18 eller 58 - alle er velkomne på banen

STOKKEMARKE Den sidste træning i år var allerede afsluttet, men da DBU Lolland-Falster ringede og spurgte, om den ikke skulle svinge forbi og aflevere pokalen, der er beviset for, at Stokkemarke Ungdomsforening Fodbold, ofte bare SUF, vandt sin række i ottemandsfodbold, snørede gutterne alligevel støvlerne en sidste gang og spillede noget bold.

De cirka 20 fremmødte var ikke delt op i første- og andethold, da Folketidende fredag aften lagde vejen forbi særtræningen, der blev spillet under lyset fra de enorme spots, der står rundt om banen.

Spillerne var delt op efter alder. De unge mod de gamle. Og det endte vist med en snæver sejr til de unge kræfter, selv om de "rigtige" voksne kæmpede bravt imod den unge overmagt.

Det er nu tredje sæson, der spilles fodbold på ottemandsholdet i SUF.

Det hele begyndte sådan lidt ved en tilfældighed, fortæller træner Theis Jacobsen, der i øvrigt selv er tættere på den unge garde end de mere modne spillere.

- Alle os unge drenge spiller håndbold og havde gjort det længe. Der opstod en masse ballade med vores fodboldbane her, og for måske at værne lidt om fodboldbanen valgte vi at starte holdet her. Vi havde længe gået og snakket om at spille noget fodbold, os, der spiller håndbold, forklarer Theis Jacobsen.

Det fik Steffen Bak hurtigt snuset op. Han har tidligere været formand i foreningen for år tilbage og kan, efter eget udsagn, ikke holde sig væk.

Han skulle egentlig bare lige kigge forbi de unge håndboldspilleres træning for at se, hvad det var for noget. Og nu står han selv iført den bolsjestribede trøje her tre år senere.

- Jeg skulle faktisk bare om at kigge på, hvad de der håndboldknægte havde gang i, og så blev jeg pludselig spurgt, om jeg havde travlt den følgende lørdag. Det havde jeg sådan set ikke, og de havde ikke folk nok til at stille hold uden min hjælp, så jeg dukkede op. Så opdagede nogle af de andre gamle gutter, at jeg tossede rundt herinde med de unge, og så spredte det sig lidt derfra, for hvis jeg kunne, så kunne de da også, forklarer Steffen Bak.

Sådan blev den ganske særlige fodboldklub til det, den er i dag.

En blanding mellem unge knægte, der hverken må stemme til valg eller køre bil, og gutter, for hvem den næste runde fødselsdagsfejring starter med et sekstal. Det giver noget helt særligt. Både på banen, hvor de modne mænd, der har spillet fodbold i årtier, kan dele ud af deres tekniske kunnen og teoretiske snilde til de unge håndboldspillere, der måske er lidt mere rappe på fødderne.

Det har i hvert fald ført til endnu en sejr i deres række, så helt galt går det ikke.

Men uanset hvem man spørger, er det alligevel aspektet udenfor kridtstregerne, der bliver fremhævet som den sande gevinst ved fodbolden.

- Vi er vidt forskellige, men vi går godt i spænd. Det er jo på mange måder som for 30 år siden, da jeg var på alder med nogle af de unge. Stemningen, hyggen, snakken er den samme. De her unge mennesker taler jo om det samme, som vi gjorde, da vi var unge, og nu kan jeg lige holde mig opdateret på, hvad de unge går og laver nu. Det er da meget sjovt, forklarer Steffen Bak.

Det samme kan høres fra de unges lejr - bare med omvendt fortegn.

- Det er hyggeligt, vi har det rigtig godt sammen her. De gamle kan jo røverhistorierne om vores forældre - så kan man komme hjem til sine forældre og spørge ind til dengang, de lå og kørte 110 på knallert, eller hvad ved jeg. Der kommer en masse gode historier fra dem, og så får de nogle af vores, fortæller 21-årige Morten Almann Pedersen, der er fra byen, men nu tager hele den lange tur fra Næstved, hvor han bor, for at træne med en gang om ugen.

Per Larsen er også dukket op for at se den fine, nye pokal.

Han er formand for Stokkemarke Ungdomsforening, og selv om han er nået den alder, hvor han kalder alle spillere, unge som gamle, for knægt, så begejstres han stadig af den energi, der er i klubben.

- Det er fantastisk hyggeligt at komme her og være med. Og det er for alle - om du kan spille eller ej betyder ikke alverden. Man får hurtigt lært det, alle gør det, de kan, og så betyder det ikke så meget, om niveauet er til Superliga eller Serie 4. Det er hyggen, der er i højsædet, og det giver åbenbart også gode resultater på banen, siger formanden.

De rituelle grønne voksensodavand bliver drukket, mens spillerne pruster lidt efter vejret og vender stort og småt.

Træner Theis Jacobsen tror på, at en tredje sejr i rækken er mulig.

- Vi tager det lidt, som det kommer. Så længe det er sjovt.