cookie-og-privatlivspolitik
- Vi har meget at være glade for og stolte af, for jeg ser progression i tallene for vores område, siger Pernille Petersen, områdeleder for dagtilbudsområde Maribo-Rødby.

5

Billeder

- Vi har meget at være glade for og stolte af, for jeg ser progression i tallene for vores område, siger Pernille Petersen, områdeleder for dagtilbudsområde Maribo-Rødby.
Foto: Jan Knudsen

Lolland

- Vi må ikke bare sige: Ej, hvor er vi gode

- Vi har hele tiden behov for at blive bedre, for vi har små menneskers liv i hænderne, siger områdeleder.




12. september 2021 kl. 11:56 Af Rikke Folm Berg

FAKTA
Hvert år laver Lolland Kommune en rapport med tal på, hvordan det står til med forældretilfredshed, sprogvurdering af talesprog og skriftlige færdigheder, kompetencedækning i det pædagogiske personale samt resultaterne af de årlige KIDS-tilsyn i kommunens 14 dagtilbud. Heraf hører fem under dagtilbudsområde Nakskov, fem hører under dagtilbudsområde Maribo og fire under landsbyordningerne. I rapporten ses tal for forældretilfredsheden i hvert enkelt dagtilbud, som bliver holdt op mod et gennemsnit for Lolland Kommune. Sprogvurderingerne er derimod opgjort samlet, men bliver holdt op mod et normtal. Kompetencedækningen er også opgjort samlet, mens KIDS-tilsynene er præsenteret dagtilbud for dagtilbud.
Så hvad er mulighederne, og hvor ligger udfordringerne? Hvad har områdelederne sat ind med siden de seneste tal i rapporten, som gælder året 2019/20, og hvad vil de sætte ind med?

MARIBO/RØDBY Det går godt - og det er også gået frem for institutionerne i dagtilbudsområde Maribo-Rødby.

Det glæder selvsagt Pernille Petersen, der har været områdeleder for dagtilbudsområde Maribo-Rødby, siden den nuværende struktur, hvor Lolland Kommunes dagtilbud blev inddelt i to områder fra 1. august 2019, trådte i kraft. Det vil sige for Børnebakken, Rydsmarken og Skovtrolden, som de slet og ret kaldes i kvalitetsrapporten, samt Vandloppen i Rødby og Solstrålen i Rødbyhavn, der opgøres under et.

Det gælder både, når der ses på undersøgelsen af forældrenes tilfredshed med deres barns vuggestue og børnehave, hvor tilfredsheden er steget over hele linjen, og når der ses på de såkaldte KIDS-tilsyn af institutionerne.


Tilfreds bestyrelse

For så vidt forældretilfredsheden er den endda helt oppe på 100 procent tilfredse i Rydsmarken.

I et høringssvar fra bestyrelsen for dagtilbudsområde Maribo-Rødby udtrykkes derfor også tilfredshed med, "at der generelt ses en stor procentdel af tilfredse eller meget tilfredse forældre".

Annonce

Dog må det påpeges, at svarprocenten ikke er angivet, hvilket gør tallene usikre.

- Det skal vi være kritiske overfor, og så skal vi være nysgerrige og interessere os for de små udsving også.

Ifølge områdelederen er den stigende tilfredshed dog ikke grund til at læne sig tilbage.

- Vi kan hele tiden blive dygtigere, og vi har også hele tiden behov for at blive bedre, for vi har små menneskers liv i hænderne, siger hun.

Med til de fine tal hører også de såkaldte KIDS-tilsyn af kvaliteten i dagtilbuddene, hvor der også over hele linjen er fremgang i den gennemsnitlige score.

Annonce

I "Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud 2019-2020" er flere af disse dog fejlbehæftet, men tallene er siden blevet rettet og udleveret til Folketidende, og det er disse, som refereres til her.

Men med en score på mellem 51,8 og 82,4 procent ser områdelederen dog klart plads til forbedring.

- Vi scorer ikke højt nok, fastslår hun.

Der er heller ingen skærpelser i 2020. Sådan en var der en enkelt af i 2018 til Rydsmarken.

- Rydsmarken er en institution, der er ved at løfte sig, siger områdelederen.

Annonce

Ifølge hende er der blevet arbejdet meget med tilbagemeldingerne fra tilsynet.

Kritikken gik på de indendørs læringsmiljøer, som ikke var gode nok. Det er de nu.


Mere fokus på udsatte børn

Pernille Petersen slår fast, at det er vigtigt at have fokus på forældretilfredshed og KIDS-tilsyn. Men hun mener også, at noget andet presser sig på i forhold til at få opmærksomhed.

- Vi skal have mere fokus på de udsatte børn.

Med den nye støttestruktur med en samlet specialbørnehave i Maribo, minigrupper i Maribo og i Nakskov til midlertidige særlige indsatser, og brug af den såkaldte indsatstrappe, som tilsiger, at almenområdet skal rumme flere børn i udsatte positioner eller med særlige behov, er der et øget behov for vejledning, mener hun.

Annonce

- Det kan vi ikke få til de børn, der ikke visiteres til specialbørnehave eller minigrupper, men skal rummes i almenområdet. Vi har derfor brug for at få løftet vores specialpædagogik, så vi med ro i maven kan sige, at uanset hvem vi modtager, så kan vi rumme det lille menneske, siger hun.

Det kunne for eksempel ske ved at trække specialister ind til personaledage eller -møder i institutionerne, foreslår hun.

Hun synes også, at det kunne være interessant med nogle tal i kvalitetsrapporten på, hvor mange børn med indsatser institutionerne har at tage hånd om. For at kunne iagttage udviklingen.

Hun peger på, at de forbedrede normeringer på grund af puljen til minimumsnormeringer dog også hjælper her. Den har betydet, at der har kunnet ansættes fire ekstra medarbejdere i år.

- Det giver også mere tid og plads til at rumme hele mangfoldigheden af børn.

Annonce

Profiler nej tak

I dagtilbudsområde Maribo-Rødby er der ikke, som i dagtilbudsområde Nakskov, en optagethed af profiler.

- Vi er ikke optaget af profiler, vi er optagede af gode børnemiljøer og trygge forældre, siger hun.

- Man er ikke nødvendigvis en god institution, fordi man har en profil, tilføjer hun.

Hun nævner dog, at en af institutionerne har en profil. Nemlig Vandloppen, der er certificeret "Sangglad institution", hvilket betyder, at sang og sanglege er en stor del af dagligdagen.

- Det, synes jeg, er en sindssyg god profil, fordi sang udvikler barnets sprog systematisk.

Det vigtigste er, at barnet, uanset hvilken institution det kommer i, bliver mødt af den samme kvalitet, mener hun.

Mens profiler ikke fylder, er der gengæld en optagethed af børns leg i dagtilbudsområde Maribo-Rødby. Det ligger der godt nok også i de nationalt gældende rammer - "Dagtilbudsloven" og "Den styrkede pædagogiske læreplan", og i den kommunalt vedtagne rammer - "Lolland Kommunes dagtilbudsstrategi", at det skal der være. Men ikke desto mindre.

- Vi er optagede af, hvad vi kan gøre for at styrke legen, fortæller områdelederen.

- Vi har derfor fokus på legemanuskripter som et hjælpemiddel til at sikre gode, udviklende lege. Ikke at leg er fremmed for os som pædagoger, men vi vil gerne sikre, at vi får gjort det rigtigt og godt. At vi får støttet legen, fanget legen, ramt rigtigt med, hvornår vi går foran, og hvornår vi følger barnets spor i legen, forklarer hun.

Det fylder derfor lige nu på de fælles ledelsesmøder i dagtilbudsområdet, for tanken er, at der kan ske gensidig inspiration.

Det flugter i øvrigt også med, at bestyrelsen for dagtilbudsområde Maribo-Rødby har peget på, at der er behov for udvikling i forhold til temaet leg og aktivitet i KIDS-tilsynene.


Ro om transport

Noget andet, som fylder meget lige nu, er etableringen af specialbørnehaven i Skovtrolden.

- Vi har fået sammenlagt de to integrerede grupper fra Riddersborg i Nakskov og Skovtrolden i Maribo.

Det er sket ved at skabe midlertidigt rum i de lokaler, som den integrerede gruppe i Maribo i forvejen benyttede. Men kun indtil byggeriet er færdigt.

- Vi er godt i gang med byggeriet, og vi er der, hvor vi skal være i byggeprocessen.

Desuden har både ledelse og medarbejdere været tæt ind over processen med at vælge alt fra farver til fliser, oplyser hun. Da børne- og skoleudvalget med byrådets godkendelse besluttede at samle de to integrerede grupper i én specialbørnehave i Maribo, blev der fra flere forældre fra område Nakskov udtrykt bekymring for den kommende transport.

- Jeg havde derfor i opstarten en del kontakt til forældre, men det har jeg ikke haft længe.

Bekymringen blev forsøgt imødekommet ved at lade personalet fra Riddersborg køre med i bussen den første uge, fortæller hun.

- Nu hører jeg ikke noget om transporten fra Nakskov, så det må umiddelbart betyde, at det går godt, siger hun.


Elcykler og fælleskasse

Der er også sket forbedringer i form af investeringer, fremhæver Pernille Petersen.

Dagtilbudsområdet har fået en halv million kroner til legepladser, som er blevet brugt til at give Vandloppens vuggestue en helt ny legeplads og give Solstrålen et solsejl til legepladsen.

Ligesom dagplejere og vuggestuer har fået el-ladcykler for 68.000 kroner.

- Det har især gjort det nemmere for dagplejerne i og omkring Rødby at mødes, fordi der er langt imellem dem. Nu cykler de ud og mødes.

Endelig betoner hun den indbyrdes vilje til at støtte hinanden institutionerne imellem.

- Vi har for eksempel lavet en fælleskasse, hvor hver institution lægger 25 procent af sit materialebudget, fortæller hun.

Den løber op i omkring 250.000 kroner årligt i et områdebudget, oplyser hun.

- Fælleskassen betyder, at de mindste af institutionerne ikke behøver at blive ruineret af, at der skal fyldes nyt sand i sandkassen eller købes en ny opvasker.

- Vi vil gerne styrke hinanden.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MOGENS H CHRISTENSEN

Borgmesteren er nede 24. september 2021 kl. 13.46

AF: TOM AHLQVIST

Vi skal værne om vores kulturarv: 21. september 2021 kl. 22.13

AF: DITTE RUST

Spoiler: Poolhusene i… 21. september 2021 kl. 12.35

AF: JOHN WENNERWALD

Klar til valget 19. september 2021 kl. 22.41

AF: LINDA SOMMER

Alle kan noget 18. september 2021 kl. 16.47

AF: JOHN WENNERWALD

Anonym og fortrolighed 14. september 2021 kl. 22.36

Annonce

ANNONCE