- Vi kan altid plante et frø

RØDBYHAVN Da en del af Thure Lindhardts slægt kom til Danmark for nogle generationer tilbage, var det for at arbejde i roemarkerne på Lolland-Falster. Oldefaren grundlagde en sodavandsfabrik i Nakskov, der dog senere gik konkurs, og siden har teologien præget stamtræet. Det kunne man mærke lørdag formiddag i Rødbyhavn Sportshal.

Skuespilleren var taler ved årets kulturkonference i Lolland Kommune, og han tog tilhørerne på en rejse, der omhandlede kvantefysik, religionshistorie og kunst i ord og billeder.

Med udgangspunkt i kvantepartikler, som opfører sig anderledes, når de bliver set, gik rejsen tilbage til de første tegn på kunstnerisk udfoldelse for 87.000 år siden, forbi skabelsesberetningerne og op til Thure Lindhardts egne kunstneriske bidrag.

Historier er nemlig altid blevet fortalt, og alle historier har grundlæggende handlet om det samme. Hvor kommer vi fra, hvad skal vi her, og hvad sker der bagefter. Fortællinger kan altid gøre en forskel, og vi har endnu ikke været i stand til at finde svar på spørgsmålene, forklarede skuespilleren.

- Vi kan altid plante et frø. Lige meget hvor vi er. Vi ved aldrig, hvornår vi gør det, og derfor skal vi fortælle historier.

Om alle historier bør fortælles, er Thure Lindhardt dog i tvivl om. Da han blev tilbudt en casting til filmen "3096 dage" om Natascha Kampuschs fangenskab i en kælder i et østrigsk hus, var han i tvivl, om han skulle sige ja.

- Har vi ikke ondskab og sorg nok i verden. Behøver vi at fortælle om det?

Efter at have læst Kampuschs selvbiografi indser han, at det er noget helt andet, end han forventer.

- Det her er ikke en historie om en lille stakkels pige, der bliver bortført og mishandlet, men en historie om overlevelse, og hvad vi som mennesker er i stand til.

Det var et syn af sig selv som 18-årig, der var med til at hjælpe Natascha Kampusch gennem fangenskabet, og den nærmest religiøse oplevelse går i tråd med mange andre fortællinger, hvor folk har overlevet eksempelvis udryddelseslejre under anden verdenskrig, fordi de har ønsket at kunne fortælle historien til omverdenen. Et ønske, den østrigske pige også havde.

Mennesket har altid haft behov for at fortælle historier, og siden huletegningerne udviklede sig til religiøse beretninger, sagaer og folkeeventyr har de været at betragte som myter. Myte betyder nemlig blot fortælling.

- En myte skal ikke tages bogstaveligt, men den skal tages alvorligt, slog Thure Lindhardt fast og tog gæsterne i hallen med på en rejse i religionshistorien.

For i bund og grund er disse religiøse beretninger også skabt ud fra samme skabelon. Uanset religion så handler myterne om at rejse ud, modstå ting som frygt, begær og grådighed, og siden vende hjem.

- Vi skal huske på, at vi alle er helte, og vi alle har vores heltehistorier, hvor vi overkommer begær, nysgerrighed eller noget tredje, og vi skal altid vende hjem.

Efter at have tryllebundet forsamlingen i halvanden time var det også tid for Thure Lindhardt til at vende hjem, men snart kan han opleves på Lolland igen. Det sker 9. december i Maribo Domkirke.

Læs også artiklerne:
"Flere skal med i foreningslivet"
"Pris gik til Nakskov Fjorddage"
U"kuelig ildsjæl modtog kulturpris"
i mandagens Folketidende