cookie-og-privatlivspolitik
I ålehandlingsplanen er Lolland tildelt 19.000 små ål til udsætning, mens Falster har fået 9.000.

3

Billeder

I ålehandlingsplanen er Lolland tildelt 19.000 små ål til udsætning, mens Falster har fået 9.000.
Foto: Ingrid Riis/arkiv

Lolland

10.000 styk åleyngel udsat

Tre generationer af familien Carlsson satte åleyngel ud som en del af den danske forvaltningsplan for ål.




26. september 2021 kl. 13:09 Af Peter Levinsen Hansen

ERRINDLEV Farvandet omkring Errindlev Havn blev i sidste uge 10.000 ål rigere. I samarbejde med DTU Aqua kunne havnens formand og havnefoged Marco Carlsson onsdag i den forgangne uge være med til at sikre ålebestanden, da der blev udsat ål som en del af den danske forvaltningsplan for ål.

Åleudsætningen vil også være godt for den selvejende Errindlev Havn.

- Det vil jo komme havnen til gode, når de vokser sig store, så der kan blive noget at fange, fortæller Marco Carlsson.


En del af forvaltningsplan

I hele sommeren blev der udsat 1.238.700 små ål i de danske farvande med det formål at øge antallet af voksne ål, der søger mod Sargassohavet for at gyde.

Udsætningen er en del af den danske forvaltningsplan, for ål har som formål at øge antallet af blankål i naturen. Blankål er det stadie, som ålene når efter 5-15 år, inden de starter deres vandring til gydepladserne i Sargassohavet 6.000 kilometer vest for Europa.

Annonce

De mange ål, som er cirka 10-15 centimeter lange, bliver udsat på forskellige lokaliteter rundt om i Danmark. Udsætningerne bliver planlagt af DTU Aqua, og selve udsætningerne foregår med hjælp fra blandt andre fritidsfiskere og bredejere.

For Marco Carlsson kom forespørgslen, da han kiggede til sin båd i Blans Havn.

- Der blev jeg spurgt, om vi ikke var interesserede i at få 10.000 ål at sætte ud. Og selvfølgelig vil vi jo det. Efter nogle år er der jo 10.000 store ål at fange for vores lyst- og fritidsfiskere, fortæller han.

De ål, der bliver udsat, stammer fra glasålsfiskeri i Sydeuropa, hvor der er høj dødelighed for ålene. I de danske farvande er der mindre dødelighed, så flere af dem bliver voksne og kan vandre til Sargassohavet for at gyde.

- Da de kom til Danmark, vejede de 0,3 gram, og de bliver så fodret op i et dambrug, så de nu vejer tre gram - 10 gange så meget, forklarer Michael Ingemann Pedersen fra DTU Aqua, der står for at sætte forvaltningsplanen for ål i værk.

Annonce

De frivillige hænder, der hjælper med udsætning, er en vigtig del forvaltningsplanen.

- Mange er jo interesserede i, at der er en bestand af ål. Derfor synes de også, at det er fedt at kunne give en hånd med. Og hvis de ikke gjorde det, kunne vi ikke gennemføre sådan et program, fortæller Michael Ingemann Pedersen.

Udsætningerne af ål er finansieret af den Europæiske Hav- og Fiskerifond samt fisketegnsmidler og herudover bidrog Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation i år.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: KIM EGELUND

Derfor er det vigtigt at… 16. oktober 2021 kl. 11.10

AF: BOB NIELSEN

Byrådet stemte imod dansk… 15. oktober 2021 kl. 06.47

AF: JOHN WENNERWALD

Sydkysten bliver grønnere 10. oktober 2021 kl. 23.23

AF: KURT HANSEN

Bogø vindmøller 05. oktober 2021 kl. 14.31

AF: JOHN WENNERWALD

Dronning over alle 03. oktober 2021 kl. 22.46

AF: TOM AHLQVIST

Ældres forhold. 30. september 2021 kl. 16.06

Annonce

ANNONCE