cookie-og-privatlivspolitik

Foto: Per Houby, arkivfoto

Lolland

- Vi er bange for at vi mister den gruppe

- Jeg ser mulighed for, at der hos en borgerrådgiver bliver indbygget en whistleblower-ordning. Hvor er MeeToo-sagerne i Lolland Kommune? spørger formand.




27. februar 2021 kl. 07:15 Af Birgitta Andersen

LOLLAND Formanden for social- og arbejdsmarkedsudvalget, Vibeke Grave (S), og formanden for udsatterådet, Lars Christiansen (SF), har sendt en mail til borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

I mailen beder de kommunens økonomiudvalg se på oprettelsen af en borgerrådgiver i Lolland Kommune.

- Jeg foreslog det allerede til budgetforhandlingerne, siger Lars Christiansen, der har set en rapport fra SF om Odsherred, der har stor succes med en borgerrådgiver.

Udsatterådet er ifølge formanden bekymret for, at kommunens borgercafe ikke rammer alle.

- Sådan et tilbud er ikke for de borgere, som ikke er mobile, eller som har psykiske problemer. Her vil det være nemmere, hvis vi har en udkørende, opsøgende borgerrådgiver, som kan nå de sidste. Vi er bange for, at vi ellers mister den gruppe, siger Lars Christiansen.

Annonce

Men da både han og Vibeke Grave forestiller sig, at en borgerrådgiver skal kunne hjælpe alle borgere - på tværs af udvalgsområder - bør sådan en funktion ligge under økonomiudvalget. Derfor har de nu sendt en opfordring.

- Vi skal have set på, hvad sådan en borgerrådgiver skal kunne. Vi ser det som en mulighed for at undgå nogen af de knap så gode sager, vi ser i andre kommuner. Men funktionen skal spænde bredt. Der kan også være nogle planer på det tekniske område ... Indviklede ting, som borgerne har brug for at få forklaret, siger Vibeke Grave.

Hun forklarer, at der i finansloven er sat penge af til, at kommunerne kan oprette sådanne borgerrådgivere.

- Så nu er det nu, der er en mulighed. Så jeg ville meget gerne have noget klar til foråret.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Paradigmeskifte version 2.0 09. maj 2021 kl. 22.09

AF: PAW HALLANDSON

Det skriger til himlen! 09. maj 2021 kl. 20.40

AF: LEIF A. JENSEN

Demokrat i Danmark! Hvor? 05. maj 2021 kl. 09.29

AF: JOHN WENNERWALD

Den 1. maj 02. maj 2021 kl. 22.18

AF: LARS RASMUSSEN

Solcellepark Grænge Åbent… 01. maj 2021 kl. 09.17

AF: JOHN WENNERWALD

Coronakuller 25. april 2021 kl. 22.26

Annonce

ANNONCE