Annonce
Lolland

- Vi tager vigtig dannelse fra vores børn

Anja Olsson mener, at det problematisk, at vi fratager børn glæden ved at give. Selv har hendes dreng delt frugtspyd, smoothies, popcorn og cheesedippers ud på sine fødselsdage. Foto: Claus Hansen

Mor kritiserer forældrebestyrelses nyligt vedtagne forbud mod, at børn i dagpleje, vuggestue og børnehave må dele ud på fødselsdage.

NAKSKOV Anja Olsson er mor til Laust på fem år, som går i børnehave i Børnehuset Skovgårdsvej i Nakskov, og så er hun uddannet pædagog. Det er derfor både som mor og pædagog, at hun reagerer på forbuddet mod, at børn i dagtilbud deler ud på deres fødselsdage.

Det har hun valgt at gøre efter lang og grundig overvejelse.

Forbuddet blev vedtaget af forældrebestyrelsen i dagtilbudsområde Nakskov for tre måneder siden, 8. juni, og derefter udmeldt til forældre med børn i dagplejen og de fem institutioner Mælkebøtten, Gaia, Trekløveren, Riddersborg og Skovgårdsvej. Det fik Anja Olsson til at fundere. Hun gik derfor i gang med at lede efter begrundelserne for forældrebestyrelsens beslutning, ligesom hun vendte og drejede forbuddet med andre forældre.

Hun blev dog ikke meget klogere, end at det var en udløber af kostprincipperne for dagtilbudsområde Nakskov og hensynet til nogle forældres økonomi, som ikke rakte til uddeling. Hun fornemmede til gengæld, at hun ikke var alene om at stille sig uforstående og være imod forbuddet.

Hun postede derfor i sidste uge et opslag på Nakskov-siden på Facebook, hvor hun skrev:

- Jeg tænker, at jeg langt fra er den eneste, der må synes, at det har taget overhånd.

I opslaget forklarede hun:

"Som mor til en søn i børnehave, føler jeg efterhånden, vi er nået lavmålet. Jeg husker selv glæden over at have noget med til at dele ud i børnehaven, og som uddannet pædagog synes jeg også, der er vigtig læring i, at vores børn oplever glæden ved at dele ud til andre."

"Jeg VIL have lov til at lære min søn de glæder i liver, som har betydet noget for mig, og som for mig er en del af et godt børneliv og vigtig læring."

Hun afviste desuden, at nogle få forældres pressede økonomi skulle føre til forringede vilkår for alle.

- Så må institutionen træde til i de tilfælde, mener hun.

Noget tyder på, at hun fornemmede rigtigt: at hun langt fra er den eneste, der har det sådan. I løbet af tre-fire dage kommenterede knap 300 hendes opslag, hvoraf mange bakkede hende op.

Det er hun glad for. Ikke fordi hun er ude efter skulderklap, men fordi hendes ønske var at sætte en debat i gang.

En debat, som dog burde være taget før og ikke efter vedtagelsen af forbuddet, mener hun.

Spinkelt grundlag

Anja Olsson kan i det øjemed ikke forstå, at forældrebestyrelsen ikke har inddraget forældrerådene.

Her bliver det lige nødvendigt med lidt forklaring. Dagtilbuddene i Lolland Kommune er inddelt i to områder, Nakskov-området og Maribo-området, og de har hver en forældrebestyrelse, som træffer beslutninger for alle dagtilbuddene i området. Derudover har hver enkelt institution et forældreråd, som forældrebestyrelsen kan konsultere.

Inddragelse af forældrerådene havde derfor givet et bedre funderet beslutningsgrundlag, mener hun.

Anja Olsson tilføjer, at hun desuden mener, at forældrebestyrelsen burde have undersøgt erfaringerne i andre institutioner, områder eller kommuner. Det fremgår i hvert fald ikke af referatet fra forældrebestyrelsen, at den har det, påpeger hun.

Men i virkeligheden ønsker hun sig en endnu bredere debat.

- Jeg synes dybest set ikke, at det er en debat, vi kun skal have i en forældrebestyrelse i Nakskov, hvor få personer derefter sidder og træffer en beslutning for alle børn i dagtilbud i Nakskov.

- Jeg ønsker mig en bred politisk debat om det her, fordi det at dele ud på sin fødselsdag, at give noget til andre, det handler om vores børns dannelse og om de værdier og traditioner, vi giver videre til dem.

Hun peger på, at der er en tendens til at begrænse børn mere og mere i deres udfoldelse, som hun finder problematisk.

- Så må de ikke dele noget ud med sukker, og nu må de så slet ikke dele ud, siger hun og tilføjer, at forbuddet ovenikøbet kommer på det værst tænkelig tidspunkt.

- Lige efter corona, hvor de i forvejen har været udsat for det ene forbud efter det andet.

Hun efterspørger, at der bliver bedre plads til glæden, herunder glæden ved at give.

- Jeg synes, at børnene burde have lov til at dele ud. Det behøver jo ikke være søde sager, de deler ud, det behøver ikke engang være mad. Det kunne også være balloner eller sæbebobler, forslår hun.

- For mig handler det om, at min søn får lov til at lære at glæde sig til at give noget til andre.


Læs også artiklerne "- Det har taget helt overhånd" - "Forældrebestyrelse overrasket over reaktioner" og "Udpluk fra debatten" fra torsdagens Folketidende.

Herunder kan du høre interview med interview med Anja Møllgaard, formand for forældrebestyrelsen og med Anja Olsson.

  • Anja Olsson mener, at det problematisk, at vi fratager børn glæden ved at give. Selv har hendes dreng delt frugtspyd, smoothies, popcorn og cheesedippers ud på sine fødselsdage. Foto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken