en bolig, hvor der var tilladelse til erhverv. Men han har ikke i sin flexboligansøgning informeret os om, at han ønskede at drive erhverv på ejendommen. Og vi har ikke opdaget det. Derfor får han flexboligtilladelsen i første omgang, siger Gert Mortensen, der indrømmer, at sagens forløb er noget rodet.

- Der har i tidens løb været lavet nogle fejl. Men det hverken kan eller vil jeg forholde mig til. Jeg forholder mig til, hvad lovgivningen om flexboliger giver os mulighed for, siger han.

Teknisk direktør i Lolland Kommune, Bjarne Hansen, forklarer, at flexboligordningen slet ikke har mulighed for at drive erhverv.

- Vi har bedt Erhvervsstyrelsen om råd i sagen. De siger, at selv om det ikke står udtrykkeligt i loven, har det aldrig været intentionen, at man skulle kunne kombinere flexbolig med erhverv. Hvis man vil drive erhverv, må man bare lade boligen stå som helårsbolig, forklarer direktøren.

Han siger, at som loven er nu, er flexboligordningen en slags weekendhus-ordning.

- Hvis vi skal give tilladelse til erhverv i denne sag, så får vi en mulig udfordring med planloven i forhold til andre erhverv. For vi kan jo ikke give tilladelse til alle erhverv hvor som helst. Så skal Erhvervsstyrelsen give kommunerne nogle kriterier og rammer, som kan supplere reglerne om planlov og flexbolig, siger han.

Lars Kristensen har gennem sin advokat søgt fri proces til at sagsøge Lolland Kommune for uretmæssigt at have frataget ham flexboligstatus og husets erhvervsareal.