Annonce
Lolland

- Vi er gået all in på Lolland

Udsigten fra værelserne og spisestuen er ren Morten Korch på grøn energi. Monica og Don er faldet for den lollandske natur og håber, deres gæster gør det samme. Foto: Jan Knudsen

Nyt hotel er åbnet i det gamle plejehjem i Stokkemarke.

STOKKEMARKE - Vi er blevet så forelskede i Lolland. Alle er fantastisk søde og hjælpsomme. Og de kigger en lige i øjnene. Det er skønt!

Selv om springet fra en villa på Frederiksberg til et gammelt plejehjem i Stokkemarke kan synes stort, fortryder parret Don de Los Angeles og Monica Christensen ikke et sekund.

For nogle år siden lærte Don et par midtlollandske erhvervsfolk at kende gennem sit partybus-firma i København. Disse lollikkers snak om gode erhvervsmuligheder på deres dejlige hjemø fik Don til at spidse ører.

- Jeg har længe talt om, at jeg gerne ville rejse hjem til Costa Rica og få et hotel. Men nu har vi jo fundet en sydhavsø. Så det behøver vi ikke længere, griner Don.

Allerede i oktober sidste år begyndte parret at køre rundt og kigge efter et egnet sted til deres eget hotel på Lolland. 1. marts overtog de det gamle plejehjem på Vestre Landevej.

- Vi gør jo ikke det her bare for vores blå øjnes skyld, griner Don.

Parret kan se muligheder i Lolland - og i huset, der senest har været bosted for unge med ADHD. Det blev bygget i 1916 af Knuthenborg og brugt som fattiggård. Nu er det så Lollands mange gæster udefra, der skal sove i sengene på "Hotel Stokkegaarden".

- Folk råber "Femern, Femern, Femern". Men det her skal også kunne holde, når byggeriet er slut. Og der er rigtig meget andet god business på Lolland. Vi prøver at finde de huller i markedet, der ikke er udfyldt, siger Don.

Hotellet er indrettet som bed and breakfast med værelsesgange, der deler toilet og små anretterkøkkener, samt familielejligheder. Så både montører, ingeniører, håndværkere og turister kan få opfyldt deres behov.

- Vi har allerede haft en del turister, der tager en dag i Lalandia og en i Knuthenborg, inden de tager videre, og vi har også mange cykelturister, siger Monica om hotellet, der ligger i Lollands smørhul, lige på den centrale Rute 9.

Det gamle plejehjem i Stokkemarke har fået renæssance som Hotel Stokkegaarden. Her tager Monica og Don imod gæsterne sammen med Klara-Bolette, der lige er startet. Foto: Jan Knudsen

Graffitien er væk

Parret mødte hinanden, da de var 20 år. Sammen har de bred erfaring fra hotel-, restaurant- og eventbranchen. Blandt andet har de haft restauranten og natklubben Sankt Gertruds Kloster og Dyssegård Kro.

- Men nu er vi gået all in på Lolland, siger Don.

Derfor har de investeret deres egne penge i at få renoveret det gamle plejehjem, som senest var bosted for unge. Men nu er graffitien på væggene malet væk, og der er skruet op for den landlige hygge.

For to uger siden åbnede Hotel Stokkegaarden, og siden har Don og Monica ligget vandret.

- Første åbningsdag stod folkene fra Vejdirektoratet, der arbejdede lige uden for, her. Og siden har det ikke stået stille. Det har været helt vildt, smiler Monica.

Værelserne bookes på hotellets hjemmeside og på diverse booking-sites. Parret har allerede fået en samarbejdsaftale på plads med Vestas, der sender deres gæster til hotellet.

Den gamle bygning huser lige nu 10 værelser, men vokser snart til flere. Fremtidsplanerne er meget større. Når alt er færdigt, bliver der 33 sengepladser og 3 lejligheder, en takeaway-restaurant, en svømmepøl med finsk sauna og 10 bungalower i haven. Desuden drømmer Don om at få BMW dele-elbiler til lokal kørsel med særlig rabat til seniorer.

- Vi vil gerne gøre Lolland mobilt for alle. Og det er jo Lolland, så selvfølgelig skal det være grønt, siger Don, og Monica pointerer, at hotellet kører på grøn strøm.

Lige nu har parret travlt med at renovere de sidste værelser og suiter, sideløbende med at der skal hygges om gæsterne. Monica står for værelserne, mens Don tager sig af alt det andet. Og så søger de selv efter et godt sted at bo.

- Lige nu bor vi i den ene fløj. Men der skal også være lejligheder. Så vi leder efter et hus eller en lille landejendom. Vi er altså flyttet til Lolland for at bo på Lolland, slår Don fast.

Der skal arbejdes hurtigt mellem seneste tjek ud ud klokken 10 og første tjek ind ind klokken 12. Værelserne skal gøres klar til næste hold gæster. Morgenmaden serveres i spisestuen med udsigt til gyldne kornmarker. Aftensmaden er "Dagens ret" fra den lokale kogekone Joan Thorlin. Foto: Jan Knudsen
Der var svung over det, da Knuthenborg byggede huset i 1916. Det kommer med to store fløje, fattighjemsklokke og et ur på toppen. Foto: Jan Knudsen
Udsigten fra spisestuen er ren Morten Korch. Foto: Jan Knudsen
Don er allerede blevet venner med de to tyre, der græsser på marken bagved hotellet. Det er noget andet end den hverdag på Frederiksberg, parret kommer fra. Foto: Jan Knudsen
  • Udsigten fra værelserne og spisestuen er ren Morten Korch på grøn energi. Monica og Don er faldet for den lollandske natur og håber, deres gæster gør det samme. Foto: Jan Knudsen
  • Det gamle plejehjem i Stokkemarke har fået renæssance som Hotel Stokkegaarden. Her tager Monica og Don imod gæsterne sammen med Klara-Bolette, der lige er startet. Foto: Jan Knudsen
  • Der skal arbejdes hurtigt mellem seneste tjek ud ud klokken 10 og første tjek ind ind klokken 12. Værelserne skal gøres klar til næste hold gæster. Morgenmaden serveres i spisestuen med udsigt til gyldne kornmarker. Aftensmaden er "Dagens ret" fra den lokale kogekone Joan Thorlin. Foto: Jan Knudsen
  • Der var svung over det, da Knuthenborg byggede huset i 1916. Det kommer med to store fløje, fattighjemsklokke og et ur på toppen. Foto: Jan Knudsen
  • Udsigten fra spisestuen er ren Morten Korch. Foto: Jan Knudsen
  • Don er allerede blevet venner med de to tyre, der græsser på marken bagved hotellet. Det er noget andet end den hverdag på Frederiksberg, parret kommer fra. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken