cookie-og-privatlivspolitik
Kim Claus Nielsen og hans kone Britt undrer sig over, at covid-19 rammer så tilfældigt og vilkårligt i styrke.

4

Billeder

Kim Claus Nielsen og hans kone Britt undrer sig over, at covid-19 rammer så tilfældigt og vilkårligt i styrke.
Foto: Jan Knudsen

Lolland

- Jeg føler mig som en regnorm

Ægtepar fik covid-19. Han blev hårdt ramt, måtte indlægges ad to omgange og kæmper i dag med svære senfølger. Hun slap med milde symptomer.




23. januar 2021 kl. 17:02 Af Rikke Folm Berg

Annonce
FAKTA
Vil du dele din oplevelse med corona?
Har du eller en af dine nærmeste været syg med covid-19?
Vil du være med til at gøre læserne klogere på, hvordan det føles?
Så vil Folketidende meget gerne høre fra dig.
Kontakt journalist på Guldborgsundredaktionen Birgitte Grønning på bg@ftgruppen.dk, eller journalist på Lollandredaktionen Rikke Folm Berg på rfb@ftgruppen.dk.

NAKSKOV Kim Claus Nielsen er gået fra ubesværet at svømme 60 baner ugentligt i svømmehallen, cykle ture på 40 kilometer, spille fodbold og badminton til ikke at kunne løbe fem meter uden at kokse af åndenød.

- Jeg bliver meget let forpustet. Der skal næsten ingenting til. Bare jeg bøjer mig ned for at tage sko på, bliver jeg anstrengt - og så får jeg angst over ikke at kunne få vejret, fortæller han.

Han lider også under, at han nemt bliver svimmel, forvirret og har svært ved at huske. Smags- og lugtesansen er også stærkt forringet. Kaffe smager ham grimt af pap, så han drikker te, alt imens han savner sin kaffe.

Og det er kun starten på den lange liste over alt det, han savner fra sin tilværelse fra før, coronaen ramte ham med stor styrke og hans kone Britt med mindre kraft.

- Jeg føler mig som en regnorm, siger han.

Annonce

- Jeg har mistet mine muskler, fem kilo muskler.

Han er også konstant træt, sover lur flere gange om dagen og falder væk med sin opmærksomhed, når han sidder foran en skærm.

- Tænk, hvis senfølgerne ikke forsvinder ..., siger han og kigger lidt for længe ned i sin kop med te.

Der opstår en stilhed, mens han i en sammensunken positur, der må være uvant for den aktive sportsudøver, vender og drejer koppen i hænderne ved spisebordet.

Han ser ikke ud til at se teen. Blikket synes at vende indad.

Annonce

- Sagen er, at lægerne hverken ved, hvad senfølgerne skyldes, eller hvordan de skal behandles, konstaterer han med et suk.

Så retter han sig lidt op. Som for at stive sig af, inden han sætter ord på, hvad han frygter kan blive udløberen.

- Jeg er angst for at blive sat tilbage, at jeg ikke kommer tilbage på fuld fysisk styrke, at jeg ikke kan arbejde igen, at jeg ender med lister over, hvad jeg skal huske, siger han.

- Min livskvalitet lider nu, fastslår han.


Sygdommen

Kim Claus Nielsen er 61 år. Han underviser tosprogede i dansk på VUC i Nakskov. Hans kone Britt er 64 år. Hun er teamleder på Jobcenter Lolland i Nakskov. De bor i en villa i Fruegade i Nakskov. Men tirsdag 17. november 2020 ændrede livet sig, som de havde kendt det. For efter en rask gåtur rundt i byen havde Kim pludselig ondt i nakkemusklerne og tør hoste.

Annonce

Næste morgen følte han sig slidt og havde 38 grader i feber. Han meldte sig derfor syg og bestilte tid i Testcenter Maribo. Britt blev også hjemme for at arbejde hjemmefra, fordi Kim havde symptomer. Torsdag 19. november lå svaret på testen klar. Testen var positiv.

- Jeg blev meget overrasket, fortæller Kim.

Han opfattede sig selv som et sundt og rask menneske.

Han underrettede straks sin arbejdsplads, hvorefter hans kolleger og kursister blev sendt hjem for at blive testet. Også Britt tog til Testcenter Maribo for at lade sig teste. Første test var negativ, men anden test nogle dage senere var positiv.

Kim og Britt havde ellers gjort sig anstrengelser for at undgå, at Britt skulle blive smittet. Han havde opholdt sig på 1. etage i hjemmet, hun i stueetagen. Når hun skulle op til ham med mad eller for at pleje ham - tage hans temperatur eller køle hans pande med en kold klud - iførte hun sig mundbind og sprittede grundigt af. Men da også Britt testede positiv, kunne de slippe de forholdsregler.

Annonce

Heldigvis blev Britt ikke særlig dårlig. Hun fik ikke andre symptomer end lidt hovedpine og forkølelse. Men Kim blev meget syg.

- Min feber steg, appetitten forsvandt, og jeg kunne ikke holde noget i mig. Jeg fik opkast og diarre, fortæller han.

Mandag 23. november havde han det så dårligt, at Britt følte sig desperat. Hun turde ikke længere tage ansvaret for at have ham hjemme. Kim blev hentet i ambulance og indlagt til observation i isolationsstue. Han fik taget prøver, fik drop på grund af væsketab og febernedsættende piller. Efter alle prøver var analyseret senere samme dag, lod overlægen Kim vide, at hans infektionstal ikke var alarmerende, og at hans lunger ikke var inficeret af covid-19. Han kunne derfor vælge at lade sig indlægge eller tage hjem under dynen, drikke to til tre liter vand og ruge sygdommen ud af kroppen.

- Jeg valgte at komme hjem i egen seng.

Britt var rystet over beslutningen, men Kim ville hjem.

Annonce

Der gik et par dage, hvor feberen steg til omkring 40 og diarre og hoste tog til. Kim fik trykken for brystet, høj hvilepuls og åndedrætsbesvær. Der var ikke anden udvej end endnu en ambulancetur til Nykøbing F. Sygehus og direkte ind på en af de fem covid-19-indrettede akutstuer.

Han fik et hjertediagram spændt på brystet, fik taget regelmæssige målinger af blandt andet iltoptagelsen, der var så lav, at han måtte have iltmaske på. Han fik også Remdesivir, en medicin der ikke helbreder men stabiliserer sygdommen, en binyrebarkkur, og daglige indsprøjtninger i maven med blodfortyndende medicin.

- Når sygdommen rigtig tager fat og raser i kroppen, føler man sig helt hjælpeløs. Virussen i lungerne gør, at det føles som om, der sidder en på brystet, mens man trækker vejret gennem et sugerør. Huden føles skoldet, og det prikker overalt.

Kims dage og nætter var søvnløse og mareridtsagtige, og han oplevede paniske reaktioner på den besværede vejrtrækning. Feberen kørte op og ned.

- Nogle gange rystede jeg af kulde og måtte tilkalde plejepersonalet og have flere dyner på, andre gange var jeg plaskvåd af sved og måtte bede om tørt sengelinned.

- Jeg prøvede en enkelt gang at gå de cirka fem meter til toilettet med rollator, stativ med hjertediagramudstyr, drops på stativ, iltmaske og iltflaske. Efter fire meter panikkede jeg totalt, fordi jeg brugte alle kræfter på at trække vejret.

Idet feberen og infektionstallene for de indre organer længe var høj, fik han scannet lungerne, men de var heldigvis ikke så inficerede med covid-19, at det blev nødvendigt med en respirator.

- Man ligger, især når feberen er højest, med en angst og frustration, om man bliver rask, eller det bliver værre. Det kan gå den ene eller den anden vej. Man er fuldstændig hjælpeløs i den sygdom, fortæller han.

Han understreger, at han hele tiden følte sig i gode hænder, og at hans taknemmelighed overfor den hjælp, han fik fra alt fra lægevagt til ambulancereddere, læger og sygeplejersker, er stor.

Efter en uge faldt feberen endelig, og trods en lungebetændelse oveni fik Kim endelig lov til at komme hjem og restituere. Men ikke kun Kim havde nået at mærke dødsangsten. Det havde Britt også.

- Jeg følte, han var tæt på himlens port, siger Britt.


Ikke pjat

På grund af senfølgerne er Kim fortsat sygemeldt. Britt vendte tilbage på job 4. januar, men arbejder hjemmefra. De holder sig dog forsat isoleret fra andre, fordi Kims immunforsvar er meget dårligt.

- Der er virkelig forskel på at få influenza og blive ramt af covid-19, fastslår de begge.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Historisk bymidte i Maribo… 04. marts 2021 kl. 21.37

AF: SØREN LEVIN BØCKHAUS THORMANN

Roses skal, dem der roses bør 04. marts 2021 kl. 11.30

AF: PERNILLE KRUSE PEDERSEN

Haveæstetik er vejen frem 03. marts 2021 kl. 19.31

AF: MARTIN WOUTERS

præsentation fra formanden… 03. marts 2021 kl. 09.45

AF: HENNING BECH JOHANSEN

Axeltorv i Nakskov igen 02. marts 2021 kl. 14.07

AF: HENNING BECH JOHANSEN

Axeltorv i Nakskov 01. marts 2021 kl. 11.48

Annonce

ANNONCE