- Vi har masser af skøn natur

LOLLAND For kort tid siden udkom Danmarks Naturfredningsforening og forskere fra Aalborg Universitet med Danmarks naturkapitalindeks.

Indekset går ud fra et biodiversitetskort, som viser, hvor mange rødlistearter (truede arter, red.) der er i kommunen.

Lolland Kommune får kun 13 point ud af 100 mulige og er nummer 91 ud af landets 98 kommuner. Det er en nedgang på en plads, siden listen udkom sidst for fire år siden.

Det er ikke rar læsning for borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

- Jeg kan ikke forstå, at kommuner med meget asfalt - som København - får en langt højere score end kommuner med det, de kalder kulturlandskab, siger borgmesteren.

Kulturlandskab er eksempelvis konventionel landbrugsjord, og det fylder en meget stor procentdel af Lollands samlede areal. Det er ikke jord, der ifølge indekset giver gode levevilkår for tudser, sommerfugle, fugleliv og sjældne insekter.

- Der er da ingen tvivl om, at vi har meget landbrugsjord. Men jeg kan da ikke sige til landmændene, at nu skal de omlægge deres natur til vild skov. Så siger de da: "Hvem skal betale for det?".

- Jeg er da helt klart tilhænger af, at man får omlagt til økologisk eller biodynamisk landbrug, og jeg kan også se ideen i at plante mere skov. Men vi skal have landbruget med ind og vise vejen til, hvordan vi får en grønnere produktion, siger borgmesteren.

Han peger på muligheden at belønne biodiversitet under solcelleanlæg eller stille krav om omlægning til skov eller økologi, hvis man som landmand vil anlægge solceller eller vindmøller.

Borgmesteren selv er meget begejstret for projektet ved Lidsø, hvor lavbundsjorder fredes, og projektet i Søholt Naturskov, hvor Aage V. Jensen Fond har købt en stor bid for at omlægge til vild skov.

- Men vi får aldrig 25 procent landbrug og 75 procent vild natur på Lolland. Landet har brug for fødevareproduktion. Vi producerer fødevarer til de kommuner, der scorer højere på indekset, siger han.

- Jeg undrer mig over, at mange af kommunerne inde ved hovedstaden er blandt de grønneste. Det er jo beton! I min bog burde beton få nul point. Jeg kan se, at landbrugskommunerne ligger lavest. Og hvad er det så, de vil? Skal vi omlægge eller udradere vores fødevareproduktion? spørger han.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at København kan ligge nummer 29. Er det Fælledparken? Er det deres konstruerede søer? Er det idrætsparken? Hvad er det, der er så grønt derinde?

- Vi har vild natur i et 100 meter bredt bælte på 350 kilometer hele vejen rundt langs vores kyster. Men det tæller så åbenbart ikke med.

For Holger Schou Rasmussen vil naturen stadig være noget, Lolland kan og vil brande sig på - ligegyldigt hvad indekset så siger.

- Vores besøgende siger, at de er benovede over vores smukke natur. Vi har to store, grønne naturparker med vand - Maribo sø og Nakskov Fjord. For naturelskere er de områder helt fantastiske. Jeg holder selv meget af dem.

På spørgsmålet om manglende rødlistearter og deres levesteder melder borgmesteren også pas.

- Jeg er ret sikker på, at vi har flere sommerfugle her end i København. Nej ... jeg kan altså ikke bruge det her til noget som helst!

Læs Danmarks Naturfredningsforening, som er klar med forslag til, hvordan Lolland bliver grønnere i artiklen "- Man kommer rigtig langt med en god dialog"